Webinar

Morgenmøde for ledere: Psykologisk tryghed

- Nøglen til bæredygtige højt performende teams. Kom med til en 1,5 times inspirerende session, hvor du i virtuelt samvær med andre ledere, vil blive klogere på begrebet psykologisk tryghed, og hvordan du kan styrke den i dit team eller din organisation.

Om webinaret

Psykologisk tryghed er med god grund på mange personers læber i disse tider, da det i høj grad er nøglen til at sikre bæredygtig innovation, trivsel og resultater, i en evigt omskiftelig verden.

På webinaret får du bl.a.:

  • Viden om hvad psykologisk tryghed er, samt hvordan den kan aflæses og måles.‍
  • Eksempler på hvad der holder medarbejdere tilbage fra at byde ind, stille spørgsmål, give feedback eller udfordre status quo.
  • Hvorfor man som leder overestimerer niveauet af psykologisk tryghed i organisationen.‍
  • Konkrete værktøjer til, hvad du kan gøre for at styrke den psykologiske tryghed.
  • Gode råd til at komme i gang herfra – som leder, og som team/organisation.

Facilitator

Webinaret faciliteres af Jonas Bro, som er partner i virksomheden Feedwork, der hjælper organisationer, ledere og teams med at styrke ledelse og læring bl.a. gennem psykologiske tryghed. Læs mere om Jonas her (i bunden af linket)

Format

Formatet vil være engagerende og interaktivt, gennem brug af chat, ”Menti’s” (afstemnings software), samt gruppearbejde i break-out rum.

Sådan deltager du i webinaret

Webinaret afholdes i Zoom. Du deltager via din computer eller via en tablet eller smartphone. Vi sender dig yderligere information og link til det digitale møderum på din mail dagen før webinaret.

Målgruppe

Webinaret er målrettet ledere med personaleansvar.

Arrangør

Arrangementet er en del af rækken i samarbejdet omkring arrangementer for ledere under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder'.

imagex94ia.png

Morgenmødet er arrangeret af Forbundet Arkitekter og Designere i samarbejde med Danske Scenografer, DM, ATO (Ansatte Tandlægers Organisation), Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening, Danske Fysioterapeuter, Den Danske Dyrlægeforening, Ergoterapeutforeningen, Kommunikation og Sprog samt Konstruktørforeningen.

Webinaret holdes i Zoom. Senest dagen før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Der forventes aktiv deltagelse med kamera og lyd.

Da afholdelsen sker i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemsskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter afholdelsen. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616
Pia Astrup Larsen

Pia Astrup Larsen

Administrativ konsulent
3341 4647