Morphology and Pathoanatomy of the Cervical Spine

Et væsentligt problem med nakkesmerter efter trafikulykker, herunder whiplash traumer, er manglen på objektiviserbare vævsskader i størstedelen af tilfældene. Af denne grund er en detaljeret beskrivelse af potentielle vævsskader i halshvirvelsøjlen nødvendig for at forbedre diagnostik og behandlingsmæssige tiltag. Lars Uhrenholts (kiropraktor) ph.d.-afhandling fra 2007.

Titel: Morphology and pathoanatomy of the cervical spine facet joints in road traffic crash fatalities with emphasis on whiplash – a pathoanatomical and diagnostic imaging study Forfatter: Lars Uhrenholt (kiropraktor) Uddannelsessted- og år: Faculty of Health Sciences University of Aarhus, Denmark, 2007.

Læs afhandlingen

Abstract af Lars Uhrenholt

Et væsentligt problem med nakkesmerter efter trafikulykker, herunder whiplash traumer, er manglen på objektiviserbare vævsskader i størstedelen af tilfældene. Af denne grund er en detaljeret beskrivelse af potentielle vævsskader i halshvirvelsøjlen nødvendig for at forbedre diagnostik og behandlingsmæssige tiltag. Det nærværende ph.d.-projekt undersøgte de nedre facetled i halshvirvelsøjlen fra 19 trafikdræbte og 21 personer døde af nontraumatiske årsager. Der benyttedes konventionel røntgen, computer tomografi skanning, magnetisk resonans skanning, stereomikroskopi og lysmikroskopi. Formålet var at undersøge om diskrete osseøse skader og bløddelsskader kunne identificeres i halshvirvelsøjlens nedre facetled hos trafikdræbte til sammenligning med døde af ikke-traumatiske årsager ved brug af disse teknikker.

Studiet viste at diskrete osseøse skader i facetleddene kunne identificeres ved hjælp af avancerede billeddiagnostiske teknikker, især computer tomografi, til trods for at omkring halvdelen af alle unikke facetfrakturer ikke blevet opdaget. Bløddelsskader, inklusive blødning i ledspalten og leddets folder kunne ikke sikkert bestemmes på nogen af de billeddiagnostiske teknikker, herunder magnetisk resonans skanning, til trods for histologisk evidens for tilstedeværelse. Desuden fandtes diskrete ikke-dødelige skader hyppigt hos de trafikdræbte, herunder frakturer af leddets facet, blødning i ledspalten, ødelæggelse af og blødning i leddets folder. Skaderne kunne bedst identificeres ved lysmikroskopi til sammenligning med stereomikroskopi, og konventionel autopsi kunne ikke identificere nogen af skaderne.

Histomorfologisk undersøgelse viste at strukturelle forandringer sker tidligt i livet i ledbrusken såvel som i den subkondrale knogle. De hyppigste fund var overfladisk fibrillation, horisontale og vertikale revner/fissurer i ledbrusken. Antallet af facetter med overfladisk fibrillation, horisontale revner og osteofytter, og den subkondrale knogletykkelse steg med alderen. Mænd var påvirket hyppigere heraf og i sværere grad end kvinder. To synoviale folder blev identificeret i hvert facetled uafhængigt af køn og alder. Den forkalkede ledbrusk var konsekvent omkring 10 % af den totale tykkelse af ledbrusken i alle aldre. Ligeledes var ledfacetterne næsten fuldstændigt dækkede med hyalin ledbrusk og udækkede knogleender var sjældne.

Sammenfattende har dette studium bidraget med en detaljeret beskrivelse af halshvirvelsøjlens nederste facetleds histomorfologi i en ung population, med hensyn til bløddelene, brusken og den subkondrale knogle. Det blev bekræftet, at der er en under-rapportering af bløddelsskader og små frakturer i halshvirvelsøjlens facetled hos trafikdræbte undersøgte ved konventionel autopsi og billeddiagnostisk undersøgelse. Det er muligt at sådanne skader også kan være til stede hos tilskadekomne efter ikke-dødelige trafikulykker, men de mulige kliniske betydninger af læsionerne identificeret i dette arbejde er ikke kendte.

Del eller udskriv artiklen