Ridefysioterapi
Praktiske oplysninger

Om kurset
Covid-19
Danske Fysioterapeuter følger sundhedsmyndighedernes covid-19-retningslinjer, der skal forebygge spredning af smitte.
På kurserne overholder vi krav til afstand, og håndsprit er til rådighed. Vi har også mundbind til, når det er relevant. Ved kursusstart gennemgår vi retningslinjerne. Har du covid-19-lignende symptomer, også i mild grad, skal du blive hjemme.
Kurset kvalificerer dig til godkendelse som ridefysioterapeut. Kurset veksler mellem teori og praktisk træning på hesteryg og gennemføres på to forskellige rideskoler.
På dette reviderede kursus er praktisk ridefysioterapi på hesteryg højt prioriteret, og du skal derfor forvente at bruge meget tid på at forberede dig teoretisk inden kurset starter.
Kurset varer samlet seks dage fordelt på to moduler. Mellem første og andet modul skal du gennemføre en 1-dags praktik på en rideskole. Efter andet modul skal du dels gennemføre et 30-timers praktikforløb hos en godkendt ridefysioterapeut, dels udarbejde en skriftlig opgave.
Derefter bliver du godkendt som ridefysioterapeut.
Indhold
- Neurologi i forhold til voksne
- Cerebral parese
- Test og målemetoder (voksne)
- Test og målemetoder (børn)
- ICF som referenceramme
- Hesten som fysioterapeutisk redskab og valg af hest
- Pædagogik
- Planlægning af behandling
- Centreret ridning
- Bagrytterfunktion
- Ideer til behandling
- Effektmåling
- Overenskomst for ridefysioterapi
- Journalføring og dokumentation af ridefysioterapi
Se hele programmet her
Optagelseskrav
Der kræves 2 års praktisk erfaring som fysioterapeut før deltagelse på kurset – gerne inden for områderne neurologi og/eller pædiatri.
Deltagerne skal have bestået dressurprogram LB1 eller højere med minimum 50 % til et D-stævne. Dokumentation indsendes til kursus@fysio.dk
Undervisere
Birgitte Gøtske, fysioterapeut, Skærgården, Egtved
Ann Malene Jensen, fysioterapeut, Skærgården, Egtved
Maria Jeppesen, fysioterapeut, Næstved Kommune
Kiki Boserup, ridefysioterapeut, Center for Ridefysioterapi, Maribo
Anne Freuchen Christensen, dyrlæge, Vesterborg Dyreklinik
Mette Thomasberg, cand.scient i fysioterapi, adjunkt UC Syd, Esbjerg
Julie Fogemann, fysioterapeut, København
Gurli Petersen, faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter
Esben Riis, chefkonsulent, Danske Fysioterapeuter
Målgruppe
Fysioterapeuter, der ønsker at kvalificere sig til at arbejde med ridefysioterapi og fysioterapeuter, der har gennemført den gamle uddannelse og ønsker en opdatering.
Kursusafgiften er inkl. forplejning og overnatning i delt dobbeltværelse,
honorar til praktiksted samt vejledning til den afsluttende opgave.