Individually tailored programmes for physically disabled nursing home residents

Abstract til ergoterapeut Mette Andresens ph.d.-afhandling "The effect of individually tailored programmes on perceived autonomy in physically disabled older nursing home residents".



Kontakt Mette Andresen

Introduktion

Der er generel mangel på viden om ældre i Danmark, der bor på plejehjem på grund af fysisk funktionsnedsættelse, og ligeledes mangel på evidens og dokumentation for bedste praksis i arbejdet med netop denne gruppe.

Udenlandske undersøgelser har vist, at opfattelse af at være af autonom i hverdagen, har en positiv indflydelse på både fysisk formåen og oplevelsen af velbefindende hos ældre på plejehjem. Undersøgelser peger på, at oplevelsen af at kunne vælge og have kontrol – også selvom man skal have hjælp til at føre sine beslutninger ud i livet - har stor betydning. Internationale undersøgelser har vist, at ældre med fysisk funktionsnedsættelse ofte opgiver meningsfulde aktiviteter, når de flytter på plejehjem, og de efterspørger ikke kontrol og valg i dagligdagen på plejehjemmet, men skal ”inviteres”. Når ældre opgiver meningsfulde aktiviteter, har det vist sig, at true deres identitet, og være en indikator for snarlig nedgang i deres fysiske funktion.

Der eksisterer ingen undersøgelser om, hvordan danske ældre på plejehjem opfatter deres autonomi i hverdagen. Internationale undersøgelser peger på, at mange ældre på plejehjem ikke opfatter sig selv som autonome i hverdagen.

Formål

Det overordnede formål med denne PhD-afhandling var I) at evaluere den kortsigtede (0-12 uger) og langsigtede (12-24 uger) effekt af, at tilbyde ældre plejehjemsbeboere med fysisk funktionsnedsættelse deltagelse i et individuelt tilrettelagt program baseret på selv-definerede meningsfulde aktiviteter målt på deres opfattelse af autonomi, II) at evaluere en mulig effekt målt på fysisk funktion og selvvurderet velbefindende og, III) at belyse og beskrive henholdsvis deltagernes ønsker til meningsfuld aktivitet i hverdagen, samt indholdet i de individuelt tilrettelagte programmer.

Metoder

I perioden 2005 til 2007 blev 11 plejehjem fordelt over hele Sjælland inkluderet i studiet. I alt blev 86 kognitivt velfungerende ældre over 65 år med fysisk funktionsnedsættelse inkluderet, hvoraf 66 deltog, 20 mænd og 46 kvinder. Ud af de 66 deltog 50 i undersøgelsen om opfattelsen af autonomi.

Deltagerne blev randomiseret til enten en interventionsgruppe (n = 38) eller en kontrolgruppe (n = 28). Begge grupper blev testet tre gange i løbet af de 24 uger studiet forløb – ved studiets start, efter 12 uger og efter 24 uger. Interventionsgruppen deltog i et individuelt tilrettelagt program de første 12 uger. De individuelle programmer baserede sig alene på deltagernes egne ønsker til daglige aktiviteter, som de enten ville bevare så længe som muligt, blive bedre til at klare og/eller genoptage. Kontrolgruppen fortsatte deres dagligdag som hidtil, men blev af etiske grunde tilbudt et individuelt program efter studiets afslutning.

Ved alle tre test-situationer blev deltagernes opfattelse af autonomi, deres selvvurderede velbefindende og fysiske funktion i daglige aktiviteter (ADL) testet. Sammenligning af interventions – og kontrolgruppe blev analyseret for perioderne fra 0-12 uger og 12-24 uger.

Resultater

Både interventionsgruppe og kontrolgruppe rapporterede, at de oplevede en middel grad af autonomi i hverdagen ved baseline. Positive ændringer i opfattelsen af graden af autonomi mellem 0 og 12 uger blev observeret i begge grupper og ændrede sig til at blive enten høj (kontrolgruppen) eller næsten høj (interventionsgruppen). I kontrolgruppen steg opfattelsen af autonomi signifikant mellem 0 og 12 uger. I begge grupper faldt opfattelsen af autonomi til ”middel” efter 12 uger, men forblev på et højere niveau end ved baseline. Der var ingen signifikante ændringer, hverken i forhold til selvvurderet velbefindende eller fysisk funktion på kort eller lang sigt.

Interventionsgruppen prioriterede primært aktiviteter, der relaterede sig til Primær ADL (P-ADL) og sociale, kreative og mentale aktiviteter. Der var dog væsentlige forskelle mellem deltagernes konkrete ønsker og indholdet i de individuelt tilrettelagte programmer, som personalet planlagde.

Konklusion

De individuelt tilrettelagte programmer havde ikke effekt. I begge grupper øgedes opfattelsen af autonomi og selvvurderet velbefindende mellem 0 og 12 uger. Den fysiske funktion viste kun små udsving. Ved 24 uger var opfattelsen af autonomi faldet, men var fortsat højere end ved baseline i begge grupper.

Perspektivering

Da resultaterne indikerer, at det er muligt, og at der er potentiale for at fremme opfattelsen af autonomi og selvvurderet velbefindende hos de fysisk svækkede plejehjemsbeboere, kan den kliniske konsekvens være, at fokusere på justering af traditioner, metoder og redskaber i plejehjemspraksis.

Fremtidig forskning bør involvere flere interventionsstudier, og herunder udvikling af ”best-practice” anbefalinger.


Del eller udskriv artiklen