International konference om kræft - ICPTO

"Når forskning møder klinisk praksis" er temaet for kræftkonferencen. Målet er at dele den nyeste viden og praksis fra hele verden, så du som fysioterapeut kan spille en afgørende rolle i håndteringen af bivirkninger og langtidseffekter for patienter med kræft.
14. Maj Torsdag

Om kurset

Vi er så heldige at den 2. internationale konference om kræft for fysioterapeuter (ICPTO) afholdes i København den 14. - 15. maj 2020.

Fysioterapeuter spiller en afgørende rolle, når det handler om at hjælpe patienter med kræft med at håndtere bivirkninger og uønskede langtidseffekter som fatigue, forringet kondition og nedsat muskelstyrke, muskuloskeletale forandringer og lymfødem.

Forskning inden for onkologisk fysioterapi er i løbet af de sidste 20 år kommet langt. Målet med denne konference er at samle fysioterapeuter fra hele verden for at kunne dele viden, kliniske erfaringer og høre om den nyeste forskning.

Temaet for konferencen er: “Forskning møder klinisk praksis”.


Indhold for konferencen

Konferencen er bygget op omkring fire temaer:

  1. Nedsat muskelstyrke:
    Kræft og kræftbehandlingen kan både direkte og indirekte forårsage tab af muskelmasse og funktion. Hos nogle patienter kan dette føre til yderligere svækkelse af i forvejen svage muskler. Fysisk træning kan i mange tilfælde både opretholde eller forsinke fysiske funktionstab og opbygge muskelmasse.

    I modsætning til, hvad man troede tidligere, er styrketræning godt, hvis den skræddersys til den enkelte patient, og der tages højde for, at mange faktorer har betydning for et godt træningsresultat. Træningen skal ramme både den øverste og nederste del af kroppen og dermed bidrage til forbedret fysisk funktion og øget livskvalitet. Sessionen giver et overblik over den nyeste forskning, rationalet for styrketræning og eksempler fra klinisk praksis.
  2. Lymfødem:
    Sekundær lymfødem er en hyppig konsekvens af kræftbehandlingen, og de berørte patienter føler sig sygdomsramte. Tidlig opsporing og regelmæssig kontrol kan forhindre udvikling af kronisk lymfødem.
    Denne session omhandler desuden ny viden om inflammation, manuel lymfedrænage og fysisk træning til patienter med lymfødem i UE.
  3. Palliativ behandling:
    I sessionen belyses patientens funktionelle kapacitet og hvordan man sætter det rigtige mål for patienten. Desuden kommer man ind på brugbarheden af fysisk træning til patienter i det palliative stadie.
    Sekundær traumatisering af sundhedsprofessionelle bliver også berørt.
  4. Knoglemetastaser:
    Forskere har undgået at gennemføre træningsstudier med kræftoverlevere med koglemetastaser, da de har en større risiko for frakturer, spinal kompression og forværring af smerter i knoglerne. Alligevel anbefaler retningslinjerne, at kræftoverlevere med knoglemetastaser undgår inaktivitet.

    I 2017 blev der nedsat en international arbejdsgruppe, som skulle blive enige om dosering af træning til patienter med knoglemetastaser. Denne session giver et helt aktuelt overblik over arbejdsgruppens anbefalinger, evidensen på området og har også fokus på implementering i klinisk praksis.

Se hele programmet

Se alle oplægsholdere

Poster - Call for abstracts

Der kan indsendes abstract på postere omhandlende både forskning, udviklingsprojekter og eksempler fra kliniske praksis. Her finder du vejledning til abstract

Alle postere bliver udstillet, og udvalgte postere bliver præsenteret i en parallel-session.

Precourses - den 13. maj 2020

Kl. 9.00-12.00

Spor 1: Movement Preparation: An Essential Component to Improve the Success of Functional Training in Cancer Survivors. Kimi Daniel, Kerri Winters-Stone and Jessica Sitemba. Tilmeld dig her

Læs om: Movement Preparation: An Essential Component to Improve the Success of Functional Training in Cancer Survivors.

Spor 2: The role and treatment of the fascial system as a part of lymphedema treatment in cancer patients. Tiina Lathinen-Suopanki. Tilmeld dig her.

Læs om: The role and treatment of the fascial system as a part of lymphedema treatment in cancer patients.

Kl. 13.00-16.00

Spor 1: Practical High Intensity Interval Training. Morten Quist and Kira Bloomquist. Tilmeld dig her.

Læs om: Practical High Intensity Interval Training.

Spor 2: Exercise and its role in the prevention and treatment of lymphedema. Karin Johansson and Sandra Hayes. Tilmeld dig her.

Læs om: Exercise and its role in the prevention and treatment of lymphedema.

Postcourses - den 16. maj 2020

Kl. 9.00-16.00

Spor 1: The role of exercise in oncology rehabilitation: new insights. Lee Jones. Tilmeld dig her

Læs om: The role of exercise in oncology rehabilitation: new insights.

Kl. 9.00-12.00

Spor 2: Skeletal adaptations to exercise training in the context of cancer. Kerri Winters-Stone. Tilmeld dig her.

Læs om: Skeletal Adaptations to Exercise Training in the Context of Cancer.

Kl. 13.00-16.00

Spor 2: Embedding a rehabilitative approach in a palliative care setting: challenges and solutions. Sally Boa. Tilmeld dig her.

Læs om: Embedding a rehabilitative approach in a palliative care setting: challenges and solutions.

Målgruppe

Fysioterapeuter fra alle sektorer, der arbejder med patienter med kræft. Konferencen henvender sig til praktikere såvel som til forskere.

Form

Konferencen indeholder oplæg i plenum, fokuserede symposier, parallelle sessioner med erfaringer fra klinisk praksis og tematiske posterpræsentationer.

Netværk

Det bliver på denne konference muligt for deltagerne at netværke med både danske og internationale kolleger inden for området.

Overnatning

Har du behov for overnatning i København, så har vi samlet nogle links her.

Hotels

Konferencen afholdes i samarbejde med

Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi
Dansk Selskab for Fysioterapeutisk Lymfødembehandling
NPI, The Netherlands


 

Tilmeld dig her

Vær opmærksom på, at når du vil tilmelde dig konferencen, så kommer du ind på NPi´s hjemmeside i Holland.

Download annonce for konferencen her

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Elisabeth Berents

Elisabeth Berents

Uddannelseskonsulent
3341 4649
Pia Astrup Larsen

Pia Astrup Larsen

Administrativ konsulent
3341 4647