Arrangement

At passe på sig selv i et omsorgsfag

Kom og hør om forebyggelse af omsorgstræthed, og ikke mindst få redskaber til at passe på dig selv i vores fag.

om arrangementet

Oplever du høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker?

Måske har du hørt podcasten ”Det bæredygtige arbejdsliv”, som vores A-kasse DSA har lavet.

https://dsa.dk/temaer/podcast-omsorgstraethed-det-kan-traenes-vaek/

I et fag som vores, hvor det går stærkt, og hvor vi ofte skal have empati og vise omsorg overfor andre, så er det vigtigt at kunne passe på sig selv.

Derfor har vi inviteret Anne-Mette Sohn Jensen til at holde oplæg for medlemmerne i Region Nordjylland. Målet er at få givet nogle konkrete redskaber til at være i de svære følelser, samtidig med at man udviser empati og omsorg for borgeren.

Anne-Mette Sohn Jensen vil fortælle om omsorgstræthed, som bl.a. kan føles som om, man ikke har mere at give af.

Oplægget går ikke stille af sig, der er plads til selvironi, humor og store armbevægelser, når Anne-Mette deler ud af sin store faglige viden.

Som deltager til dette arrangement vil du få:

  • Forskningsbaseret viden om forebyggelse af omsorgstræthed.
  • Konkrete redskaber til brug i hverdagen
  • Mulighed for at se vores fag fra oven
  • En følelse af at du IKKE er alene om, at arbejdslivet kan være udfordrende.

Anne-Mette vil gerne sikre sig, at alle kan være stolte af at være fysioterapeut, selvom faget af og til kan tage mere energi, end det vi har.

Program

Kl. 17 Velkommen og oplæg starter

Spisepause. Der serveres en sandwich.

Kl. 20 Oplægget slutter – tak for i aften

Oplægsholder

Anne-Mette Sohn Jensen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, forfatter, kursusleder og oplægsholder. https://www.annemettesohn.dk/

Anne-Mettes bog kan købes via https://www.akademisk.dk/omsorgstraethed
Er du medlem af DSA, kan du få 30% rabat.

Deltagelse

Det er muligt at deltage virtuelt. Ved din tilmelding bliver du bedt om at oplyse, om du deltager fysisk eller virtuelt.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Jette Thomsen på tlf.: 28356730 eller mail: jettelynggaardthomsen@gmail.com

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Tina Kjær Bjerrum

Administrativ konsulent
3341 4648