Patienter med atrieflimren kan tåle højintensiv træning

Højintensitetstræning fører ikke til flere rytmeforstyrrelser i hjertet hos mennesker med atrieflimren, og træningen kan muligvis fungere som en pille mod sygdommen.
Nyt dansk studie gennemført på Hvidovre Hospital har undersøgt effekten af træning med høj og lav intensitet til patienter med atrieflimren. Foto: IStock

Man har tidligere været forsigtig med at tilbyde højintensitetstræning til patienter med atrieflimren, men et nyt dansk interventionsstudie tyder på, at patienter med atrieflimren kan tåle at træne ved høj intensitet. Det er læge, ph.d.-studerende Ane Katrine Skielboe, der står bag undersøgelsen i samarbejde med blandt andre fysioterapeut, professor Thomas Bandholm.

Studiet blev gennemført på Hvidovre hospital. 76 patienter med atrieflimren indgik i studiet og blev henvist til enten højintensiv- eller lavintensivtræning to gange om ugen i 12 uger.

Træningsprogrammet

Træningsintensiteten blev målt med Borg-20 Skala. Lavintensitetsgruppen skulle holde sig inden for 50 procent af deres oplevede maksimale grænse for anstrengelse under fysisk aktivitet (Borg 11-13), mens højintensitetsgruppen skulle holde sig inden for 80 procent (Borg 16-18).

Hver træningssession bestod af en 10-minutters opvarmningsfase, (Borg 7-10), 20 minutters træning på ergometercykel, og 20 minutters cirkeltræning og blev afsluttet med 10 minutters nedkøling og strækøvelser. Patienten trænede i begyndelsen på relativ lavt niveau, og intensiteten blev øget gradvist i løbet af de første fire uger.

Tåler høj belastning

Studiet viste, at patienter, der havde trænet med høj belastning, ikke havde flere symptomer på deres hjertesygdom end dem, der havde trænet ved lavere belastning.

En af studiernes hypoteser var, at den højintensive træning gav færre rytmeforstyrrelser og dermed færre nye anfald af atrieflimren sammenlignet med lavintensitetstræning. Dette kunne studiet dog ikke påvise.

”Det viste sig, at antallet af nye anfald i undersøgelsen var langt færre end forventet. En konklusion vil dog kun være muligt i et forsøg med flere patienter,” fortæller Ane Katrine Skielboe til Hjerteforeningens Fagnet.

”Træning ser ud til at normalisere balancen mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem. Når den balance går i kludder, har man øget risiko for atrieflimren, og derfor kan træning muligvis virke som en ”pille” mod sygdommen, ” siger Ane Katrine Skielboe til Fagnet.

Der er fri adgang til artiklen "Cardiovascular exercise and burden of arrhythmia in patients with atrial fibrillation - A randomized controlled trial" i PLOS One, hvor man også kan finde en beskrivelse af træningsprogrammet.

Læs artikel om studiet og fin beskrivelse af øvelsesprogrammet.
Læs interview med en af forskerne i Hjerteforeningens Fagnet

 

Del eller udskriv artiklen
3 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jens Olesen

    Ikke desto mindre har Karsten en pointe - os der har en lang "karriere" med elitemotionist udholdenhedstræning ved at forholdsvis mange af vores træningskammerater har eller får AFLI af den højintensive træning, som ofte dagligt ligger på 16 - 18 eller højere på en Borg skala.

    Med andre ord den modsatte hypotese at højintensiv træning kan påvirke AFLI udvikling negativt - må vel skulle afkræftes - og er den det? Eller er der forskellige subgrupper som er forskelligt påvirkelige heraf afhængig af deres en livslang højintensiv træningshistorik, ifølge litteraturen?
  • vibekepilmark

    Kære Karsten. For uddybende svar vil jeg henvise til Ane Katrine Skielboe, der er citeret i interviewet i Hjerteforeningens Fagnet. Det autonome nervesystems overordnede funktion er at sikre homeostasen i kroppen og fx motion kan påvirke systemet. De to systemer er konstant aktive, men deres indbyrdes aktivitetsforhold kan være forskelligt. Det sandsynliggør, at relativ hård fysisk aktivitet har potentialet til at påvirke den indbyrdes balance mellem parasymaticus og sympaticus.

    Med venlig hilsen Vibeke Pilmark, faglig redaktør, Danske Fysioterapeuter
  • karsten ekmann

    hvordan kan træning normalisere balancen melllem parasympatisk nervesystem og sympatisk nervesystem??


Indsend kommentar