Spørgsmål og svar til planlægning af fagligt program

Selve forslaget, som du uploader i E-fond, kan både være på dansk eller engelsk, det gør ingen forskel for kvalitetsbedømmelsen.

Hvis det er muligt foretrækkes det, at selve den mundtlige præsentation er på dansk.

• Lav en plan som sikrer den røde tråd gennem hele oplægget.
• Brug nøgleord på dine slides, som skal hjælpe dig gennem oplægget, dvs. ikke lange sætninger, som du bare læser op af!
• Brug minimum skriftstørrelse 20, hvis folk i salen skal kunne læse med.  

For yderligere information og inspiration ser her.

Der findes mange gode skabeloner til at opsætte en poster. Mange arbejdspladser har endda en fortrykt skabelon, som man kan indsætte sine egne data i.

Generelt er det blevet meget populært at anvende et infografik-format, hvilket vil sige et visuelt abstract.

Du kan finde inspiration til at lave en infografik-poster her (pdf).

Nej, men skal kun præsentere sin poster én gang.
Posteren hænger frit tilgængelig under hele kongressen. Der vil være særlige tidsrum under fagkongressen, hvor vi - hvis du har mulighed for det - anbefaler, at du opholder dig ved din, da der kan være deltagere, som gerne vil stille spørgsmål til projektet.

Ja, det kan I godt.
Hvis oplægget er velstruktureret og velovervejet kan man godt være to der præsenterer sammen. Men overvej forinden, om det er den  bedste løsning ift. den korte tid, der er til rådighed og om det er den bedste formidlingsmæssige strategi. Det kan godt blive fragmenteret når man er mere end én om at præsentere.

Vi forsøger så vidt muligt at samle posterpræsentationerne i små tematiske grupper, således at tilhørerne får præsenteret viden relateret til det samme emne.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit projekt er et kvalitetsudviklings- eller forskningsprojekt, kan du med fordel læse mere om definitionen på de forskellige projekttyper her.

Det varierer meget, hvor mange der deltager i de forskellige posterpræsentationer og korte mundtlige præsentationer. Typisk kan man dog forvente, at der vil være mellem 10-40 tilhørere.

Ja, for at få dit forslag præsenteret på Fagkongressen, er der krav om, at du tilmelder dig og selv betaler for deltagelse på fagkongressen.

Husk, du står selv for at tilmelde dig fagkongressen - dette sker uafhængigt af indsendelse af projekt.

Prioriter klinisk anvendelighed

Fagkongressen adskiller sig fra den klassiske videnskabelige kongres på en rigtig god måde. Der er mange deltagere, som primært arbejder klinisk. Det betyder, at de inviterede foredragsholdere, som ikke kender til fagkongressen med fordel kan gøres opmærksom på det, så de kan overveje, hvilke formidlingsmæssige konsekvenser, det skal have. Opgaven med at instruere foredragsholdere kan med fordel varetages af moderatorer.

Kontakt ressourcepersoner fra relevante forskningsmiljøer så tidligt som muligt

De har masser af erfaring med f.eks. at skitsere et symposium, så det har en god rød tråd. De har ofte et bredt netværk og kan hjælpe med at kvalificere forslaget.

Tænk mangfoldighed i udvælgelse af oplægsholdere

Det gælder fx køn og baggrund (forsker, kliniker eller patient?).

Overvej potentielle interessekonflikter

Videnskabelige symposier, som handler om et specifikt stykke træningsudstyr med tilhørende dyr kursusrække, kan få det svært, når det endelig program skal sammensættes. Specielt uden angivelse af en potentiel interessekonflikt. Overvej derfor, om der er interessekonflikter forbundet med jeres forslag og angiv dem transparent, hvis de eksisterer.

Tovholder

For hvert indsendte forslag er der en navngiven tovholder for den pågældende session. Tovholderen har dialogen med arrangørerne af Fagkongressen og er ansvarlig for at koordinere og skabe kontakt mellem kontaktpersoner, oplægsholdere og moderatorer.

Moderator

En vigtig funktion ved et symposium er moderatoren som sikrer, at der er god sammenhæng og kun mindre overlap imellem de enkelte oplæg på den pågældende session. Det er hensigtsmæssigt, hvis én af dem, som har været med til at udarbejde det indsendte forslag også er moderator på selve symposiet. Moderatoren bør understøtte oplægsholderne i planlægningsfasen og kan med fordel være kontaktperson for oplægsholderne under selve fagkongressen.

Oplægsholder

Den der formidler videnskabelig eller erfaringsbaseret viden på den pågældende session.

Kontaktperson

Hver oplægsholder skal tildeles en navngiven kontaktperson, som har ansvar for oplægsholderens velbefindende under fagkongressen. Kontaktpersonen tager imod oplægsholderen og agerer vært under hele deres ophold på fagkongressen.

En person – flere roller

Den samme person kan sagtens varetager flere roller i forbindelse med planlægning og afvikling af en session. Således kan tovholder, moderator og kontaktperson varetages af en og samme person, men det er altid en fordel at være flere om at arrangere uagtet om der er tale om Keynote, Symposie, Workshop eller Round Table sessioner.

Danske Fysioterapeuters fagkongres er en fagkongres for hele fysioterapi-faget med hele dens mangfoldighed. Det er derfor ikke muligt at dele fagkongressen op i faglige spor, som nogen kender det fra andre kongresser.

De korte mundtlige præsentationer vil dog så vidt muligt grupperes med oplæg inden for samme tema.

Det videnskabelige panel kvalitetsbedømmer alle indsendte forslag ud fra flere forskellige kriterier. Det vigtigste kriterie for bedømmelsen er, hvorvidt der er taget stilling til den kliniske anvendelighed af sessionsforslaget, men også den faglige tyngde og mangfoldigheden i oplægsholdere er eksempler på parametre, som der vil blive fokuseret på.

Det kan være relevant at inddrage internationale oplægsholdere, når man indsender sit forslag, hvis de kan bidrage til at hæve det faglige niveau for oplægget.

Det er dog vigtigt at overveje for og imod, da der vil være deltagere på fagkongressen, som foretrækker sessioner på dansk. Du bør derfor forholde dig til, hvorvidt man kan opnå et tilstrækkeligt højt fagligt niveau med danske oplægsholdere eller om der skal inkluderes international ekspertise.

Der vil på fagkongressen være mulighed for, at enkelte oplægsholdere kan være med via livestreaming.

Oplæggene på fagkongressen skal være på dansk, engelsk eller nordisk (hvis det vurderes forståeligt for danskere).

Det vil være for tidskrævende, hvis man skal oversætte under selve sessionen fra et andet sprog til dansk.

Du kan starte med at undersøge, om der er et fagligt selskab, som kan hjælpe dig videre med dit oplæg.

Det faglige selskab kan eventuelt henvise dig videre til et fagligt miljø, som har relevans for dit område. Det faglige selskab eller det faglige miljø vil kunne hjælpe dig med at kvalificere dit forslag.

En anden mulighed er at kontakte forfattere på videnskabelige artikler der beskæftiger sig med det emne du gerne vil indsende forslag indenfor.

Se liste over faglige selskaber

Det er først og fremmest vigtigt, at du forholder dig til oplægsholdernes faglige niveau.

Derudover kan det være relevant at tænke i retning af andre faggrupper. Klinikere eller patienter kan også være med til at perspektivere på emnet.

Vælger du at inkludere ikke-akademiske oplægsholdere er det vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvordan du sikrer, at det bliver en god oplevelse for vedkommende.

Samtidig er det helt essentielt, at du forholder sig til oplægsholdernes formidlingsevner.

Det er vigtigt, at du indsender et så færdig udarbejdet forslag som overhovedet muligt. Ellers vil dit forslag have svært ved at komme i betragtning.

Det kan dog godt forekomme, at der kommer en tilpasning af forslaget efter indsendelse. Det kan fx være, hvis der er kommet to beslægtede forslag, som med fordel kan kobles sammen.

Det er ikke endeligt fastlagt, hvor mange sessioner der kommer af de forskellige sessionstyper.

Derudover afhænger det i et vist omfang også af de indsendte forslag.

Det vil være muligt for andre faggrupper at deltage i kongressen mod et mergebyr.

Som udgangspunkt vil man ikke blive honoreret for oplæg på fagkongressen.

Enkelte udenlandske oplægsholdere vil få rejseomkostninger, kost og logi betalt.

• Det er vigtigt, at sessionen har relevans for bredden. Både hvad angår forsknings- og praksismiljøer men også i forhold til fysioterapifaglige emner.
• Keynote speakeren skal være en stærk formidler.
• En keynote speaker kan fx være en person, som har været essentiel i forhold til at tegne fysioterapifaget

• Moderatorer for symposier skaber sammenhænge mellem oplæg og har en vigtig rolle under afvikling af symposiet.
• Det er vigtigt at en eller flere, som har været med til at udarbejde et forslag, også er moderator på dagen, og det er en fordel, hvis minimum en af moderatorerne har erfaring med denne rolle.
• Det fungerer typisk godt, hvis moderatoren kontakter oplægsholderne, når forslaget er godkendt, og koordinerer tråden i symposiet, så der er stor sammenhæng og lille overlap mellem de enkelte foredrag.
• Oplægsholdere kan med fordel være et mix af personer med videnskabelig og klinisk erfaring indenfor det pågældende område. Herved skabes en balance mellem forskning og klinik / praksis.

• Workshops har et stort praksiselement i modsætning til et symposium.
• Præsentation af et emne primært baseret på power point rammer ikke formålet med en workshop.
• Overvej nøje og beskriv specifikt hvordan det praktiske element skal foregå.
• Informér inviterede oplægsholdere grundigt om at det er en praktisk workshop – ikke et foredrag.
• Oplæg må sammenlagt maksimalt fylde 1/3 af workshoppen.
• Noter gerne om der kan være brug for materialer fx brikse eller måtter, som eventuelt vil kunne bruges fra udstillingen.

Round Table formatet består af et kort oplæg (ca. 5 min), hvor et dilemma eller en problematik inden for det fysioterapeutiske felt belyses.

Herefter debatterer alle i lokalet ved mindre borde med 8-10 deltagere om hvert bord som oftest styret en af en moderator ved hvert bord.

Tanken er at give kongressens deltagere mulighed for at debattere nogle af de udfordringer, som de støder på i deres daglige praksis.

Formatet kan også bruges til erfaringsudveksling inden for områder med manglende evidens.

Tag gerne praksisrelevante dilemmaer op til diskussion.

Sessionerne kan både være generiske og diagnose-specifikke, hvilket gerne må fremgå af overskriften.

Beskriv gerne:

• Hvad vil præsentationen bestå af?
• Hvad forventes det at man som deltager får ud af sessionen?

Eksempler

1.
Implementering af nationale kliniske retningslinjer i fysioterapeutisk behandling

Beskrivelse af en patientcase: hvilken behandling vil I give denne patient? Derefter præsenteres og udleveres en pixibogs-udgave af en national klinisk retningslinje (NKR) og det diskuteres derefter, hvilken behandling vil patienten skulle modtage, hvis vi skulle integrere anbefalingerne i en NKR i behandlingsplanen.

2.
Monitorering af behandlingseffekt

Udlevering af en patientcase inkl. undersøgelse og behandlingsplan. Hvordan vil I opsætte mål og monitorere på behandlingseffekten inkl. præsentation af fx shared decision making, målsætning, brug af måleredskaber eller lignende.