Optaget skal ned

Der bliver uddannet langt flere fysioterapeuter, end der er behov for på fremtidens arbejdsmarked. Væksten skal under kontrol, mener hovedbestyrelsen, der vil have optaget ned.

Optaget på fysioterapiuddannelsen er steget kraftigt de seneste år, og der bliver nu uddannet langt flere fysioterapeuter, end der er behov for. Derfor har hovedbestyrelsen nu besluttet, at Danske Fysioterapeuter skal arbejde for, at optaget bliver bragt ned, så der kommer balance mellem udviklingen i antallet af arbejdspladser og antallet af fysioterapeuter.

”Vi skal være flere fysioterapeuter, men det skal være en kontrolleret vækst. Hvis optaget ikke bliver sænket, vil vi få meget alvorlige problemer med arbejdsløshed. Det vil samtidig gøre det svært at sikre ordentlige arbejdsforhold,” siger formand Tina Lambrecht.

Omkring 30 procent

Danske Fysioterapeuters seneste analyse af udviklingen på det fysioterapeutiske arbejdsmarked viser, at optaget skal ned med omkring 30 procent, hvis der skal være sammenhæng mellem antallet af job og antallet af fysioterapeuter. Det svarer til at optaget sænkes fra 1.135 til omkring 780.

Analysen viser, at selv hvis det lykkes at sænke optaget med 30 procent, så vil der årligt komme 400 flere fysioterapeuter ud på arbejdsmarkedet, end der forlader det.

”Vi er et ungt fag, der er vokset enormt de sidste 20 år. Det skal vi fortsætte med for deres stadig masser af områder, hvor der er brug for flere fysioterapeuter – for eksempel i psykiatrien, på børneområdet og i lægehusene. Men 400 flere fysioterapeuter om året er nok,” siger Tina Lambrecht.

Alvorlige problemer

Både Danske Fysioterapeuters analyser og tilsvarende analyser fra Beskæftigelsesregionerne viser, at det vil have store konsekvenser, hvis man ikke skruer kraftigt ned for optaget. Hver femte fysioterapeut vil ikke kunne få arbejde indenfor faget om 10 år.

Allerede i dag kan man se konsekvenserne af, at optaget er steget vodlsomt fra 2008 til 2015. I dag er hver fjerde nyuddannede fysioterapeut ledig 6 måneder efter den sidste eksamen, og de største hold er ikke kommet ud på arbejdsmarkedet endnu.

”Optaget er simpelthen blevet for stort. Det er især de unge, der mærker problemerne i dag, men det vil brede sig til hele vores arbejdsmarked, hvis optaget ikke kommer ned,” siger Tina Lambrecht.

Kritik af model

Danske Fysioterapeuter har kritiseret den tidligere regerings dimensioneringsmodel, der skulle sørge for, at der ikke bliver uddannet til ledighed, for kun at omfatte universitetsuddannelser og for kun at se på den øjeblikkelige ledighed.

”Hvis en model skal være brugbar, så er den nødt til også at se fremad. Når man hæver optaget så meget, vil det selvfølgelig få drastiske konsekvenser i fremtiden,” siger Tina Lambrecht.

Danske Fysioterapeuter har løbende kritiseret forsknings- og uddannelsesministeriet for at hæve optaget. Senest har i maj, hvor foreningen skrev til ministeren, at det ville være uansvarligt at hæve optaget yderligere.

Læs artiklen: "Nej til øget optag"

Tillid til ny minister

Det er forsknings- og uddannelsesministeriet, der bestemmer optaget på uddannelser. Danske Fysioterapeuter er indbudt til drøftelser om dimensioneringsmodellen med den nye uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen. Det ser Tina Lambrecht frem til.

”Optaget er ikke noget, vi styrer. Derfor er jeg glad for, at ministeren klart har signaleret, at vi som samfund har et stort ansvar for ikke at uddanne til arbejdsløshed. Det er at svigte de unge og spild af samfundets ressourcer, hvis man ikke sørger for, at der er sammenhæng mellem antallet af uddannede og antallet af arbejdspladser,” siger hun.

Tabel 1. Optaget på fysioterapiuddannelsen er steget kraftigt siden 2008

  2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Antal personer optaget på uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi 776 947 1.062 1.065 1.060 1.118 1.126 1.135

Kilde: ufm.dk

Stort flertal

Beslutningen om, at Danske Fysioterapeuter skal arbejde for et lavere optag blev vedtaget af et stort flertal i hovedbestyrelsen.  I mod stemte Tine Nielsen og Lise Hansen, da de ikke mener ”at det er en fagforeningsopgave at begrænse unges adgang til uddannelse, ved at indskrænke antallet af studiepladser. Denne beslutning harmonerer heller ikke  med foreningens høje ambitionsniveau for professionens udbredelse, vi mener, at uddannelsen og professionen har et stort potentiale,som langt fra er udnyttet.”

Del eller udskriv artiklen
49 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jens olesen

    Ja der er sgu bid i Dave Nicholls - leder af den største fys skole i New Zealand.

    Jeg ved, at Dansk Fysioterapeuter arbejder på at få ham til at holde en temadag i Kbh næste år til Maj omkring uddannelsen og klinisk vejledning.

    Der kunne han sikkert godt overtales til at sige noget om, hvornår TVÆREfagligheden udsletter eller underminerer monofagligheden om ikke andet så i kaffepausen.
  • Uffe Holmsgaard Rasmussen

    Tilgiv at jeg ikke lige oversætter flg, men Dave Nicholls ord er et glimrende eksempel på noget af det jeg tidligere i tråden har forsøgt at sige:

    "Encroachment.

    One of the ways that physiotherapists have recently looked to secure greater influence in the health care system has been to take on role previously done by others.

    Extended scopes now include limited prescribing rights and some invasive procedures like injecting, cannulation and bronchoscopy. We now also have new consultancy, advisory and leadership roles that are changing the nature of our practice.

    And one of the most popular extensions that can be taken up by the whole profession has involved the drift towards public health medicine.

    Physiotherapists and others are looking at the possibility of offering ‘wrap-around’ care where once they were specialists in discrete areas of practice, like cardiorespiratory, musculoskeletal and neurological physiotherapy.

    Now, we are looking to use our access and skills to change people’s health behaviours: helping them to stop smoking, lose weight and do more exercise.

    But there are real dangers in this approach that have not, as yet, been explored by the profession, as it tries to scale the rocky cliff face of traditional health care, to find the rarified air and green pastures in the New World of health promotion.

    A few years ago, nurses began to take on the work of endoscopy that used to be the doctor’s domain. Practice nurses were trained up, and took over the responsibility for all of the preparation, hygiene, risk management and scoping of the patient.

    Many saw this as a real sign that nursing was now respected as a scientifically-based practice, and one that had gained the clinical trust of doctors. But others, privately at least, thought otherwise.

    Some asked whether doing endoscopies was really anything to do with nursing philosophy, arguing that doctors had simply passed over a role that they no longer wanted, because it was either too mundane or of limited clinical interest.

    Rather than it being a sign of recognition, they argued, endoscopy was merely another episode in the long history of medical paternalism and patronage. Not something nurses should be welcoming.

    The same questions might be asked about physiotherapists telling people to stop smoking and take more exercise.

    It could be argued that you don’t need a three- or four-year degree and experience as a diagnostician of multiple comorbidities to take on this role, no matter how attractive it might be as a mechanism to secure public health funding.

    Besides, a recent report in the Journal of Public Health has suggested that the routine health checks implemented into the NHS in 2013 have had limited impact but have been extermely costly – effectively stealing money from services that were already struggling for funding (Capewell et al, 2015).

    While it is easy to see, and accept, the rhetoric that physiotherapists are perfectly placed to offer basic health promotion advice and support, we would be wise to ask more critical questions about this approach, before becoming a part of the army of health advisors that are now slowly replacing the therapists of old.
  • Sebastian Larsson

    Hej Trine
    Super godt indlæg, du rammer "spot on". Ledighed og dårligere løn er hvad vi har fået!! Dejligt at høre fra en der står med problemerne helt tæt på. Jeg håber du snarest finder et fast job som fysioterapeut.
  • Tina Lambrecht

    Kære Jeanette Præstegaard, Gitte Frydenlund og Jens Olesen

    I rejser nogle af de samme pointer, som jeg vil forsøge at svare på:
    Repræsentantskabsmødet i 2014 vedtog enstemmigt en klar vision som der arbejdes målrettet for:
    - at vi skal arbejde for en universitetsbasering af fysioterapeut-uddannelsen.
    Det er en hjørnesten i vores arbejde at fremtidssikre fysioterapeutuddannelsen, og jeg er glad for, at I bakker op om den strategi.
    Vi er helt enige om, at det er afgørende, at vores uddannelser er af høj kvalitet. Det er heldigvis også tilfældet. En evaluering viste sidste år, at vores uddannelser er rigtig gode – men selvfølgelig stadig med plads til forbedring.
    Jeg har ikke fra Uddannelseslederne hørt, at der skulle være bekymring for, at de studerende får for få timer, men hvis I ude på uddannelserne er interesseret i det, så støtter vi gerne en kortlægning af udviklingen i undervisningens omfang.
    Jeg forstår udmærket jeres bekymring for undervisernes jobsituation, når optaget bliver sænket. Men jeg er også nødt til at påpege, at hvis optaget ikke bliver sænket, så vil tusinder af unge uddanne sig til arbejdsløshed inden for vores fag.
    At det skulle være i fysioterapiens eller fysioterapeuternes interesse har jeg meget svært ved at se. Det er netop derfor, vi i Hovedbestyrelsen arbejder for at nedsætte optaget. Vi er som ansvarlig Hovedbestyrelse nødt til at vægte hele fagets fremtid højest.
    Når du Gitte spørger, om vi i HB mener, at vi kan varetage underviserne på UC'ernes arbejdsvilkår, så er svaret et klart ja. Vi har altid arbejdet for – og vil altid arbejde for - at I får så gode vilkår både løn og arbejdsmæssigt som muligt. Men det betyder jo ikke, at vi skal fastholde et opskruet optag til skade for hele faget.
    En reduktion af optaget med 350, som vi vil arbejde for, kan lyde drastisk. Men virkeligheden er, at der, selv hvis det lykkes os at få gennemført så stor en reduktion, stadig vil komme 400 flere fysioterapeuter ud på arbejdsmarkedet årligt, end der forlader det. Det betyder, at der fortsat er god plads til vækst i faget og vi fortsat skal arbejde intensivt for at skabe nye job og flere muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor har både nuværende og forrige strategiplan en tyngde som afspejler denne udfordring.
    Det er en helt central opgave for os at sikre løn og arbejdsforhold for vores medlemmer – og hvis vi skal kunne varetage den opgave, så er det helt afgørende, at optaget kommer under kontrol.
    Venlig hilsen
    Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter
  • Jens Olesen

    Når nu hovedbestyrelsen tilsyneladende ikke selv vil - se klip fra referat fra hovedbestyrelsesmøde d.25.8 nedenfor.

    Universitetsbasering af grunduddannelsen i fysioterapi

    Dette notat behandler spørgsmålene om, hvorfor og hvordan grund¬uddannelsen i fysioterapi fremover bør varetages af landets universiteter.
    Først beskrives de udfordringer, som er forbundet med den nu¬værende grunduddannelse på professionshøjskolerne. Der redegøres samtidig for, hvorfor det vil løse disse udfordringer at universitetsbasere uddannelsen.
    Herefter skitseres indhold og form på en universitetsbaseret grunduddannelse i fysioterapi med en varighed på tre år suppleret med en turnusperiode på et år. Indhold og form uddybes på baggrund af nærmere undersøgelser og i dialog med universiteter, aftagere m.fl.

    1. Aktuelle udfordringer
    I det følgende beskrives de udfordringer, som Danske Fysioterapeuter vurderer er knyttet til den aktuelle grunduddannelse i fysioterapi.
    Udfordringerne vedrører emnerne 1) indhold og kvalitet, 2) sammenhæng,
    3) tværfaglighed og 4) internationalisering.

    1.1 Indhold og kvalitet
    I dag uddanner professionshøjskolerne fysioterapeuter, der har teoretisk indsigt i og praktiske færdigheder vedrørende undersøgelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme med fokus på krop og bevægelse.
    Flere aftagere, studerende og uddannelsesinstitutioner peger imidlertid på, at uddannelsen kan blive bedre.
    For det første bør de studerende tilegne sig den akademiske metode, som blandt andet indebærer evnen til kritisk tænkning og til at anvende viden¬skabelige metoder til at indhente eller producere viden. Det er forudsætningen for, at de kan tage kritisk stilling til ny viden og selv være med til at udvikle viden og integrere den i gældende praksis. Nyere undersøgelser af fremtidens krav til kompetencerne blandt sundhedsfaglige medarbejdere konkluderer også, at disse medarbejdere skal kunne anvende, udvikle og reflektere over evidens¬baserede værktøjer og metoder.
    For det andet efterlyser arbejdsgiverne, at de studerende tilegner sig endnu flere kliniske færdigheder, flere erfaringer med tværfagligt samarbejde samt mere viden om og flere erfaringer med mødet mellem terapeut og borger. Det er baggrunden for, at mange arbejdsgivere vurderer, at nyuddannede har behov for introduktionsforløb på arbejdspladsen.
    Der er altså brug for både at løfte den teoretiske og den kliniske undervisning på grunduddannelsen. Derfor arbejder Danske Fysioterapeuter for en styrket professions- og forsknings¬baseret uddannelse.
    En forskningsbasering af grunduddannelsen forudsætter, at undervisningen sker i tæt tilknytning til veletablerede forskningsmiljøer. Sådanne miljøer eksisterer ikke på landets professions¬højskoler, og der er ikke udsigt til, at de vil blive etableret inden for en over¬skuelig årrække. Det skyldes ikke mindst fordelingen af forsknings¬midler, hvor professions¬højskolerne årligt modtager 300 mio. kr. til forskning om året, mens universiteterne får 8,4 mia. kr. Forsknings¬baseret uddannelse kan altså alene udføres på universiteterne.
    For at styrke det professionsbaserede indhold, skal en universitetsbaseret uddannelse både indeholde et væsentligt klinisk indhold og kombineres med etableringen af en turnusordning. Det vil sikre, at nyuddannede fysioterapeuter i fremtiden har tilegnet sig kliniske færdigheder, erfaringer med tværfagligt samarbejde samt viden om og erfaringer med at møde patienter og borgere.

  • Jens Olesen

    Tak - Jeanette.

    Alt det forbandede tværfaglige hype og mumbo-jumbo, som ingen heller ikke teori litteraturen ved, hvad er fordi det er politiserende ikke direkte fagligt varm luft, kunne passende erstattes af et nyt fag på universitetet.

    Samtale og samarbejde i praksis.

    Lad os nu være visionære og give fremtidens fysioterapeuter den bedste gave fra de "gamle" fysioterapeuter.
  • Jeanette Præstegaard

    Meget tyder på, at denne debat ikke bare lige lader sig dø.. Og godt for det - for behovet for en seriøs debat om Danske Fysioterapeuters funktion og rolle trænger sig åbenbart på!


    Jeg er enig med dig Gitte. Det er pokkers svært, og provokerende, at være medlem af en forening, hvor man ikke føler ens interesser blive varetaget. Herunder kort mine egne interesser, MEN især VORES FÆLLES fysioterapeutiske interesser.

    Jeg er fortsat uenig i HB's beslutning om at arbejde for at reducere optaget af studerende. Naturligvis vil det på den ene eller anden måde medføre nedskæringer i underviserstaben - en stab som på mange måder føler sig overladt til sig selv. Her tillader jeg at nævne fire vilkår, Danske Fysioterapeuter har undladt aktivt og fastholdende at handle på:
    - Den fælles forhandlede forberedelsesnorm for undervisere er bortskaffet og omdannet til individuelle forhandlinger - et forhold, der for flere undervisere har betydet uønsket opsigelse eller overgang til efterløn og pension før planlagt tid grundet den forøgede arbejdsbyrde den bortskaffede forberedelsesnorm har medført; for det eneklte medlemmer føles det som urimelige ansættelses- og lønvilkår.
    - Økonomien er stram i UC regi, og der er netop bebudet yderligere besparelser. Regeringen lægger op til, at 8,7 milliarder skal findes ved den såkaldte grønthøster-metode på uddannelsesområdet, skrives på fysio.dk. Det betyder generelt færre lektioner og konvertering af klassetimer til forelæsningstimer (faktuelt er antallet af lektioner på fysioterapeutuddannelsen siden overgangen til Professionsbacheloruddannelsen faldet med ca. 50% - da jeg startede som underviser havde de studerende ca 34 lektioner om ugen, i dag MÅ de ikke have over 20). Og det har da betydning for uddannelsens kvalitet. Man kan ikke via forelæsninger uddanne relations- og manuelkompetente fysioterapeuter.
    - UC'ernes ledelseslag vokser, og det ofte med ledere der ikke er professionsuddannede og derfor har en anden og ofte mere distant fornemmelse for professionernes puls.
    - Tværfaglige elementer fylder mere og mere i nye bekendtgørelser og studieordninger for fysioterapi, hvorved fysioterapiens kernefag udvandes; fx er fag som anatomi, fysiologi, manuel væv m.m. reduceret for timer for hver ny studieordning.

    Jeg savner i den grad Danske Fysioterapeuters aktive indsats overfor disse forhold. Selv om vi, der er undervisende fysioterapeuter, er en forholdsvis lille gruppe medlemmer i antal, er det os, der har ansvaret for at uddanne og danne fremtidens fysioterapeuter - til gavn for patienter, kollegaer og samfund. Og det ser ud til, at de (og os andre) vil få rigeligt at se til, når man læser Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sundhedsbyrden i Danmark”. Rapporten præsenterer tal for, hvordan 21 udbredte sygdomme belaster danskerne i forhold til forekomst, dødelighed, behandling i både primær- og hospitalssektoren, fravær fra arbejdsmarkedet og sundhedsøkonomiske konsekvenser, samt den sociale ulighed i sygdomsbyrden. Den viser bl.a., at det er hjertekarsygdomme og kræft, der er de hyppigste dødsårsager – sygdomme fysioterapeuter har forskningsbaseret viden om, at fysioterapi kan afhjælpe og i nogle tilfælde måske ligefrem helbrede. Og rapporten viser, at nakkesmerter og smerter i lænderyg er klart nogle af de lidelser, som belaster flest danskere i dagligdagen. Lænderygsmerter er fx den hyppigste årsag til, at danskerne må tage sygedage fra jobbet, og derudover er det den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje - lidelser, der taler direkte ind i kernen af fysioterapi!

    Jeg efterlyser derfor - igen - klare faglige visioner!

    Danske Fysioterapeuter bør da aktivt intervenere og forhandle medlemmernes kompetencer ind i disse forhold – skabe nye og flere arbejdssteder – og ikke bare ligge sig fladt på ryggen.. Fysioterapi er jo i længden langt billigere for samfundet end sygedage, pensioner m.m.

    Jeg vil være medlem af en ambitiøs forening.

    Jeg kan derfor kun støtte op om Jens Olesens forslag om at nedlægge samtlige Fysioterapeutuddannelser i professionshøjskoleregi for derefter at genindføre dem på landets fire universiteter; i undervisergruppen har vi kompetencerne og det er en langsigtet vision med plads for opgaveglidninger fra nuværende lægepraksis til kommende fysioterapi.

    Jeanette Præstegaard
  • Jens Olesen

    Måske skulle man her slå to fluer med et smæk - anbefale reduktionen af af optaget - samt foreslå at grunduudannelsen overgår til de 4 sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne i Aalborg, Aarhus, Odense og Kbh.

    Vi skal her ikke tænke på den korte bane men tænke et liv frem - hvor vil og bør uddannelsen være til den tid - og den tids behov samt uddannelsesniveau.
  • Gitte Frydenlund

    Flere indlæg har været inde på at en af fagforeningens opgaver er, at kæmpe for gode ansættelses- og lønvilkår for dens medlemmer. Det kan godt være at vi undervisere på UC'erne er en ubetydelig lille andel af medlemmerne, men vi er stadig medlemmer, der betaler kontingent lige som alle andre medlemmer. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan man fra HB side mener, I kan arbejde for gode arbejdsforhold for os undervisere, samtidig med at I arbejder for at sænke optaget med 30%. Det må da alt andet lige kræve fyringer.
    Jeg respektere en flertalsbeslutning, omend jeg er uenig i den. Men jeg har behov for at vide, om HB mener I kan varetage underviserne på UC'ernes arbejdsvilkår, eller om I vil anbefale at vi melder os ud?
    Mvh Gitte Frydenlund, adjunkt UC Syddanmark
  • Tine Nielsen

    Kære Morten
    Jeg er dybt forundret over at du ikke har en holdning til hvor/hvordan der skal ske en reduktion af uddannelsespladser.
Se flere
Indsend kommentar