Anne Faber Hansen

Denne afhandling har to formål: at belyse om den fysiske kapacitet varierer med eksponeringer i arbejdet og at belyse om fysisk kapacitet prædikterer fremtidige tegn på fysisk nedslidning, såsom nedsat fysisk præstationsevne, muskelskeletbesvær, sygefravær og jobskifte eller -ophør blandt danske lønmodtagere. Cand. Scient. i Idræt/arbejdsfysiolog Anne Faber Hansens ph.d.-afhandling fra 2011 (afhandlingen er på engelsk).



Læs afhandlingen
Kontakt Anne Faber Hansen
Anne Faber Hansen på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resumé af Anne Faber Hansen

Baggrund

Fysisk arbejdsmiljø vurderes traditionelt som eksterne eksponeringer. Men da lønmodtageres ressourcer er individuelle og varierer med køn, alder, kropsstatur og træningstilstand, varierer den relative belastning fra person til person. Langtidseffekterne af fysisk krævende arbejde kan derfor også være forskellige. Om langtidseffekten af en fysisk eksponering er opbyggende, vedligeholdende eller nedslidende kan derfor afhænge af forholdet mellem de fysiske arbejdskrav og den individuelle fysiske kapacitet.

Formål

Denne afhandling har to formål:
1) at belyse om den fysiske kapacitet varierer med eksponeringer i arbejdet og 2) at belyse om fysisk kapacitet prædikterer fremtidige tegn på fysisk nedslidning, såsom nedsat fysisk præstationsevne, muskelskeletbesvær, sygefravær og jobskifte eller -ophør blandt danske lønmodtagere.

Metode

Første formål belyses med objektive målinger af 1) muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre, målinger af iltoptagelse og beregninger af kondition, målinger af motorisk kontrol og bevægelighed på 19 bygningsarbejdere med 12 timers arbejdsdage og 14 dages arbejdsperioder; 2) på 47 skraldemænd og en sammenligningsgruppe på 46 lønmodtagere uden fysisk tungt arbejde samt på 3) en repræsentativ kohorte af 421 lønmodtagere fra erhverv med og uden ensidigt gentaget arbejde blev ligeledes målt muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre, samt iltoptagelse, og konditionen blev beregnet.

Andet formål blev belyst med 1) gentagne målinger på de 19 bygningsarbejdere af håndgrebsstyrke og kondition i begyndelsen og slutningen af en 14-dages arbejdsperiode.
2) På de 421 blandede lønmodtagere blev den prædiktive værdi af lav muskelstyrke i hånd, bug, ryg og skuldre for muskelskeletbesvær 5 år senere, og for langtidssygefravær 10 år senere, analyseret i et registerstudie.
Endelig blev 3) den prædiktive værdi af selvrapporteret muskelstyrke, bevægelighed samt forekomst, varighed og alvor af lænderygbesvær for frafald fra arbejdsmarkedet eller jobskifte fra ældreplejen efter 2 år, analyseret i et registerstudie blandt 5.696 nyuddannede SOSUhjælpere og -assistenter.

Resultater

Studierne var inkonklusive mht. en mulig association mellem fysisk arbejdseksponering og fysisk kapacitet blandt lønmodtagere fra forskellige jobgrupper.

På den ene side viste kohorten af 421 danske lønmodtagere ingen signifikante forskelle i relation til om arbejdet primært var ensidigt gentaget eller varieret.
På den anden side peger den høje skuldermuskelstyrke blandt unge og ældre skraldemænd med hhv. lav og høj anciennitet på en mulig vedligeholdelses- eller træningseffekt af skraldearbejdet, specielt for skuldermusklerne (hypotese 1).

Generelt var de største forskelle i fysisk kapacitet, forskellen mellem mænd og kvinder. Niveauet af fysisk kapacitet målt som objektivt målt muskelstyrke og som selvrapporteret muskelstyrke og bevægelighed var ikke associeret med fremtidige tegn på fysisk nedslidning. Den fysiske præstationsevne blev ikke formindsket blandt 19 bygningsarbejdere efter 14 dage med lange arbejdsdage. Lav muskelstyrke blandt 421 lønmodtagere fra erhverv med og uden ensidigt gentaget arbejde prædikterede hverken muskelskeletbesvær efter 5 år eller langtidssygefravær efter 10 år. Lav selvvurderet muskelstyrke og bevægelighed prædikterede ikke ændret jobstatus efter to år. Funktionsnedsættelse pga. lænderygbesvær, og varighed af et lænderygbesvær indenfor de seneste 12 måneder prædikterede ændringer i jobstatus 2 år senere (hypotese 2).

Diskussion

Sammenlignet med effekten af køn og alder, synes arbejdseksponeringen at have en beskeden betydning for den fysiske kapacitet, både set i tværsnits- og prospektive undersøgelser.
Resultaterne gav ikke noget klart billede af associationer mellem fysisk kapacitet og jobgrupper med forskellig fysisk eksponering.

På den ene side viste kohorten på 421 danske lønmodtagere med og uden ensidigt gentaget arbejde ingen forskelle i fysisk kapacitet.

På den anden side pegede den høje skuldermuskelstyrke blandt ældre skraldemænd med høj anciennitet på en mulig vedligeholdelses- eller træningseffekt af de fysiske eksponeringer i skraldearbejde.

Det kan dog ikke udelukkes, at ”healthy worker” effekten blandt de ældre, og en evt. tidlig selektion enten ind i eller ud af job blandt de yngre skraldefolk forklarer disse resultater. Niveauet af fysisk kapacitet målt som objektivt målt og selvvurderet muskelstyrke og selvvurderet bevægelighed prædikterede ingen senere tegn på fysisk nedslidning, hverken målt som nedsat fysisk præstationsevne, forekomst af muskelskeletbesvær, langtidssygefravær, frafald fra arbejdsmarkedet eller jobskifte. Længden og alvoren af et lænderygbesvær det seneste år var den eneste individuelle faktor, der prædikterede senere ændringer i jobstatus. Således var lænderygbesvær den eneste individuelle faktor med prædiktiv virkning på senere udfaldsparametre.

Konklusion

Overordnet viste tværsnitsstudierne, at mens generelle målinger på blandede grupper af lønmodtagere ikke viste nogen association, viste de job-specifikke tests af lønmodtagere med homogene eksponeringer i et vist omfang sammenfald mellem de fysiske eksponeringer i arbejdet og den fysiske kapacitet.

Endvidere kunne hverken selvvurderet eller objektivt målt fysisk kapacitet prædiktere nogen fremtidige tegn på fysisk nedslidning, hverken i form af nedsat kapacitet eller testpræstation, muskelskeletbesvær, langtidssygefravær, jobskifte eller frafald fra arbejdsmarkedet. Varighed og intensitet af lænderygbesvær var således den eneste individuelle faktor med prædiktiv virkning på senere udfaldsparametre.

Del eller udskriv artiklen