Netværk for bassinfysioterapi – Region Nordjylland

Om Netværksmødet
Til netværksmøder for bassinfysioterapi i Region Nordjylland skaber vi rammerne om erfaringsudveksling mellem fysioterapeuter. Vi diskuterer relevante emner, afprøver øvelse og danner relationer. Det hele med formålet om, at du kan udvikle dig som fysioterapeut. Der er både fokus på dét der allerede fungerer og de udfordringer, man står overfor, som fysioterapeut der anvender bassintræning.
Indholdet til møderne varierer, men til dette netværksmøde vil der samarbejde med Dansk Selskab for Bassinfysioterapi være fokus på erfaringsudveksling i både dybvands- og varmvandstræning.
Netværksmødernes struktur
Netværksmødet afholdes d. 19. juni klokken 15.30 – 18.30 i Jetsmark Idrætscenter Bredgade 140, 9490 Pandrup.
I samarbejde med Dansk Selskab for Bassinfysioterapi vil den regionale netværkskonsulent fra Danske Fysioterapeuter tage del i faciliteringen af netværksmødet. Du kan dermed fokusere på indholdet, relationerne og dialogen med de andre resterende deltagere, når du kommer til mødet.
Deltager du i dette netværksmøde, får du:
- 3 timers erfaringsudveksling med andre fysioterapeuter, der anvender bassintræning.
- 1 time og 30 minutter i vand (inklusiv omklædning)
- 1 time og 30 minutter på land
- Et fagligt netværk bestående af 8-24 fysioterapeuter med erfaring og interesse for bassintræning
- Mulighed for at prøve dybvandstræning og erfaringsudveksling i vand
- Mulighed for at sætte dit præg på det fremtidige netværk inden for bassinfysioterapi.
- Forplejning – sandwich, kaffe og kage.
Til dette netværksmøde sætter vi rammerne for det fremtidige netværk. Det næstkommende møde – og eventuelle efterfølgende netværksmøder – planlægges i forbindelse med dette møde.
Målgruppe
Netværket er for dig, der arbejder med bassinfysioterapi i Region Nordjylland. Du ønsker at udvikle dig og styrke dit faglige netværk med andre fysioterapeuter. Du er nysgerrig på, hvordan andre fysioterapeuter arbejder med bassinfysioterapi samt deres erfaringer og refleksioner – og du har lyst til at dele dine erfaringer.
Deling af oplysninger
At udvide dit faglige/personlige netværk er en vigtig del af netværksgrupper hos Danske Fysioterapeuter. Derfor vil vi gerne dele oplysninger; herunder navn, stillingsbetegnelse, ansættelsessted og mailadresse internt i netværket. Dette for at du – og de andre deltagere - kan få mest muligt ud af netværket.
Kontakt
Har du spørgsmål til netværket, idéer eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte Danske fysioterapeuters netværkskonsulenter på netvaerk@fysio.dk
Praktiske oplysninger
Tilmeld dig
Netværk for bassinfysioterapi – Region Nordjylland ᛫ Den 19. juni 2023 kl. 15.30 - 18.30