Bliv udstiller på Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2022

Som udstiller på fagkongressen kan du promovere din virksomhed overfor engagerede fysioterapeuter og nye relevante samarbejdspartnere fra hele Danmark.

Danske Fysioterapeuters fagkongres er en tilbagevendende og populær event, der i 2022 afholdes for 7. gang. Her samles op mod 1.200 fysioterapeuter fra nær og fjern om det faglige fællesskab, og for at blive præsenteret for den nyeste forskning og udviklingstendenser på de fysioterapeutiske kerneområder.

I løbet af de tre dage, som kongressen varer, vil der være mere end 100 foredrag, workshops, symposier og posterpræsentationer og hvor der kommer foredragsholdere fra Australien, Belgien, England, Canada, Norge, Sverige og Danmark.

Nye muligheder som udstiller

Som noget nyt vil udstillingen i 2022 være forskudt med én dag fra selve fagkongressen. Udstillingen finder således sted fra den 16.-18. marts for at give udstillerne optimale betingelser.

For første gang nogensinde åbner vi desuden udstillingen for deltagelse af gæster fra sundhedssektoren, som ikke deltager på selve fagkongressen. Med denne nye model håber vi at medvirke til, at udstillerne får en endnu bedre oplevelse i Odense og endnu flere muligheder for at eksponere deres virksomhed. 

I 2018 var der hele 103 virksomheder, der havde en stand på udstillingen ved Danske Fysioterapeuters Fagkongres. Med de nye udstillermuligheder i 2022, oplever vi stor interesse fra mange nye virksomheder. Vi har dog stadig ledige pladser, skulle du ikke have booket din stand endnu. Find salgsmateriale i boksen under billedet.

Læs mere om udstillingen og om hvorfor andre virksomheder deltager

Se den foreløbige udstillerliste (opdateres løbende)

Derfor bør du promovere din virksomhed overfor fysioterapeuter

Fysioterapeuter spiller en stadig vigtigere rolle i sundhedsvæsenet i takt med, at der politisk er fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, træning, fysisk aktivitet og genoptræning. Derfor er antallet af fysioterapeuter i sundhedsvæsenet vokset markant de seneste år, og der er nu mere end 18.000 fysioterapeuter i Danmark. De er ansat på sygehuse, på pleje- og genoptræningscentre i kommunerne, i idrætsforeninger m.v. og derudover er der mere end 700 klinikker for fysioterapi fordelt over hele landet.

Fagkongres

Fysioterapeuter er i stort omfang beslutningstagere, når det gælder indkøb af inventar, behandlingsudstyr, træningsudstyr, hjælpemidler, sportsudstyr, arbejdsbeklædning, IT m.v. Fysioterapeuter rådgiver, behandler, træner, instruerer og underviser. Hvert år er flere hundrede tusinde danskere i kontakt med en fysioterapeut.

Del eller udskriv siden