Tips og tricks til jobsøgning

Om webinaret
På jobmarkedet er i øjeblikket flere stillingsannoncer, hvor der søges fysioterapeuter til at indgå i opgaveudviklingsstillinger.
Stillinger hvor der er et øget fokus på rehabilitering, stillinger hvor der bliver skrevet om at indgå i plejen i et vist omfang, stillinger hvor man som fysioterapeut i høj grad selv skal være med til udvikle egne arbejdsopgaver.
Hvis du vil have tips og tricks til at læse disse stillingsopslag og få mere at vide om, hvad der kan være hensigtsmæssig at spørge ind til ved en eventuel jobsamtale, så tilmeld dig dette online møde og få kendskab til, hvad din fagforening kan hjælpe dig med i situationen.
På onlinemødet vil der være oplæg og dialog med Natasja Prior, som er ny fysioterapeut på arbejdsmarkedet, og hun har været ansat i opgaveudviklingsstillinger. Hun deler ud af gode og dårlige erfaringer, som:
- Hvad ville hun ønske, at hun havde spurgt ind til ved jobsamtalen
- Hvad ville hun ønske, hun havde været opmærksom på, da hun læste jobannoncen
- Hvad skulle hun have efterspurgt på hendes arbejdsplads
Derudover vil regionsformand for Danske Fysioterapeuter i Region Midt Sanne Jensen kort komme ind på fagforeningens tanker om de mange nye stillinger. Hun vil fortælle om de aktuelle arbejdsløshedstal, og hvad Danske Fysioterapeuter kan være behjælpelig med i forbindelse med jobsøgning.
Meld dig til og bliv klædt bedre på til din fremtidige jobsøgning.
Du vil modtage dit link til teams inden afholdelse af webinaret.
Oplægsholdere
Fysioterapeut Natasja Prior og regionsformand Sanne Jensen
Har du spørgsmål til webinaret, så kan du kontakte regionsformand Sanne Jensen på saj@fysio.dk
Praktiske oplysninger
Webinaret holdes i Teams. Nogle dage før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Du skal ikke aktivere dit kamera og din lyd. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål via chat.
Tilmeld dig
Tips og tricks til jobsøgning ᛫ 23. februar 2023 kl. 16-17.30