5 gode grunde til at tilmelde sig Fagkongres 2022
Går du og overvejer at tilmelde dig Danske Fysioterapeuters Fagkongres i Odense - men kan ikke helt beslutte dig? Vi giver dig her 5 rigtig gode grunde til, hvorfor du skal med.
Foto: iStock.
Er du endnu ikke tilmeldt fagkongressen?
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2022, kan du med fordel købe din billet til early bird pris senest den 31. januar.
- Du bliver opdateret på den nyeste viden inden for fysioterapi.
På fagkongressen 2022 vil der denne gang være mere end 100 forskellige sessioner at vælge imellem.
Du kan bl.a. overvære relevante og spændende symposier og workshops med oplæg fra danske og udenlandske specialister. Du vil fx. kunne møde udenlandske specialister fra Australien, Belgien, England, Canada, Norge og Sverige. Der vil ligeledes være mange spændende oplæg fra de danske specialister og præsentationer af studier udarbejdet af danske fysioterapeuter. fysioterapeuter."
Som noget nyt introducerer vi også sessionstypen Round Table, hvor du kan være med til at drøfte fysioterapeutiske dilemmaer inden for både faglighed og profession. Med Ph.D.-Cup får du desuden mulighed for at overvære et dugfriskt indslag, hvor fem forskere hver får 5 minutter til at præsentere deres forskning uden brug af virkemidler. - Du får inspiration til din hverdag som fysioterapeut.
Fagkongressen er en enestående chance for at få den nyeste viden fra det meste af verden og indblik i, hvad der lige nu "rykker" i faget. Alt indhold er nøje udvalgt i samarbejde med repræsentanter fra din egen faggruppe.
I planlægningen af Fagkongres 2022, har der derudover været et særligt fokus på, at programmets mange sessioner i videst mulige omfang har en konkret og praktisk anvendelighed for deltagerne. Dvs. du kan forvente, at de redskaber og den viden, du tilegner dig under de 3 dage i Odense, nemt vil kunne omsættes til praksis i din hverdag som fysioterapeut. - Du udvider dit faglige netværk.
På fagkongressen er du sammen med mere end 1.000 andre fysioterapeuter, der deler din passion for faget. Det giver dig mulighed for at skabe nye relationer, danne grundlag for berigende samarbejder og lære mere om andre fysioterapeutiske specialer. Du kan også let komme i kontakt med 17 faglige selskaber inden for fysioterapi og høre mere om de netværk, som de og andre faciliterer. - Du møder dine gamle studiekammerater og kolleger.
På fagkongressen samles hele den brogede faggruppe inden for fysioterapien omkring den fælles faglige udvikling. Og efter snart to år, hvor de fleste af os, kun har kunnet holde kontakten gennem skærmen - så vil fagkongressen i den grad give plads til mødet.
Det er her, du kan møde din gamle gruppe fra bachelorprojektet, din første kliniske vejleder, "den farlige censor", dit største fys-crush, og dine tidligere og nuværende yndlingskollegaer. Og så er festen fredag aften bare altid noget ganske særligt, hvor alle lige fra studerende til keynote speakere fylder dansegulvet, når live bandet indtager scenen og slår den første tone an. - Du vil se det sidste nye, som udstillerne kan byde på.
På fagkongressen kan du besøge Danmarks formentlig nok største udstilling af fysioterapeutisk trænings- og behandlingsudstyr. Her kan du møde en masse veloplagte virksomheder, der brænder for at vise dig deres nyeste produkter og relevante løsninger, der vil kunne hjælpe dig og dine patienter i hverdagen. Her er noget for enhver smag, uanset om du er klinikejeren, der søger nye IT-løsninger, eller den offentligt ansatte der er på udkig efter nye inspirerende hjælpeprodukter målrettet træning af særlige patientgrupper.