Webinar om specialiseringsordningen: Bliv klædt på til at skrive ansøgning

Overvejer du at søge specialiseringsordningen eller er du allerede godt i gang med en ansøgning, så kan du her få svar på spørgsmål om ordningen.
6. Aug Torsdag

Om kurset

På webinaret indleder vi med at forklare om de to niveauer i specialiseringsordningen, niveau 1 Certificeret kliniker og niveau 2 Specialist.

Derefter gennemgår vi de krav, som du skal opfylde. Vi forklarer, hvad du skal være opmærksom på, når du skal opfylde krav til specialerelevant efteruddannelse og hvordan du dokumenterer din supervision.

Vi gennemgår også den kompetencebeskrivelse du skal lave i ansøgningen, hvor du redegør for dine hhv. kliniske-, organisatoriske- og formidlingskompetencer i relation til specialet.

Derefter vil vi tage dig igennem selve ansøgningsprocessen og hvad du skal være opmærksom på, når du udfylder ansøgningsskemaet og hvordan du vedlægger din dokumentation for kurser, supervision mv.

Til sidst fortæller vi om behandlingen af din ansøgning og hvornår du kan se frem til en afgørelse.

Webinaret afholdes af Dansk Selskab for Fysioterapi ved Lars Tomlinson, Organisationskonsulent

Praktisk

Undervejs vil der være mulighed for at stille spørgsmål i chat. Hvis du allerede inden webinaret har spørgsmål, er du velkommen til at sende dem til: lt@dsfys.dk, de vil så blive besvaret undervejs.

Inden seminaret opfordrer vi til, at du orienterer dig i kravene for at søge specialiseringsordningen:  Hvordan søger jeg specialiseringsordningen

Målgruppe

Ansøgere til specialiseringsordningen.

 

Webinaret afholdes i Zoom. Når du er registreret som deltager, vil du modtage et link. Bemærk, at du som udgangspunkt ikke vil være synlig for de øvrige deltagere.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lars Tomlinson

Organisationskonsulent
3056 6806
Susanne Wyniger

Susanne Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681