Humant senevæv i relation til arbejde og træning

Resumé af Henning Langbergs doktordisputats fra 2007.

01.10.2007 af Henning Langberg.

Doktordisputats

"Response of tendon associated connective tissue to mechanical loading in humans – with reference to the microdialysis technique".

Resumé

Denne doktordisputats er baseret på 12 videnskabelige artikler, som omhandler de ændringer, der sker i og omkring det humane senevæv i relation til akut arbejde og langvarig træning. De eksperimentelle undersøgelser, der ligger til grund for arbejderne, blev udført i forbindelse med ansættelse på Institut for Idrætsmedicin – København på Bispebjerg Hospital i perioden 1997-2005.

Det er vist, at senens blodgennemstrømning stiger op til 10 gange over hvileniveau under maksimalt dynamisk arbejde. Samtidig stiger koncentrationen af inflammatoriske stoffer i vævet, som et resultat af arbejdet. Når den arbejdsinducerede frigivelse af prostaglandiner blokeres helt (blokade af COX-1 og COX-2) eller delvist (blokade af COX-2) så reduceres blodgennemstrømning omkring senen.

Senevæv udsættes for store belastning under arbejde, men det har indtil for nylig været uvist hvorvidt og hvordan senevævet tilpassede sig til akutte og langvarige ændringer i belastning. Udviklingen i nærværende laboratorium af mikrodialyse katetre med store porehuller (3000 kDa) har imidlertid muliggjort bestemmelsen af store molekyler lokalt i vævet. Nydannelsen (syntesen) af senevæv er fundet forøget i dagene efter stor belastning (36 km løb). Den forøgede nydannelse ikke et resultat af forøget nedbrydning (degradation). Det er samtidig fundet at koncentrationen af forskellige vækstfaktorer såsom prostaglandin E2 og interleukin 6 stiger i vævet umiddelbart efter arbejde.

Langvarig træning i form af ugers træning er vist at resultere i et to-fasisk respons. Fire uger efter opstart af træningen stiger såvel syntesen som nedbrydningen af senevævet. Såfremt træningen fortsættes falder nedbrydningen af senevæv mens nydannelsen af senevæv fortsat er forhøjet. Dette tyder på, at langvarig træning resulterer i en tilvækst i det humane senevævets substans og dermed styrke.

Hos patienter med kronisk overbelastede achillessener resulterer 12 ugers excentrisk genoptræning i en reduktion i symptomerne, samtidig med at der sker en forøgelse af kollagen nydannelsen, uden at markøren for senevævs nedbrydning stiger og dermed muligvis en forstærkning af senevævet. Den excentriske træning stimulerer ikke kollagen metabolismen i den raske sene.

Samlet kan det siges at udviklingen af nye forskningsmetoder i form af mikrodialyse katetre med store porestørrelser har muliggjort lokal bestemmelse af kollagen vævsomsætning i relation til belastning og rehabilitering. Senevævet er fundet at være metabolisk aktivt og at besidde evnen til at tilpasse sig ændringer i belastning gennem lokal vævstilpasning. I fremtiden vil dette bidrage til en dybere forståelse af det humane senevævs tilpasning til belastning, og på sigt forbedre mulighederne for en optimering af behandlingen af senerelaterede belastningsskader.

Hele disputatsen kan rekvireres ved henvendelse til Henning Langberg

Del eller udskriv siden