Konference

Studiedag – Fagkongres 2022

For første gang nogensinde afholdes der en studiedag som optakt til fagkongressen. Her kan du møde inspirerende fysioterapeuter, de faglige selskaber og helt ekstraordinært en topprofessionel verdensmester.

Om studiedagen

For første gang nogensinde afholder Danske Fysioterapeuter den 16. marts en studiedag for dig, der studerer på en af landets fysioterapeutuddannelser.

Dagen byder på et hav af inspirerende indlæg, hvor du bl.a. vil blive opdateret på lige præcis dét, du skal vide om smerter i 2022. Det er også her, at du får relevant viden, hvis du går med tanker om at videreuddanne dig, eller blive selvstændig. Hvordan går du fx fra idé til forretning og formår at lave en fysioterapeutisk app, der som BabyTummel er downloadet over 110.000 gange og nu også er på vej ind på det tyske marked.

Som fysioterapeutstuderende er denne dag også en unik mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden inden for placebo. Helt ekstraordinært kan du desuden møde verdensmesteren i triatlon, Kristian Høgenhaug, som vil fortælle om, hvordan han er gået fra at være en god triatlet til at blive verdensmester. Du kan desuden møde en af Danmarks yngste specialister i fysioterapi, repræsentanter fra de faglige selskaber og flere konsulenter fra Danske Fysioterapeuters.

I løbet af dagen, vil du få rig lejlighed for at netværke med andre studerende, samt mulighed for at besøge Danmarks største og eneste udstilling for fysioterapeutisk trænings- og behandlingsudstyr. Her fremviser virksomheder med relevans for fysioterapeuters arbejdsliv i det private og offentlige regi nemlig deres nyeste redskaber, produkter og services.

 

Program

09:00-10:00 Registrering & morgenmad
10:00 – 10:15 Velkomst
10:15-11:00

Hvad skal du vide om smerter i 2022?
v/ Morten Høgh, fysioterapeut, Msc Pain, Ph.D. i med
icin/smerteforskning

Morten-Hoegh-studiedag.jpgMorten Høgh er en af de fysioterapeuter i landet, der ved allermest om smerter og smerteforskning. Han vil give dig det nyeste fra smerteforskningen.

11:00- 11:30

Fysioterapeutens rolle i talentudvikling
v/ Uffe Dahl Nielsen, fysioterapeut

UffUffe-Dahl-Nielsen.jpge Dahl Nielsen er ansvarlig for fysioterapien på OB’s fodboldakademi og er tilmed tilknyttet u-landsholdene hos DBU. Uffe vil give et indblik i hvordan vejen til sportsverdenen har været og dagligdagen med unge ambitiøse sportsudøvere. Undervejs vil Uffe stille skarpt på de tests, det fokus og den kommunikation det kræver at talentudvikle unge sportsudøvere.

11:30-12:00

Forening, faglighed og fællesskab

Går du med drømme om at tage en kandidatuddannelse eller at arbejde i udlandet? Danske Fysioterapeuters konsulenter gør dig klogere på dine drømme og muligheder for en karriere indenfor fysioterapi.

Som medlem af Danske Fysioterapeuter har du mulighed for at blive medlem af et eller flere af de 17 faglige selskaber i fysioterapi. Og som studerende er det endda ofte gratis. Dansk Selskab for Fysioterapi og de faglige selskaber er den organisatoriske ramme, hvori faglig viden, faglig ekspertise og faglig udvikling er forankret. Mød repræsentanter fra de faglige selskaber og bliv klogere på deres arbejde og de fordele, de kan give dig som fysioterapeutstuderende og færdiguddannet fysioerapeut.

12:00-13:00

Frokost, udstilling & netværk

Nyd din sandwich og gå på opdagelse i Danmarks største og eneste udstilling af fysioterapeutisk trænings- og behandlingsudstyr. Pausen kan også bruges til at netværke med ligesindede studerende og tale med repræsentanter fra de faglige selskaber i fysioterapi.

13:00-13:30

Placebo i klinisk praksis - ven eller fjende?
v/ Elisabeth Bandak, postdoc fysioterapeut, Ph.D., Parker Instituttet, Bispebjerg Frederiksberg Hospital og Syddansk Universitet

DenElisabeth-Bandak.jpg nyeste forskning viser, at placebo ofte er til stede i fysioterapien.  Men hvad er placebo og hvordan anvendes det i videnskabelige studier - og kan man egentlig bruge det aktivt i den kliniske hverdag? Er fysioterapi bedre end placebo? Disse mange spændende emner vil Elisabeth Bandak belyse i dette oplæg.

13:30 -14:00

Fra atleter til ældre     
v/ Niklas Grundt Hansen, cand. Scient. i fysioterapi, specialist i Geriatrisk og Gerontologisk fysioterapi, udviklingsterapeut i Gentofte kommune       

MNiklas-Grundt-Hansen.jpgød fysioterapeuten, der troede han skulle være sportsfysioterapeut, men i stedet endte med at brænde for geriatrisk og gerontologisk fysioterapi. Niklas Grundt Hansen er en af landets yngste specialister. Han vil i sit oplæg give dig et indblik i hvordan den fysioterapeutiske faglighed gemmer på langt mere, end man lige tror. Niklas vil fortælle, hvordan dét at arbejde med ældre, måske ikke er så langt fra at arbejde med sportsfolk - hvorfor han brænder for netop dette speciale, selvom han på studiet fandt geriatrien kedeligt.

14:00-14:30 Kaffepause – besøg udstillingen
14:30 – 15:15

Fra idé til forretning
v/ Lene Raadkjær Jørgensen, selvstændig praktiserende fysioterapeut og iværksætter

Lene er kvindLene-Raadkjær-Jørgensen.jpgen bag konceptet og appen ”Babytummel”, hvor sidstnævnte nu er blevet downloadet 110.000 gange i Danmark, og tilmed vækster på det tyske marked. Lene vil med sit oplæg inspirere og motivere dig, der overvejer at blive selvstændig, ved at kaste lys over, hvordan hun har søsat og udviklet sin forretning.

15:15 – 16:00

Vejen til toppen – en verdensmesters fortælling
v/ Kristian Høgenhaug, coach, verdensmester i triatlon, cand. scient. i idræt

Mød verdensmesteren i triatlon, der i gennemsnit træner 30 timer om ugen. Hør hvordan han træningsplanlægger, skadesforebygger og vigtigheden af hans egen ekspertise i load management. Kristian Høgenhaug er kandidat i idræt, med speciale i træningsfysiologi og præstationsoptimering. Derudover er han professionel coach – både for sig selv og andre topatleter. 

16:00 – 18:00

Netværk & besøg udstillingen

 

Målgruppe

Studerende på alle semestre, der er medlem af Danske Fysioterapeuter

Forplejning

Der er fuld forplejning på dagen

Ikke medlem?

Bemærk venligst, at hvis du er fysioterapeutstuderende - men endnu ikke medlem af Danske Fysioterapeuter – så kan du desværre ikke deltage på studiedagen. Du kan dog melde dig ind i dag - og derefter tilmelde dig Studiedag – Fagkongres 2022.

Bliv medlem