Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Akkreditering – mere bureaukrati eller bedre arbejdsgange?

Nu er det blevet fysioterapeuternes tur til akkrediteringsprocessen, hvor IKAS gennemgår sundhedssektoren for at sikre kvalitet og udvikling.
De 14 standarder, som hver fysioterapeutklinik skal igennem for at blive akkrediteret.

I mange år har Danske Fysioterapeuter arbejdet på at få en akkrediteringsmodel indført på danske fysioterapeutklinikker, og nu er det blevet vedtaget.

Det betyder, at alle fysioterapiklinikker med ydernummer er forpligtet til at gennemgå en akkreditering inden 1. januar 2022.

De første klinikker bliver varslet fra den 1. maj, og de næste tre år vil klinikkerne skulle gennemgå processen. Det er også muligt for klinikker uden ydernummer at blive akkrediteret. Vi har spurgt kvalitetskonsulenten fra Danske Fysioterapeuter, hvordan man forbereder sig bedst, og hvorfor det er nødvendigt.

Hvad betyder akkreditering?

Akkreditering er en metode til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring, som i sidste ende skal komme patienterne til gode. Man kan sige, at det er et stempelsystem, lidt ligesom smiley-ordningen. Kernen i akkreditering er, at processen er læringsbaseret.

Hvad er formålet?

Formålet er at sikre en ensartet og høj kvalitet i alle landets fysioterapeutklinikker. Akkreditering handler om faglig kvalitet og patientsikkerhed, og udgangspunktet er at sikre, at patientsikkerheden er i orden. Patienter, der går ind på en fysioterapeutklinik, skal vide, at der gælder den samme sikkerhed, som når man træder ind på et hospital. Med akkrediteringen bliver kvaliteten og sikkerheden synlig for patienten.

Hvem skal akkrediteres?

Det skal alle de klinikker, som har et ydernummer, og det skal ske inden for de næste tre år. Udgangspunktet er, at hele klinikken bliver akkrediteret. Det gælder altså også indlejere, vikarer, sekretærer og andet hjælpepersonale. Alle skal kunne redegøre for deres rolle i det samlede hele. Hvis man ikke har et ydernummer, kan man vælge at blive akkrediteret på frivillig basis mod egenbetaling. Danske Fysioterapeuter yder et økonomisk tilskud til de klinikker, som vil akkrediteres, men som er uden for ydernummersystemet.

Hvordan gør man?

Klinikken vil modtage en mail fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), hvor man varsles om datoen for besøget. I forbindelse med varslingen afholder IKAS og Danske Fysioterapeuter introduktionskurser til Den Danske Kvalitetsmodel, hvor klinikkerne introduceres for kvalitetsarbejdet, de 14 akkrediteringsstandarder samt de hjælpeværktøjer, som kan benyttes i kvalitetsarbejdet.

Undervejs kan man bruge rådgivere i Danske Fysioterapeuter eller IKAS.  Til slut får man besøg af et surveyteam, som består af en fysioterapeutsurveyor og en surveyor med relevant baggrund, f.eks. en lægesekretær. De gennemfører et interview, hvorunder man redegør for, hvordan man gør tingene.

Surveyteamet skriver en rapport på baggrund af, hvad de har set og hørt under surveyet. Herefter sendes rapporten til klinikken, som har mulighed for indsigelser, hvis der er faktuelle fejl i rapporten. Rapporten sendes dernæst til akkrediteringsnævnet, som tildeler klinikken en akkrediteringsstatus. Sluttelig får klinikken sin akkrediteringsstatus og en rapport, hvor det fremgår, hvis der er mangler eller fund.  

Det lyder tidskrævende og besværligt?

Det er et ambitiøst standardsæt, men det er heldigvis noget, mange klinikker gør i forvejen. Dybest set handler det om at blive bevidst om og italesætte de praksisser, man har i forvejen. Danske Fysioterapeuter og IKAS lavede en pilot-akkreditering med 17 klinikker i 2016-2017, og det viste sig, at de fleste brugte mellem 50 og 80 timer på arbejdet. Det kan lyde voldsomt, men de fleste syntes faktisk, at det var det værd.

Hvad var de største problemer, klinikkerne løb ind i?

Nogle havde udfordringer med hygiejnen. Det handler om at blive bevidst om de hygiejneregler, der gælder i en fysioterapipraksis. Men det største problem lå nok i journalføringen, som de fleste havde udfordringer med. Den var simpelthen ikke præcis nok. Der ligger en rigtig god læring i at lære at udfylde den korrekt, og det gør man bl.a. ved at italesætte over for sine kollegaer, hvad god journalføring er. Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den bygges op? Det handler ikke om at få mere ned på skrift, men om at blive skarp. Så bliver det også nemmere at føre journal.

Det lyder som en hård eksamen?

Man skal ikke være nervøs. De fleste gør alle tingene i forvejen. Selve interviewet foregår som en faglig dialog. Gør surveyteamet nogle fund under besøget, som kræver opfølgning for at blive akkrediteret, får klinikken mellem en og seks måneder til at rette op på manglerne. Herefter vil det typiske forløb være, at en sagsbehandler laver opfølgning med klinikken via telefoninterview. I enkelte tilfælde, hvor der har været mange fund på surveyet, kan opfølgning ske i form af et nyt besøg i klinikken.

Er det her ikke bare mere bureaukrati, som tager tid fra det vigtigste: Patienterne?

Det er klart, at mange tænker sådan. Men de klinikker, der har været igennem pilottesten, siger, at det faktisk giver god mening. Man får strammet op omkring en masse ting: sin journalføring, sin videndeling, procedurer omkring tjek af apparatur, patientsamtykke osv. Det er noget, vi alle sammen godt ved, men måske ikke får gjort i en travl hverdag. Så akkreditering hjælper klinikejerne til at få det gjort, som man måske ikke har tid til ellers.

Hvad får man ud af det?

Efter gennemgangen får man et akkrediteringsbevis, så alle kan se, at man er akkrediteret. Det kan man bruge i markedsføringen af klinikken. Men man skal også huske på, at man vinder meget ved at have gennemgået processen. Introduktionen af nye medarbejdere bliver lettere, fordi man har struktureret så mange ting på forhånd, at man vinder tid. Man får systematiseret en masse ting, som i den daglige drift gerne skal give noget igen.

Hvad er dine bedste råd til dem, der skal akkrediteres?

Start allerede nu, for så bliver det lettere at komme i mål.
Brug dit netværk til at udveksle erfaringer med, så du ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.

Og brug endelig rådgivningen hos Danske Fysioterapeuter og IKAS.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar

Også i dette nummer