Opstart: Netværk for dig, der er TR for kandidat
Om netværksmødet
Efter ønske fra flere tillidsrepræsentanter sætter vi dette online netværksmøde op.
Formålet med netværket er at skabe et forum for gensidig inspiration ift. lønindplacering, ansættelsesvilkår og arbejdsopgaver for dine kolleger, der har taget en kandidatuddannelse – bl.a. ift. kommende lønforhandlinger og evt. nyansættelser.
Tanken er, at man kan sparre på tværs af geografi og sektorer og netværket vil derfor til en start være landsdækkende.
Næstkommende netværksmøde
Når rammerne er sat for netværket, følges der op med et møde nr. 2, hvor du kan deltage sammen med din kandidatkollega.
Netværksmøde nr. 2 afholdes online torsdag den 27. februar 2025, kl. 14-16. (Tilmelding følger senere).
Her kan man f.eks. dele karriereveje, både for de nye kandidater på vej ud på arbejdsmarkedet og for de erfarne kandidater ift. hvilke bump på vejen, de evt. har mødt.
Herudover erfaringsudveksling og sparring ift. hvordan man får overført forskning til praksis ifm. at implementere forskningen lokalt – og inspiration til at tage dialogen med de lokale lederne om, hvordan man bedst muligt bruger kandidaterne i praksis.
Gitte Valentin, der er forsker, fysioterapeut og TR ved DEFACTUM, Region Midtjylland samt ekstern lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet deltager på begge møder og deler sine erfaringer.
Målgruppe
- Tillidsrepræsentanter, der dækker kolleger med kandidat på arbejdspladsen
- TR-suppleanter, der dækker kolleger med kandidat, og selv har TR fra anden faggruppe
Vært og hotline ved afvikling
Netværkskonsulent Lene Lebech, ll@fysio.dk, tlf. 3073 5616
Praktiske oplysninger
Webinaret holdes i Teams. Senest dagen før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Der forventes aktiv deltagelse med kamera og lyd.
Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.
Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter
Tilmeld dig
Opstart: Netværk for dig, der er TR for kandidat · 21. januar 2025, kl. 14-16