Arrangement

Netværksmøde for praktiserende fysioterapeuter uden ydernummer

Kom og få professionel sparring, styrk dine kompetencer inden for din praksis og knyt bånd til ligesindede, der deler din passion.

Om arrangementet

Dette netværksmøde blev i januar 2025 afholdt i Region Syddanmark, og med stor succes! Derfor gentager vi succesen i Region Hovedstaden.

Dagen består af et oplæg ved Ninna Precht og Lars Hansen, en sandwich og vand og til sidst sparring og drøftelse.

Fysioterapeut Ninna Precht, der arbejder som mentor for sundhedsfaglige, deltager på netværksmødet med et oplæg om, hvordan du med 3 enkle greb kan øge din omsætning og få mere frihed, samtidig med at du leverer højere kvalitet til dine klienter.

Hun kommer bl.a. ind på, hvordan du bedst prissætter dine sundhedsydelser, og hvordan du bedst kan kommunikere den værdi du leverer på din klinik.

Herudover deltager Erhvervskonsulent Lars Hansen, Danske Fysioterapeuter sammen med Netværkskonsulenterne Natasha Dalsgaard og Lene Lebech, Danske Fysioterapeuter.

Hvad bringer Danske Fysioterapeuter til bordet?

Til netværksmødet deltager Lars Hansen, som vil sætte fokus på det overordnede omkring markedsføring af virksomhed på sundhedsområdet. Hvilken lovgivning er der på området og hvad skal du være særligt opmærksom på som selvstændig fysioterapeut?

Herefter lægges der op til sparring og erfaringsudveksling mellem deltagerne.

På mødet drøfter vi også det videre forløb og vælger nye tovholdere til netværket.

Oplægsholdere

Ninna Precht - Mentor for fysioterapeuter

Lars Hansen, Erhvervskonsulent, Danske Fysioterapeuter

Målgruppe

Fysioterapeuter, der er medlem af Danske Fysioterapeuter, og har interesse i eller arbejder udenfor ydernummersystemet

Forplejning

Der serveres sandwich og vand

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte netværkskonsulent Natasha Dalsgaard på mail nd@fysio.dk eller netværkskonsulent Lene Lebech på mail ll@fysio.dk

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Ved tilmelding til netværksarrangement accepterer du samtidig, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med deltagerne i netværket.

Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig netværketsarrangementet.

Se oversigt over alle eksisterende netværk for fysioterapeuter

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Natasha Dalsgaard

Netværkskonsulent
3341 4638