Fysioterapeuter skal ikke betale for ny tilsynsmodel

Sundhedsministeren vil lade praktiserende fysioterapeuter betale for bedre tilsyn med sundhedspersoner. Nej, for det er en offentlig opgave, mener Danske Fysioterapeuter.

Hvis det står til Sundhedsminister Sophie Løhde (V), så skal blandt andre praktiserende fysioterapeuter betale for et bedre tilsyn med sundhedspersoner. Hvor det før kun var hospitaler og praktiserende speciallæger, der skulle betale gebyret, så vil det fremover komme til at omfatte langt flere sundhedspersoner.

Danske Fysioterapeuter deler ønsket om et bedre og mere målrettet tilsyn, men afviser blankt ministerens model.

”Jeg har meget svært ved at se det rimelige i, at ministeren forsøger at vælte udgifter over på vores praktiserende. Vi er helt enige i målet om et tilsyn, der sikrer, at man som patient kan have tillid til de autoriserede sundhedspersoner, man søger behandling hos. Men det er en offentlig opgave at stå for det tilsyn,” siger formand Tina Lambrecht.

Nødvendig fornyelse

Det er ikke fastlagt, hvor meget gebyret bliver på, men under forhandlingerne har et beløb på cirka 1.800 kroner årligt for fysioterapeutiske behandlingssteder været diskuteret.

Mens finansieringen af forslaget møder kritik fra Danske Fysioterapeuter er der til gengæld ros til meget af indholdet.

”Der har jo været en række sager, som klart har vist, at der er brug for at forbedre tilsynet. Det er positivt, at tilsyn, der målrettet går efter de steder, hvor der er faringsmæssigt er problemer. Det er helt afgørende, at man som patient kan være sikker på at være i trygge hænder i vores sundhedssystem,” siger Tina Lambrecht.

Urimelig timing

Samtidig peger Tina Lambrecht på, at hvis praktiserende fysioterapeuter skal betale for tilsyn, så bør det være noget, man diskuterer i forbindelse med forhandlingerne om overenskomst for praksissektoren.


”Hvis det her bliver gennemført, så vil vi naturligvis rejse krav om kompensation til overenskomstforhandlinger. Pengene skal jo komme et sted fra,” siger Tina Lambrecht.

Samtidig peger hun på, at et gebyr især vil ramme de praktiserende fysioterapeuter, der ikke har ydernummer.

”Der er kun et sted, hvor de kan hente pengene – og det er hos patienterne. Så omlægningen vil betyde, at det bliver dyrere for de patienter, der selv tager ansvar for deres sundhed. Det er dybt problematisk,” siger Tina Lambrecht.

Bredere fokus

Ud over problemerne med finansieringen, så peger Tina Lambrecht på, at en bedre inddragelse af de sundhedsfaglige organisationer kunne have bidraget til en bedre tilsynsmodel.

”Jeg havde gerne set en mere moderne tilgang, hvor man ikke kun ser snævert på autorisationen, men også arbejder med recertificering og udviklingen af kvalitetsarbejdet i praksis,” siger Tina Lambrecht.

I det hele taget ærgrer det hende, at organisationerne ikke er blevet inddraget mere i processen.

”Det lugter lidt af, at man ville forsøge at trække en aftale ned over hovedet på praksissektoren, hvor vi skulle betale for noget, der i den grad er en offentlig opgave,” siger Tina Lambrecht.

Del eller udskriv artiklen
7 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Sune Krogh Hansen

    Vi diskuterede modellen på et personalemøde. Vi kan godt læse loven men det er jo absurd at en fysioterapi klinik med 7 terapeuter skal betale det samme som f.eks Rigshospitalet eller Skejby.
  • bochristensen

    Hej Sune

    Det kommer an på, hvem kunderne er.

    Hvis der er tale patienter omfattet af overenskomsten på praksisområdet, så kan man ikke hæve priserne - for de er fastsat i overenskomsten.
    https://fysio.dk/radgivning-regler/overenskomster/Overenskomster-og-aftaler-paa-praksisomraadet/takster-og-afregning/aktuelle-takster-for-fysioterapi

    Hvis du har patienter/kunder udenfor sygesikringen, så kan du selv fastsætte priserne.

    Venlig hilsen
    Bo B. Christensen, kommunikationskonsulent
  • Sune Krogh

    Kan man pålægge kunder denne afgift. Som f.eks miljøafgift på nye bildæk. F.eks 2-5kr /behandling?
  • Peter Lehn Petersen

    Kan kun tilslutte mig Babara Juens kommentar. Det er det samme som at skyde gråspurve med kanoner, og ja hvorfor ikke tage fat der, hvor man ved, der er problemer i stedet for at bruge oceaner af tid på at mistænkeliggøre alle.
    Jeg er helt sikker på at alle(næsten alle) fysioterapeuter vil deres kunder det bedste og ikke ønsker at skade dem eller dele deres personlige data, hvilket jeg heller ikke mener er sket.
    Det virker paradoksalt, at som Kenneth skriver, så vil der bliver stillet meget store krav til datasikkerhed og patienternes ret til at blive glemt, samt patientsikkerhed, og så på den anden side det stigende krav fra offentlige side om registrering af alle mulige data om patienter og sundhedspersonale uden dække af forsknings- og kvalitetsmæssige mål for øje. Selvfølgelig skal behandleren føre den "nødvendige" journal og registrering af data, der hvor det giver mening for patienten og behandleren.
    Ikke sagt at jeg er modstander af vidensdeling.
    Det vil koste mange ressourcer og ikke føre til bedre behandling, snarere det modsatte - idet fokus og ressourcer bliver rettet på ALT, HVAD DER KAN GÅ GALT og ikke på hvordan vi giver vores kunder den bedste og sikreste behandling, samt sikre deres private data.
  • Kenneth Schelde Andreasen

    Herudover skal de praktiserende tage højde for den kommende EU-persondataforordning. Den indeholder de mest indgribende lovændringer for danske virksomheder nogensinde. Der kommer nye skærpede krav til håndtering af persondata. Privatpersoner skal have adgang til egne data og retten til at blive glemt. Der skal indhentes et udtrykkeligt samtykke fra privatpersoner. Visse virksomheder skal ansætte en "data protektion officer" og dokumentere at de har 100% styr på deres data vedr. privatpersoner. Bødeniveauet for overtrædelse er 4 % af omsætningen.
    Så denne udfordring skal der også tages højde for i planlægningen af fremtidens praksissektor.
  • Barbara Juen

    Jeg tvivler på at et tilsyn har den ønskede effekt. Det virker vist ikke helt i det offentlige, når man alt for ofte hører om forsvundne journaler, dårlig hygiejne, patientklager, ...

    Til gengæld bør man satse på de steder, hvor man er bekendt med klager! Fx kan man undre sig over sagen med den hjerneskadede psykiater. Hvordan kan man få lov til at praktisere til trods for at der bliver klaget adskillige gange!? Her burde man bruge tid og penge på at undersøge stedet nærmere.

    Hvorfor mistænkeliggøre alle på en gang? Har vi virkelig brug for det? Og kan pengene ikke bruges bedre og mere målrettet (både i det offentlige og det private, med og uden ydernummer)?
  • Jette Jepsen Ottosen

    Positivt, at sundhedsministeren vil føre tilsyn med den fysioterapeutiske praksis sektor. Det må kunne bruges til et kvalitativt løft, om ikke andet, så i forbindelse med bedre markedsføring af den fysioterapeutiske praksissektor.
    Hvorfor bekymrer vores formand sig så voldsomt på vegne af de fysioterapeuter, der praktiserer uden ydernummer? Det er den lette vej. Med overenskomst, underlagt aftalerne herfra, og investeringer iht OK er der helt anderledes stramme forhold at arbejde under, - og forholdene er ganske anderledes udfordrende. Her kunne Danske Fysioterapeuter passende bruge noget energi på at fremtidssikre denne del af vores fag.


Indsend kommentar