Fysioterapeut søges til ydernummer

Fysioterapeut søges til ydernummer

Fredericia Fysioterapi søger snarest muligt en faglig dygtig og engageret fysioterapeut, til

- En fast stilling som indlejer med start 01.06.2019 eller snarest derefter.

Pr. 1/7 flytter vi i helt nye lokaler på Fredericia Sundhedshus. Der får vi lukkede behandlerrum og 2 store træningssale, med helt nye træningsmaskiner. Du vil være med til at bygge klinikken op og du vil komme til at være i et miljø hvor der er stor mulighed for det tværfaglige samarbejde.

Arbejdstiden forventes placeret inden for tidsrummet 7.00 – 17.30, men aftales individuelt.

Vi ligger stor vægt på, at du har gode manuelle færdigheder og at du er træningsmindet. Vi arbejder efter tankegangen at patienten skal tage medansvar for forløbet og være aktiv deltagende. Du skal have lyst til løbende at erhverve dig ny viden.

Vi ønsker en positiv, tillidsvækkende og udadvendt fysioterapeut. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og have lyst til at udvikle dig selv og klinikken.

Vi vægter at der er en personlig atmosfære på klinikken og en bred vifte af trænings- og behandlingstilbud, som vi hele tiden udvikler og tilpasser. Vi prioriterer høj faglighed, humor, service og en positiv tilgang til at skabe det gode arbejdsklima.

Udover sundhedsfaglig viden lægges der vægt på et hyggeligt miljø, hvor det sociale samvær trives.

Vi forventer at du

  • er faglig stærk og engageret
  • er initiativrig på nye ideer og arbejdsopgaver
  • er energisk og har drive
  • er humoristisk og spreder en god stemning
  • er udadvendt & serviceminded
  • er Fleksibel

Send din ansøgning til mette@gadechristensen.dk senest 20.4.2019

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Gade Christensen på tlf.: 40610902

Del eller udskriv artiklen