SDU er ved at udvikle et GLA:D-forløb for ryggen

En gruppe fysioterapeuter og kiropraktorer fra udvalgte klinikker er i gang med at pilotteste et GLA:D-forløb til patienter med lænderygbesvær.
I løbet af foråret vil det blive muligt for fysioterapeuter at tilbyde GLA:D-forløb for patienter med længerevarende lænderygbesvær. Foto: iStock.

På Syddansk Universitet har man udviklet et helt nyt GLA:D-forløb til patienter med længerevarende eller tilbagevendende uspecifik lænderygbesvær. Forløbet er udviklet af forskere på Syddansk Universitet og er inspireret af de allerede kendte GLA:D-forløb til patienter med knæ- og hofteartrose.

Forskerne er lige nu i gang med et pilottestforløb. Målet er, at SDU efter pilottesten kan udbyde kurser til fysioterapeuter og kiropraktorer.

Det var oprindeligt professor i fysioterapi Ewa Roos, der sammen med fysioterapeut, ph.d. Søren Thorgaard Skou udviklede og implementerede GLA:D, Godt Liv med Artrose i Danmark. Tilbuddet består af patientuddannelse og træning, der udbydes af fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle, der har gennemført et todages kursus.

Uddannelse, træning og registrering

Det nye forløb for patienter med rygbesvær tager udgangspunkt i de samme rammer, som gælder for knæ- og hofteartrose: patientuddannelse og gruppebaseret træning, obligatorisk registrering i database og krav om efteruddannelse til dem, der ønsker at tilbyde konceptet.

”Der er dele af forløbet for knæ- og hofteartrose, der ikke kan overføres til GLA:D Ryg, da patienter med rygbesvær er en anden målgruppe. Vores mål er at give patienter med rygbesvær redskaber, de selv kan bruge til deres rygproblem, og der er derfor mere fokus på at skabe adfærdsændringer ved en kognitiv tilgang i rygforløbet”, siger fysioterapeut, ph.d. Inge Ris.

Hun er sammen med kiropraktor, ph.d. Alice Kongsted en del af det tværfaglige team af forskere, der står for udvikling og implementering af det nye GLA:D-forløb for ryg.

Det nye forløb bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og internationale retningslinjer, der enstemmigt anbefaler patientuddannelse og vejledt fysisk træning som behandling for rygsmerter. På rygområdet er der ikke som for knæsmerter evidens for én type øvelser frem for en anden, og GLA:D Ryg kombinerer flere øvelsesformer, der kan tilrettes den enkelte patient.

Da udbud af GLA:D-forløb indebærer en indrapportering til en database, kan forskerne se, om forløbet har den tilsigtede effekt.

Pilottest

Fem fysioterapiklinikker og fire kiropraktorklinikker medvirker i pilottesten af forløbet.

Baseret på en systematisk evaluering af deres erfaringer og feedback, justeres programmet af forskerteamet. Derefter er det planen at udbyde certificeringskurser til alle regioner, startende i foråret 2018, én region adgangen, i tilfældig rækkefølge.

Hvilke patienter skal tilbydes GLA:D Ryg?

”GLA:D Ryg bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for rygområdet og kan bruges til at implementere disse i praksis. Forløbet skal være med til at sikre, at patienter med rygbesvær får et velbeskrevet og standardiseret tilbud, der bygger på de anbefalinger, der er på området”, siger Inge Ris.

Det er primært patienter med længerevarende uspecifik lænderygbesvær, der skal tilbydes et GLA:D Rygforløb. Men der kan ifølge Alice Kongsted også være enkelte patienter med førstegangsrygbesvær, der kan få glæde af et otte ugers forløb.

” Forløbet er ikke målrettet patienter med f.eks. akut rodpåvirkning eller reumatologiske problemstillinger, men bortset fra det er der ikke strikse kriterier for deltagelse. Vi tror på, at vi har dygtige klinikere, der ved, hvilke patienter der kan få glæde af forløbet. Planen er også at informere lægerne om GLA:D Ryg”, siger Alice Kongsted.

Syddansk Universitet har varemærkeregistreret GLA:D for at sikre kvaliteten af programmet og sørge for, at patienter, klinikere og andre fremover kan genkende GLA:D-programmet og de værdier, der er knyttet til det.

Del eller udskriv artiklen
21 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Per Kjær

    Så er den har! Artiklen, som beskriver hvordan vi udviklede GLAD Ryg, de underliggende teorier og den videnskabelige dokumentation, som så mange har efterspurgt https://rdcu.be/bcaFr Fantastisk teamindsats. http://gladryg.sdu.dk/
  • Hanne Refsing Nielsen

    ...ønsker besked om flere kommentarer
  • Morten Topholm

    Vedr. GLA:D ryg.
    Jeg har lagt en forespørgsel vedr. interventionen GLA:D ryg, at få lov at se forskningsprotokol og evidens for indsatsen hos SDU. I kan læse svaret her:

    Kære Morten Topholm,

    Protokollen for forskningsprojekter relateret til GLA:D Ryg, beskrivelse af interventionsudviklingen og evidensgrundlag samt afrapportering af det gennemførte pilotprojekt vil blive publiceret som videnskabelige artikler og dermed gjort offentligt tilgængelige.
    Vi arbejder på, at få publikationerne ud snarest muligt.

    Mvh,
    Alice Kongsted
    Lektor
    Institut for Idræt og Biomekanik
    Seniorforsker
    Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

    T 65 50 45 31
    a.kongsted@nikkb.dk
    www.sdu.dk/ansat/alicek

    Syddansk Universitet
    Campusvej 55
    5230 Odense M
    www.sdu.dk

    SLUT

    Når I læser svaret synes jeg man skal stille sig selv spørgsmålet. Hvis nogen lagde en lille hvid pille frem på bordet, og bad folk spise den - og man spurgte hvordan virker den, og svaret var "det dokumentere vi senere for jer", så tror jeg ikke man fik godkendt pillen. Anderledes forholder det sig åbenbart med behandlingsinterventioner for rygområdet....

    Vældig fint at der i disse dage hypes kraftigt for den bio/psyko/sociale intervention på rygområdet se ex: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-vi-behandler-ondt-i-ryggen-helt-forkert - der er vi ikke uenige, men hvorfor afventer man ikke at kunne dokumentere en effekt (hvis der er signifikant gevinst ved) en intervention som GLA:D ryg, før man udruller det i praksis.
    Ingen tvivl om at SDU og projektgruppen omkring GLA:D ryg vil forsøge at koble artiklerne i Lancet igår http://www.thelancet.com/series/low-back-pain og kommunikationen på DR og andre medier med GLA:D ryg, men hvor er evidensen? Når de første 500 fysioterapeuter og kiropraktorer er uddannet er vi desværre der, at mange vil brande sig på "jeg har GLA:D ryg", og tvinge andre forretningsmæssigt til at følge trop, ikke pga. indhold, men pga. forretning - er det godt for vores rygpatienter?

    Den kritik der kan samles ind på de sparsomme data som SDU har lagt ud på forskellige hjemmesider, og den mangleden fremlæggelse af selve øvelserne gør det sværere men alligevel vil jeg gøre et forsøg:

    - Den enkelte fysioterapeut/kiropraktor/læge vurderer selv om patienten har uspecifikke lændeproblemer. Dvs. ingen krav til standardiseret udredning, hvordan kan man være sikker på at målgruppen er den rigtige?
    - Der skrives at der er 5 test som skal bruges i forbindelse med GLA:D ryg, som vi så ikke må få lagt frem - hvad er evidensen for disse 5 test i relation til at patienten har det bedre og har haft effekt af behandling?
    - Strateficering af rygpatienterne. Med den evidens som foreligger fra ex. Keel Universitetet, at patienterne med fordel kan risiko stratificeres (efter STarT i lav, mellem og høj risiko). Score man patienterne, for evidensen idag viser jo ex. at lav risiko ikke skal overbehandles, og høj risiko har behov for en kognitiv funktioel terapi tilgang (eller hvad man vælger at kalde det) - mellemgruppen kunne være målgruppen.
    - De udvalgte træningsøvelser, hvordan er de valgt - ligger der ligesom ved GLA:D knæ noget forskningsrationale bag, som bakker op om træningstilgangen og valget af øvelser?
    - "Ad on" tilgangen i projektet. Man vælger at fysioterapeut/kiropraktor kan behandle ved siden af, eller op til man sætter patienten på GLA:D ryg. Det lyder dyrt, og hvordan undgår man at overbehandle og dermed inducere "fear avoidence behavior" og katastrofiering?

    Ingen prøver at fjerne noget. Ser man på artiklerne i Lancet igår, så ligges op til at se på forældrede tilgange, ex. fjerne røntgen, minimere MR scanning. Man bør kritisk se på at fjerne noget som virker dårligt eller slet ikke, hvis man tilføre noget andet som man gerne først skal kunne dokumentere effekt af. Men her er vi nok mere over i en regional/kommunal prioritetsinsats - det ville bare klæde forskerne trods fagøkonomiske interesser at pege mere klart herpå, især udfasning af røntgen.

    Nå, men nu kører forretningsmaskinen GLA:D ryg i stilling i disse dage, vi får se hvor dette ender, og om man retrospektivt kan fremligge overbevisende evidens, som kan få tvivlere som mig til at ændre mening.

    Med venlig hilsen
    Fysioterapeut, Master i Rehabilitering
    Morten Topholm
  • Lars Henrik Larsen

    Kære alle,
    Dansk Selskab for Fysioterapi (DSF) er primært fokuseret mod at forankre faglig viden, ekspertise og udvikling ved at styrke og kvalitetssikre fagligheden af dansk fysioterapi gennem de faglige selskaber. Selskaberne besidder ekspertise og kompetencer til at vurdere kvalitet og relevans af teorier, metoder og forskning og vi forventer, at selskaberne eller relevante forskere eller andre i tilknytning til selskaberne rådgiver i spørgsmål som dem der naturligt bliver stillet, når SDU ruller et koncept som GLA:D ryg ud med kursusudbud etc. For mere specifikke spørgsmål vil vi derfor gerne henvise til de relevante muskuloskeletale selskaber og her kort kommentere overordnet på debatten.
    Umiddelbart er det ikke muligt at vurdere evidensen på konceptet, da den er ikke-eksisterende. Men så vidt vi vurderer, er det heller ikke tænkt som et evidensbaseret koncept. På det registrerede varemærke GLA:D rygs hjemmeside står der, at ” Nationale og internationale kliniske retningslinjer anbefaler patientuddannelse og vejledt træning til patienter med rygsmerter, fordi den samlede mængde af randomiserede effekt-studier (RCT’er) viser, at det har positive effekter på rygbesvær og lille risiko for skadevirkninger. Samtidigt er træning og uddannelse de tiltag der er bedst dokumentation for som forebyggelse af nye episoder med rygsmerter”
    og videre, at
    ”GLA:D Ryg programmet indeholder elementer, som i utallige randomiserede kliniske undersøgelser (RCT-er) har vist sig mere effektive end ingen eller sædvanlig behandling eller mindst ligeså effektive som andre behandlinger i forhold til at mindske rygsmerter, forbedre funktion og forebygge nye episoder.”
    Summasummarum: konceptet er og bliver et koncept og intet andet.
    Gruppen skriver endvidere, at ”Ja, der er tilknyttet et omfattende forskningsprogram”, så nu pågår et meget stort stykke arbejde med at holde stien ren i forskningen, der udføres med afsæt i et koncept med en tilhørende forretningsmodel. Den proces følger vi naturligvis tæt og venter spændt på, om gruppen kan frembringe overbevisende resultater på baggrund af stærk, uafhængig og metodisk velovervejet forskning – i relation til det koncept, der allerede er rullet ud i praksis.
    Flere af jer rejser spørgsmål om denne proces er uheldig. Umiddelbart kan vi ikke på nuværende tidspunkt vurdere hvor stor risikoen er for at forskningsresultater kan blive påvirket af denne type koncepter, men lignende spørgsmål har været kernen i mange debatter gennem de senere årtier. Det er derfor naturligt, at flere af jer undrer jer over, at SDU kopierer et varemærke fra knæ-området direkte over i det meget komplekse ryg-område. Som i alle andre udbud af kurser og koncepter, er det dog op til den enkelte fysioterapeut at vurdere kvaliteten og vidensgrundlaget og implementere indholdet i klinisk praksis på en kritisk vurdering af disse. I dette tilfælde et 2-dages kursus der baseres på et koncept, der er udviklet til knæ-problematikker med stærk evidens på dele af indholdet, men er blevet tilpasset ryg-problematikker, der ofte har en meget mere kompleks ætiologi og patogenese og hvor evidensen kontinuerligt udfordres af multifaktoriel kausalitet.
    DSFs vurderer derfor, at den faglige udfordring der er forbundet med GLA:D ryg primært opstår, hvis patienter og fysioterapeuter ukritisk anvender konceptet eller vurderer, at det er bedre end andre metoder. Der er formentligt mange relevante, velovervejede og forskningsstøttede tanker og ideer integreret i konceptet, men varemærket GLA:D er ikke et kvalitetsstempel i sig selv – det er derimod klinisk ræsonnering og beslutningstagning på et kritisk grundlag med integration af den bedst tilgængelige viden, der forhåbentligt er støttet af kvalitetsudvikling og uafhængig forskning.
    De mere politiske spørgsmål i debatten om hvor vidt konceptet kan medvirke til konkurrenceforvridning eller er baseret på nepotistisk netværks-spredning overlader vi til andre at vurdere, men vi kan naturligvis kun opfordre til åbenhed, transparens og dokumentation af grundlaget for enhver udviklingsaktivitet der forsøger at løfte fagligheden – men det er vel kernen i enhver forskers arbejde, så mon ikke en gruppe med så stærke rødder i SDUs forskningsmiljø har sørget for GLA:D rygdækning!?

    Bedste faglige hilsner,
    Lars Henrik Larsen, Formand for Dansk Selskab for Fysioterapi

    #stærkefysioterapeuter
    #specialiseringsordningen
  • Kasper Nielsen

    Uden at have læst materialet, og med kun lidt kendskab til GLAiD hofte/knæ, er mine umiddbare tanker, at noget af det bedste ved disse koncepter er patientuddannelsen. Forhåbentlig bliver fysioterapeuterne bedre til at foretage denne del på kurserne. Noget der godt kan være en mangelvare iflg. mine øjne.
  • Morten Topholm

    Tråden handler om GLA:D ryg, og jeg synes den skal holdes til at handle herom. Min kritik går udelukkende på GLA:D ryg, som jeg ikke har set nogen evidens på.
    GLA:D knæ havde et videnskabeligt fundament at starte op på implementeringsmæssigt, som jeg og andre på ingen måde finder hos GLA:D ryg, men det kan jo være at projektgruppen giver adgang til den nu?

    Det kan selvfølgelig undre - GLA:D står for Godt liv med artrose i Danmark. Rygproblemer er uendeligt meget mere end Artrose, så igen navnet er vist bare kopieret fordi det har en god markedsføringsværdi. Men meningen med GLA:D forsvinder og udvandes, hvis det skal til at bruges på alt.
  • Peter Lehn Petersen

    Ja jeg kan kun give Jannie Kock, Morten Topholm og Jens Gramstup Olesen ret.
    GLA:D træning er jo ikke spor bedre en al mulig anden træning, snarere tværtimod i forhold til individuelt tilrettelagt træning tilpasset borgerens symptomer og fysiske formåen.
    Denne form for træning kan jo også sagtens foregå på hold (for at få de fordele som at træne sammen med ligesindede kan give + patientuddannelse/information)
    GLA:D konceptet er som Jannie skriver kun med til inddirekte at fortælle lægere og borgere, at anden træning som ikke er GLA:D certificeret er af ringere kvalitet (konkurrenceforvridning), samt smart forretningside for SDU.
  • Janne Kock

    Hermed mit input til debatten om GLA:D konceptet.

    Jeg gennemførte GLA:D kurset i august 2017.

    Vi blev ikke bedt om at evaluere kurset, så jeg valgte at lave en uopfordret evaluering, som jeg sendte til kursusarrangørerne og Danske Fysioterapeuter. Responsen var, at det var modtaget.

    Min evaluering:


    1: Hensyn til den enkelte patient: Hvor i GLA:D konceptet er hensynet til den enkelte patient? Ja, vi kan da tilbyde patienten en sideløbende individuel behandling, som I foreslog på kurset. Men individuelle hensyn plejer vi faktisk at tage på vores hold. (Min erfaring er senere – ved gennemførsel af de første hold – at en del patienter ikke kan gennemføre alle øvelser – mange kan eksempelvis ikke komme op og ned fra gulv pga indskrænket bevægelighed, og her kommer vi så allerede på kollisionskurs med de fastlagte øvelser.)

    2: Konkurrenceforvridning: GLA:D konceptet er fantastisk godt brandet. Så godt, at vores læger nu primært henviser hofte- og knæ patienter til de klinikker, der tilbyder dette. Klinikker, der ikke har GLA:D hold på programmet, risikerer at miste gruppen af patienter med hofte- og knæ problematikker. Derfor er vi i Høje-Tåstrup med i konceptet - for at beholde vores patienter. Men reelt har vi haft hold i mange år, hvor vi har tilbudt samme træning. Jeg mener, det er konkurrenceforvridende, at DF fremmer dette koncept til at være bedre end de hold, vi ellers har på klinikkerne. Hvad siger DF til dette?

    3: Dobbeltregistrering: Når vi således beholder vores patienter med hofte- og knæproblematikker, så skal vi også påregne ekstra administration, fordi vi nu både skal skrive den almindelige journal men også registrere i GLA:D databasen. Er det virkelig DF´s intention, at vi skal dobbelt-registrere - nu ikke kun for knæ og hofter - men i fremtiden også for rygpatienter. Og dette er kun starten... starten af hvad? Dobbelt-registrering, dels til GLA:D og dels i klinikkens eget system, kan efter min mening forsvares, hvis resultaterne fra GLA:D registret benyttes til forskning, men mit indtryk var, at dette er svært. Hvis ikke registrering skal bruges til forskning, hvad skal vi så med dobbeltregistrering?

    4: Kursets varighed og relevans: Fysioterapeut er en beskyttet stillingsbetegnelse. Derfor har alle fysioterapeuter i Danmark været igennem en grunduddannelse. Er det virkelig nødvendigt at bruge tid på at gennemgå en øvelse som at rejse sig og sætte sig? På et kursus for uddannede fysioterapeuter? Jeg synes, det er MEGET nedgørende og komisk. Virkelig komisk at se en uddannet fysioterapeut og forsker instruere i denne øvelse og spørge os, hvad vi skal være opmærksomme på.
    Øvelserne i GLA:D konceptet er ikke nye. Det indrømmede underviserne da også på kurset. Der ER intet nyt! Det "nye" er registreringen. Og intet andet. Hvorfor i alverden skal vi så bruge hele to dage på det kursus? Når det kun handler om at lære at registrere. Vi kunne gøre alt dette via e-learning. Så ville hver enkelt fysioterapeut spare en del på kursusafgiften, undgå tabt arbejdsfortjeneste samt tid og penge til transport.

    5: Manglende fleksibilitet i hverdagen: GLA:D konceptet reflekterer en usædvanlig høj grad af manglende fleksibilitet i den måde, vi på klinikkerne må håndtere at køre holdene på. Vi må ikke lade kollegaer køre holdene, hvis ikke de har været på kursus. Vi må ikke få hjælpere til at køre holdene, selvom en ansvarlig uddannet fysioterapeut og certificeret GLA:D instruktør står for det praktiske omkring kurset og selve registreringen. Dette strider ligefrem imod vores overenskomst, hvor vi gerne må have både kollegaer og hjælpere til at undervise på vores hold. Hvorfor denne manglende fleksibilitet? Hvorfor accepterer fagforeningen dette?

    Sammenfattende mener jeg, GLA:D konceptet mangler at tage individuelle hensyn til den enkelte patient. Konceptet er en STOR forringelse i tilgangen til det enkelte og hele menneske. Det er konkurrenceforvridende, når fagforeningen støtter et koncept så åbenlyst fremfor andre tilsvarende hold. Det resulterer i, at klinikkerne tvinges ind i dette koncept for at fastholde patientgruppen. Dobbeltregistrering bør kun finde sted, hvis der reelt kan forskes i oplysningerne - ellers er det fuldstændig skørt at lave dette dobbelt-arbejde. Hvis det er planen at udvide GLA:D konceptet til andre led, så ønsker jeg en forklaring på dette. Niveauet på kurset er så lavt, at der intet er til hinder for at lave det som e-leaning. Dette vil spare den enkelte kursist for en del penge og tid. Det er ikke i orden, at vi på klinikkerne skal dikteres, at vi ikke må bruge kollegaer og hjælpere til hofte- og knæhold, hvis det hedder GLA:D. Jo, hvis det ikke støttes og promoveres af vores fagforening. Så er det jo på linje med "Les Mills" konceptet i fitnessbranchen. Men når det støttes af fagforeningen, så må det altså ikke stride imod overenskomstens regler, og det skal slet ikke bremse den øgede fleksibilitet, vi i øvrigt på klinikkerne kæmper for at få på mange områder.

    Venlig hilsen
    Janne Kock

    www.htfys.dk
    mobil: 22272363
  • Morten Topholm

    Kære Per Kjær

    Mangler du ikke lige at skrive, at de links og referencer du henviser til lige er blevet lagt op dd.?
    Jeg vil læse materialet med interesse og vender retur med yderligere spørgsmål.

    Fortsat undrer det, at man har være så hemmelige med “evidensen” omkring GLA:D ryg, at man ikke har villet udlevere materiale og ligge øvelserne ud.

    Jeg husker på min tid på SDU som masters studerende, at vi i undervisningen i sundhedsvidenskabs metode fik at vide, at blev man som forsker bedt om at fremligge evidens og data bag ens fund, så var det ensbetydende med at man sagde op, da åbenhed er en absolut spilleregel i forskningsverdenen. Eneste undtagelse er ved ikke publicerede data, som i beskriver der kommer artikler...

    Det virker bare som en klassisk “catch 22”, har man ikke evidensen på plads, hvordan kan man så udbyde kurserne, og har man hvorfor kan man så ikke udlevere materialet?

    100 studernde ca. har meldt sig på de udsolgte kurser på SDU af ca 4200 kr pr deltager, det er 420000 kr for 4 dages kursus ca 400000 kr efter lidt mad, men det er ikke et smart forretningskoncept?
  • Per Kjær

    Det konkrete indhold i GLA:D® Ryg og evidensgrundlaget bliver gennemgået på kurserne og i to artikler, som bliver publiceret internationalt. På hjemmesiden http://gladryg.sdu.dk/ kan du finde mere information om GLA:D® Ryg, evidensgrundlaget, de tilknyttede forskningsprojekter og svar på flere af de spørgsmål, som er rejst her. Se http://gladryg.sdu.dk/index.php?page=sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-svar-om-glad-ryg

    På projektgruppens vegne

    Per Kjær
Se flere
Indsend kommentar