Minister vil se på hjælpemidler

Borgerne skal have de hjælpemidler, de har brug for, selv om økonomien er stram i kommunen, påpeger Danske Fysioterapeuter. Socialminister Mai Mercado vil se på sagen.
Foto: iStock.

Stadig flere borgere med handicap får tilsyneladende ikke de hjælpemidler, de har brug for. Begrundelsen er ofte, at økonomien i kommunen er stram.

Det underbygges af en undersøgelse fra Dansk Handicap Forbund. Her vurderer 17 procent af de adspurgte, at de har fået tildelt et billigere hjælpemiddel, når det gamle hjælpemiddel skulle erstattes, mens 23 procent har valgt selv at betale merudgifterne, for at kunne få det rigtige hjælpemiddel.

Flere borgere har endvidere valgt at klage til Ankestyrelsen, der i stadig flere tilfælde beder kommunerne om at behandle sagerne igen.

I 2017 fik hver tredje borger enten medhold i deres klage over det hjælpemiddel, som kommunen havde bevilget eller kommunen blev bedt om at behandle deres sag igen. Det er en markant stigning i forhold til de foregående år.

Daniels benprotese

Senest kunne Sydsjællands Tidende fortælle om Daniel Kulonka, der som seksårig mistede sit ben og siden har brugt benprotese. Da han skulle have erstattet den gamle protese, valgte Vordingborg Kommune at bevilge en ringere protese, end det han ifølge bandagisterne havde brug for.

Det betyder ifølge Daniel Kulonka, at han risikerer at miste sit job og må opgive sine fritidsinteresser.

Læs artiklen hos Sydsjællands Tidende

Ministeren vil tage kontakt til kommunerne

Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen har blandt andet på den baggrund henvendt sig til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg i forbindelse med et indkaldt samråd med Børne- og Socialminister Mai Mercado (C).

Læs foreningernes henvendelse (pdf)

På samrådet blev ministeren foreholdt de to foreningers bekymring om, at mange kommuner synes at tage mere hensyn til deres økonomi end til borgernes behov, når der skal bevilges hjælpemidler. Det er i direkte modstrid med Serviceloven.

"Vi pegede endvidere på, at det er helt urimeligt, at mange borgere ud af egen lomme må betale ekstra for at få det rigtige hjælpemiddel", siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.

Børne- og Socialminister Mai Mercado har tilkendegivet, at hun vil tage kontakt til Kommunernes Landsforening for at drøfte kommunernes praksis, når der skal bevilges hjælpemidler.

En god begyndelse

Det glæder formanden for Danske Fysioterapeuter:

"Som borger med et handicap har man krav på at få et hjælpemiddel, der sikrer, at man kan leve et så almindeligt liv som muligt. Det skal ikke være kommunens økonomi, der afgør valget af hjælpemiddel", siger Tina Lambrecht.

Derfor har Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen foreslået, at der afsættes flere penge til hjælpemiddelområdet.

"Det skal sikre, at kommunerne altid bevilliger det bedst egnede hjælpemiddel, og at det er ansatte med de rette kompetencer, såsom fysio- og ergoterapeuter, der står for vurderingen og for tilpasningen af hjælpemidlerne", siger Tina Lambrecht.

Hun er ikke i tvivl om, at en sådan investering vil spare kommunerne for unødvendige udgifter til pleje, genoptræning og i nogle tilfælde også overførselsindkomster, som skyldes, at et forkert hjælpemiddel for eksempel betyder, at man mister jobbet.

Børne- og socialminister Mai Mercado (C) afviser dog at afsætte penge til hjælpemiddelområdet med henvisning til, at kommunerne selv skal sørge for tilstrækkelige midler til at kunne give borgerne det bedst egnede hjælpemiddel.

Læs ministerens svar på henvendelsen (pdf)

"Det er ærgerligt, at ministeren ikke vil kigge på roden til problemet - nemlig de pressede kommunale budgetter", siger Tina Lambrecht.

Del eller udskriv artiklen
13 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Anders Tange

    Kære Alle der har deltaget i denne debat.

    Jeg kan som formand for Danske Bandagister, bekræfte at problematikken som er taget op af Fysio- og Ergoterapeut foreningen er noget vi kan nikke genkendende til hos os.
    Jeg synes nu ikke at eksemplet med Daniel er dårligt. Jeg kender ikke mere til sagen end at han har fået afslag på ansøgning om et Genium knæled (et proteseknæled til næsten 400.000). Det er rigtig mange penge og kan være svært at forstå at man skal smide efter 1 borger. Derfor skal der også være nogle meget gode argumenter for at netop denne protese er nødvendig for borgeren. Det som skiller dette knæled ud fra andre er bl.a. at man kan gå op af trapper (step over step), forbedret gangsymmetri, bedre toe-clearence mm. Det er selvfølgelig vigtigt at de egenskaber som gør knæleddet mere avanceret end andre også er egenskaber som borgeren har brug for i hverdagen.
    Hvis disse egenskaber er essentielle for borgeren og det gør at borger kan opretholde et fuldtidsarbejde kan der være mange penge at spare for kommunen hvis alternativet er at være i en fleksjob ordning.

    Eksempel
    Borger har en månedsløn på 30.000 og 10% i pension
    Borger er grundet dårligt hjælpemiddel nødt til at gå ned på 15 timer i ugen.
    Fleksjob ordningen kompenserer med 13.746,- om måneden.
    Genium har en garanti på 6 år, så i den 6-årige periode vil der være sparret 989.712,-
    https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-og-raad/arbejde-og-uddannelse/fleksjob/beregn-din-loen/

    Det bare et tænkt eksempel og det kan ikke siges med garanti at det er sådan scenariet vil se ud for alle borgere.

    Man skal også huske at de fleste bandagister er almindelige lønmodtagere med en sundhedsfaglig bachelor i bagagen. Vores mest fornemme opgave er at finde det rette hjælpemiddel til borgeren, ligesom det er en fysioterapeuts opgave at vurdere hvad der vil være den bedste træning for borgeren. Nogle gang er det en protese med microprocessor styrede komponenter til 500.000,- andre gange en protese med hængselled til 75.000,-. Det er en individuel vurdering der afgør hvad der er bedst egnet for borgeren.

    Mvh. Anders Tange, aut. Bandagist
  • Roar Lund Grevinge

    Hej Ann Sofie.

    Du skriver at i går ind i denne sag for at sikre medlemmers arbejdsvilkår.

    Skal det så forstås, at der har været henvendelser til jer fra terapeuter der sidder i en myndighedfunktion, som har rettet kritik at dette emne. Eller har i selv henvendt jer til jeres medlemmer der sidder med myndighedsarbejde, og direkte adspurgt om der er et reelt problem med arbejdsvilkårene på den enkelte arbejdsplads ?

    Eller har i foretaget en subjektiv antagelse af, at dette er et generelt problem uden at have spurgt jeres medlemmer ?

    Det er glædeligt at høre at i gerne ser, at det er personer med de rette kompetencer der skal have denne funktion.

    Kan du så samtidig oplyse mig hvilke planer i har i 2019 omkring opkvalificering og udbud af kurser til terapeuter der sidder med myndighedsarbejde.

    MVH Roar

  • Ann Sofie Orth

    Kære Roar og Simon

    Når vi går ind i det her, så skal det bestemt ikke forstås som en kritik af jer, der arbejder som sagsbehandlende fysio- og ergoterapeuter i kommunerne. En del af vores formål med at blande os er netop at påpege, at det er afgørende, at det er medarbejdere med de rette kompetencer til at vurdere borgerens behov - såsom fysio- og ergoterapeuter - der står for sagsbehandlingen i kommunen. Det er ikke altid tilfældet i dag.

    I forhold til hjemsendelserne af sager, så er de i bedste fald udtryk for, at sagerne ikke har været ordentlig belyst og i værste fald, at der er sket sagsbehandlingsfejl. Det er selvfølgelig mindre alvorligt, når det handler om, at Ankestyrelsen savner oplysninger i sagen – men nogle gange er det også et udtryk for, at der ikke er nok tid til opgaven, eller at det er medarbejdere uden de rette kompetencer, der står for sagsbehandlingen. Derfor er det værd at tage tallet alvorligt.

    Set herfra er det afgørende, at fysio- og ergoterapeuterne har den fornødne tid til både sagsbehandling, tilpasning og instruering i brugen af hjælpemidlet. Samtidig handler det om, at udgangspunktet altid bør være en faglig vurdering. Desværre oplever nogle mennesker med handicap, at deres kommune bevilger et standardhjælpemiddel, fordi kommunen har en særlig aftale med en leverandør.

    I undersøgelsen foretaget af Dansk Handicap Forbund oplever 17% eksempelvis at få tildelt et billigere produkt ved genbevilling – og størstedelen af disse angiver, at begrundelsen var økonomisk. Økonomi spiller selvfølgelig en rolle – men det må ikke veje tungere end fagligheden. Det er den balance, som vi forsøger at beskytte.

    Når vi går ind i det her, er det for at sikre vores medlemmer fornuftige arbejdsvilkår, så de kan sikre, at borgere med behov for hjælpemidler får den fagligt set korrekte hjælp.

    Med venlig hilsen
    Ann Sofie Orth, Afdelingschef Politik & Kommunikation
  • Simon Weldingh Pedersen

    Hej Ann
    Jeg er ikke i tvivl om at der er flere eksempler på utilfredse borgere. Det ligger jo i jobbet som sagsbehandler, at man nogen gange må skuffe borgeren og give helt eller delvist afslag. Min pointe med Daniel Kulonkas eksempel var, at man ikke kan bevise en tendens med anekdoter og at man bør tage historier fra lokalaviser med et gran salt.

    Jeg kan desuden ikke se hvordan undersøgelsen fra Dansk Handicap Forbund understøtter jeres bekymringer og jeg mener ikke at man, ud fra antallet af de omgjorte sager i Ankestyrelsen kan udlede, at kommunens sagsbehandlende terapeuter, tager mere hensyn til kommunens økonomi end til borgernes behov.

    Hvis jeg ellers læser statistikken korrekt, skyldes en stor del af stigningen i omgørelsesprocenten at ankestyrelsen hjemsender flere sager? Jeg hæfter mig ved at der på samme tid er sket et fald i Ændring/ophævelse og dermed færre forkerte afgørelser.

    Jeg er ikke nødvendigvis modstander af flere penge til området og at man stikker lidt til medisteren, men jeg synes I smider nogle af jeres medlemmer under bussen i samme omgang.

    Med venlig hilsen
  • Else Cederborg

    Kære Jens Olesen. Som talt ud af mit hjerte, for det er meget, meget vigtigt, at de enkelte borgere får det hjælpemiddel, der rent faktisk er det bedste for netop dem.
    Med hensyn til kommunale forskelle så oplever jeg selv et grelt eksempel på dette i forbindelse med ortopædisk fodtøj. Jeg har undersøgt nogle kommuners holdning til kvalitet og udbud inden for området, og det er mit indtryk, at Københavns Kommune fører en politik, hvor man KALDER visse typer sko "ortopædisk", men i virkeligheden drejer det sig om halvfabrikata af den allerværste slags. Der er simpelthen tale om pro forma-sko, der aldrig har været - eller kan blive - gode hjælpemidler. Dvs. at der er tale om en ganske speciel form for bedrageri over for borgeren.
  • Jens Olesen

    Det kan vel siges så kort at det ikke burde være serviceniveauet i den enkelte kommune der bestemmer, hvilken kvalitet hjælpemiddel man får - men ensartede FAGLIGE retningslinjer herfor over hele landet...................
  • Nanja Hofman Andersen

    Jeg er stor fortaler for at vores fagforening går ind og presser på i forhold til at sikre børn og voksne med handicap mulighed for bedst egnet hjælpemidler og hjælpemidler i det hele taget. Vi fysioterapeuter der er ude blandt børn og voksne, vurdere med vores fagøjne hvilket hjælpemiddel vi ser som bedst egnet. Vi er børn og voksnes talerør for mest optimalt hjælpemiddel udfra det behov der måtte være, og er derfor ikke styret af hvilke forhandlere der måtte sige det ene eller det andet.
  • Roar Lund Grevinge

    Simon Pedersen jeg er helt enig i din kommentar.

    Nu sidder jeg selv som sagsbehandlende fysioterapeut sammen med andre dygtige sagsbehandlere (både ergo- og fysioterapeuter).

    Jeg har manglende forståelse for, at vores fagforening skal involvere sig i dette emne.

    Det her er vil kun gavne de private leverandører, som i forvejen har presset priser på hjælpemidler kunstigt op.

    Vi sagsbehandlende terapeuter tager vores arbejde meget seriøst, og jeg syntes faktisk, at der er en manglende anerkendelse fra fagforeningens side, af det store arbejde vi ydmygt udfører hver dag.

    Jeg syntes det er er direkte useriøst af en fagforening, at begynde med, at lægge politisk pres omkring det her emne.

    MVH Roar
  • Ann Sofie Orth

    Kære Simon
    Sagen med Daniel Kulonka er desværre kun et af en række eksempler, vi har kendskab til.

    Vi er helt enige i, at hjælpemidler ikke skal være unødvendigt dyre, men det er samtidig afgørende, at økonomiske hensyn ikke vejer tungere end borgerens behov for at få det hjælpemiddel, der giver mulighed for at leve et så normalt liv som muligt.

    Under alle omstændigheder er det godt at have klare retningslinjer, så der ikke opstår unødvendige konflikter mellem borgerne og de visiterende myndigheder. Derfor er vi glade for, at ministeren nu går ind i sagen.

    Med venlig hilsen
    Ann Sofie Orth
    Afdelingschef Politik & Kommunikation
  • Else Cederborg

    Tjah, og mit anbefalede brev til Børne- og Socialministeriet, der blev afsendt den 3. september d.å., og som handlede om et nødvendigt hjælpemiddel, er stadig ubesvaret. Ergo: er dette initiativ blot tomme ord, eller mener ministeren virkelig, hvad hun siger?
Se flere
Indsend kommentar