Forlig om praksisoverenskomst

Begrænset vækst, obligatorisk akkreditering og et farvel til undtagelsesredegørelserne er blandt elementerne i den nye aftale.

Tidligt i morges lykkedes det at blive enige med Regionernes Lønnings- og Taksnævn i forhandlingerne om ny overenskomst for praksissektoren. Overenskomsten regulerer honorarer og vilkår for behandling under sygesikringen.

Aftalen betyder blandt andet, at fysioterapi som det eneste praksisområde får en øget ramme de næste år.

”Det er lykkedes os at flytte modparten i forhandlingerne. Ikke så meget, som vi ville ønske - men nok til, at jeg og resten af Udvalg for Praksisoverenskomster mener, at aftalen er fornuftig,” siger formand Tina Lambrecht.

Aftalen kommer oven på en turbulent tid på praksisområdet præget af flere lovindgreb – senest mod tandlægerne, der stadig er uden overenskomst.
Den nye praksisoverenskomst skal nu godkendes i Hovedbestyrelsen, inden den kommer til afstemning blandt ejere, lejere, vikarer og ansatte, der arbejder på praksisoverenskomsten.

Hovedpunkter i aftalen

1. Fortsat regulering af honorar
Reguleringsordning for honorarerne videreføres. Det betyder, at de fortsat reguleres med pris- og lønudviklingen i samfundet.

2. Fast ramme på speciale 62
Der er aftalt en økonomisk ramme for speciale 62. Set over 3 år (2019 til 2021) giver rammen mulighed for en samlet realvækst på 4,4%, hvis antallet af patienter stiger tilsvarende.

3. Stigning på speciale 51
Udgifterne i 2017 var 3,5% under det tidligere aftalte loft. Hertil et tillæg til rammen på op til 1,2 % under forudsætning af, at antallet af patienter i ordningen er steget mindst tilsvarende. Set over 3 år (2019 til 2021) giver rammen mulighed for en samlet realvækst på 4,7%.

4. Obligatorisk akkreditering
Over de næste tre år skal alle klinikker akkrediteres. Klinikkerne bliver honoreret for det arbejde, det kræver. Klinikker uden ydernummer får mulighed for at gennemgå akkreditering – dog egenbetalt.

5. Afskaffelse af undtagelsesredegørelsen
Undtagelsesredegørelserne afskaffes fra den 01/01-2019. Parterne er enige om en række initiativer til styrkelse af den overordnede dialog. Derudover er der aftalt to projekter som del af moderniseringsarbejdet om konkrete patientgrupper, hvor der er involvering af flere aktører og derfor et særligt behov for dialog.

Den nye overenskomst træder i kraft den 1. januar 2019, og aftalen er 3-årig.

Vil betyde ventetid

Alle prognoser peger på, at lægerne fremover vil henvise flere patienter til fysioterapi, fordi det på en lang række områder er den mest effektive og billigste behandlingsform.

Danske Fysioterapeuter har i forhandlingerne gjort det klart, at den aftalte vækst efter al sandsynlighed ikke vil være nok til at følge med behovet. Derfor ligger der i aftalen også en accept fra Regionernes Lønnings- og Taksnævn af, at der vil være øget risiko for ventetid for patienterne.

”Helt grundlæggende bør alle med behov have adgang til hurtig behandling. Derfor er det absolut ikke vores kop te, men det er en logisk følge af de begrænsninger i rammen, som var et ufravigeligt krav for kommuner og regioner, som de så til gengæld må stå på mål for overfor patienterne,” siger Tina Lambrecht.

Hent gennemgang af speciale 51 og 62

Hent gennemgang af speciale 65 - ridefysioterapi

Hent hele aftaleteksten

Mens økonomien er stram, så er der blevet plads til en række forbedringer, når det gælder det faglige og det praktiske. For eksempel kan klinikker fremover opkræve 281 kroner, når patienter udebliver – svarende til en normalbehandling. Samtidig indføres honorar for digital kommunikation om konkrete patienter og fritvalg af hjemmebehandler.

Del eller udskriv artiklen
36 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Frank Vinge

    Kender i udtrykket at reducere, som et løg skrælles lagene af og kernen som er beskyttet af alle disse roller, klicheer psykologiske spil, og dramaer samt neurotiske udsagn alt sammen blandet sammen med et formål at fastholde Status Quo, her er der tale om barnet, det infantile, som ikke vil aktiverer sin egen selvstøtte.

    Nok om det, jeg er jo lige kommet ind med 4-toget og havnet midt i en ganske interessant debat, så kiggede lige lidt bagud på historikken, helt nøjagtig 2014, ift rapport fra konkurrencestyrelse mm. og kan ikke lade være at spørge mig selv, er der overhovedet nogen bevægelse her ? eller spilles bolden stadig rundt og lejlighedsvis sparkes til hjørne, hvorfor er der ingen som scorer mål, tænker jeg ? se bare her https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2014/Debat-om-regulering-af-praksissektoren
    med venlig hilsen Frank Vinge
  • Frank Vinge

    Akkredtering her et historisk tilbageblik. I 1988 var jeg 19 år og arbejdede som slagtersvend på akkord i FDB kødopskæring, som lå nede i Kødbyen, ved halmtorvet i KBH.

    I år 2000 arbejdede jeg igen i Kødbyen, denne gang i Fødevarestyrelsen, som tilsynstekniker.

    I dette år trådte nye regler i kraft, virksomheder skulle akkrediteres hvilket stille store krav til de fødevarevirksomheder, som var i Kødbyen dengang. Store økonomiske krav ift. regler love, ombygninger , indretning dokumention mm. Dette medførte at kun de store veletablerede virksomheder overlevede, nogen valgte at flytte adresse og produktion ud til Avedøre Holme, mange lukkede forretningen, idet udgifterne var for store og de nye regler og love var for mange helt uoverskuelige.

    Ingen virksomhedsejere fik støtte af deres Brancheorganisationer og slet ikke af staten. Til gengæld sås i samme periode, store fusioner, hvor mange andelsselskaber med begrænset ansvar blev samlet under et, idet vi idag kender som Danish Crown, Tulip mm.

    Ved disse tiltag og fusioner kan man med rette antyde at staten havde en interesse i at sikre eksporten, som er og var 84% og derved leve op til nye EU-krav mhp, at fastholde og øge eksport af slagtesvin samt forædlede produkter heraf, både fersk kød samt forarbejdet kød fx hel-og halvkonserves.

    Danske Slagterier, som ligger på Axeltorv i København er den overordnede ledelse for disse selskaber og det er ikke tilfældig at der er tradition for at ansætte en politiker som direktør, lige nu er det Hækkerup tidligere Socialdemokrat.

    Status idag er at kødbyen groft sagt er lavet om til danserestaurant, og crossfitcentre mm. Alle de så grossister er væk.

    De store slagterier er også reduceret, fx laves Steff Houlberg Pølser ikke længere i Ringsted, nej de laves på Danske Slagterier beliggende i tidligere Østtyskland og i Polen.

    Dette får mig til at tænke om EU ifølge finanspagten klart har til formål at sørge for at de offentlige udgifter i Danmark holdes i en ramme som gør at vi skal udlignes ift. fx udgifterne i Sundhedsvæsenet, som vi alle ved vil stige ift. medicinpriser, teknologi samt demografi og alder.

    Så mit bud lige nu er, at nogen vil forsøge at give førstehjælp til klinikker med ydernummer, med statstilskud og rådgivning ift, lov om akkreditering, tilsyn og kontrolrapporter udført af Styrelsen for patientsikkerhed.

    Mit spørgsmål er om det er os yden ydernummer som skal medvirke til dette via vores skattesystem, men også hvad er formålet i de mange tilfælde, hvor det er at smide gode penge i noget der er dårligt og formodentligt ikke kan akkrediteres mm, at man laver en politik makværk og med sirlig pen mange flotte udformede skemaer mm. Kvalitetsstempler de klinikker man selv har rådgivet og vejledt, samt sørget for at kanalisere penge dertil, alt i alt mange gode penge til de få og uden effekt for kerneydelsen som efter min bedste overbevisning er Patienten. Med venlig hilsen Frank Vinge
  • Janne Kock

    Ydernummersystemet ophører ikke ved denne overenskomst - det er vel et faktum?

    Hvis vi derfor ser bort fra dén diskussion og fokuserer på de forbedringsmuligheder, der er i udkastet til den kommende overenskomst, så peger jeg på, at der kan nedsættes flere ydernumre, hvis hjælpeordningen ophører totalt.

    Det vil betyde, at fysioterapeuter med eksisterende ydernumre ikke kan fordoble kapaciteten på deres nummer, det vil betyde, at der kan nedsættes flere ydernumre, så der er mere arbejde til uddannede fysioterapeuter.

    Der kan indføres stop for, at klinikejere kan tilkøbe flere klinikker med ydernumre.

    Det vil være en start på større retfærdighed.

    Med håb om ovenstående ændringer stemmer jeg nej til denne overenskomst.
  • Morten Topholm

    Kære Michael, Lau m.fl.

    Først og fremmest tak for en sober tone i denne diskussion om ydernummersystemet. Den er tiltrængt. Jeg kan kun bakke op om de mange udsagn, der er om det nuværende systems problemer.

    Som bestyrelsesmedlem i Erhvervsnetværket for Frie Praktiserende Fysioterapeuter (EFPF) har vi sat en diskussion af praksissektorens vilkår og dermed implicit nedsættelsemulighederne, på som punkt på repræsentantskabet.
    Vi glæder os meget til diskussionen, og til at Repræsentantskabet forhåbentlig bakker op om at forpligtige HB til en ibundgående undersøgelse af forholdene i praksissektoren, og hvordan den evt. kan organiseres anerledes til et mere retfærdigt system, som skaber større lighed imellem fysioterapeuter i Danmark, som ønsker at nedsætte sig som praktiserende fysioterapeuter.

    På dette punkt (men også kun dette :-)) hører jeg til en af de mere pragmatiske, og knap så revolutionære. Vigtigst for mig er, at vi ikke står om 10 år med det samme system som idag, men også at ændringer bliver tænkt godt igennem. Jeg ønsker mere lighed for fysioterapeuter, som vælger at erhverve sig som deres primærbeskæftigelse i praksissektoren. Jeg ønsker også en overgangsperiode som tager hensyn til nuværende klinikker, og klinikejere som lige har købt klinik og står med en gældspost og skal have en fair mulighed for at komme af med gælden.
    Jeg mener det er muligt at finde en sådan løsning iløbet af 2-3 overenskomster. Her er det selvfølgelig vigtigt at alle interessenter kan være med i dialogen omkring hvad en overenskomst skal indeholde, og ikke kun de som ejer ydernumrene (kapaciteterne) som idag.

    Personligt har jeg klart et par modeller i hovedet, og på papir som godt kunne fungere, men dem lader jeg lige ligge i skuffen til vi har haft en god diskussion på Repræsentantskabet i November, så alle gode idéer kan komme frem.

    Med venlig hilsen
    Morten Topholm, repræsentantskabsmedlem
  • Michael M Nielsen

    Kære Lau
    Som altid en god dialog med dig med nuancerede betragtninger.
    Det er meget værdsat.

    Uden at skulle komme til at fremgå som pedant, så vil jeg meget ønske at DFYS dygtigører sig i at kommunikere (jeg skal love at gøre det samme...) og kommunikerer tydeligere omkring disse emner.

    Dette kunne forhindre mange misforståelser.

    Særligt når emnerne omhandler de ting som ligger mange på sinde, såsom ydernummersystemet, løn- og arbejdsforhold mv.

    DFYS egne analyser af løn- og arbejdsvilkår er efter min mening ikke nødvendigvis retvisende. Vi ved at der har været en stor udskiftning i praksis, hvor (rutinerede, erfarne og "løntunge) er blevet byttet ud med yngre, der har takket ja til førnævnte løn- og arbejdsvilkår. Hvor mange der har kontaktet juridisk afdeling er heller ikke en retvisende indikator for tilstanden. Derfor vil en undersøgelse af praksis for ansatte være metodisk forkert, hvilket burde være helt grundlæggende at vurdere før man drager konklusioner i rapporter man så senere benytter til at validere politiske strategier.

    Samme problem med undersøgelser af medlemstilfredsheden. Der er rigtigt mange der har meldt sig ud af DFYS grundet mange af de forhold der er nævnt. DFYS har faktisk selv i hensigtserklæring fremsat en målsætning om at flere fysioterapeuter skulle være medlem. Igen kan man ikke nøjes med at undersøge nuværende medlemmer om tilfredshed og så konkludere for alle fysioterapeuter.

    Jeg ved at disse emner ikke har noget med den nuværende sag at gøre, men nu har vi opvarmet kuglepennen :-)

    Tak for dit svar

    Med kollegiale hilsner

    Michael
  • Frank Vinge

    Hej Lau Rosborg mf.
    Jeg kan ikke helt gennemskue dette her med tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
    Måske du kan hjælpe med at tolke lovgivningen på området som jeg har vedhæftet her som link.
    https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/det-risikobaserede-tilsyn/gebyr/

    Sådan som jeg ser det gælder samme love og regler som indenfor Styrelsen for Fødevare. og alt andet lige er mit gæt, at vi i nær fremtid vil have en model som på mange områder afspejler " Smiley ordningen" hvor Tilsynsrapport skal hænge på et synligt sted i virksomheden samt er offentliggjort via Styrelsens hjemmeside.

    Hvis man følger Styrelsen for patientsikkerheds link kan man se de tilsynsrapporter hvor der er foretaget tilsyn, mit bud er at samtlige tilsyn er udført på klinikker med ydernummer.

    Jeg enig med Michael ift., at praksisoverenskomsten tilfalder ejerne. På trods af din påstand at du med sikkerhed kan jeg helt sikkert fortæller at han tager fejl.

    Som du selv nævner gælder overenskomsten hele praksisområdet og derved stilles flere krav til kvalitetsudvikling og modernisering, samt nogle indbyggede kontrolstatestikker.

    Og når nu Fysio.dk i samarbejde med anden statsligt organ medvirker til økonomisk og rådgivning at akkreditere klinikker med ydernummer, med offentlige midler, ja så undres jeg over at der her er tale om fair konkurrenceforhold, idet at klinikker selv skal finansiere for denne udgift. Som jeg har forstået konteksten er det nævnt at klinikker uden ydernummer, frivilligt kan blive akkrediteret. Sådan som jeg tolker lovgivningen på området, ja så ser jeg det således at det formodentligt er på baggrund af EU-forordninger, at sådanne tiltag bliver bestemt ved lov. Og mit gæt er at vores område er på bagkant, og her 5 minutter i 12, er der varslet tilsyn offentliggørelse mm.

    Så endnu et konkurrenceforvridende parameter ift. klinikker med ydernummer versus klinikker uden ydernummer. Lovgivningen er ens for begge, idet produktet er sundhedsydelser.

    Ift. min godnathistorie, så er jeg enig ift. at udstille folk i gabestok, og så alligevel er der efter mine værdier nogle tilfælde hvor undtagelser findes. Og det synes jeg at min godnathistorie vidner om, sandheden i historien, skal du ikke bekymrer dig om, jeg kan dokumenterer alt, og jeg retter henvendelse til de organer jeg mener har magt og agt til at handle og få retning på energien. Gode hilsener og fortsat god weekend med venlig hilsen Grank Vinge
  • Lau Rosborg

    Kære Michael og Behnam
    Tak for jeres mange spørgsmål og input i en ordentlig tone, det er på ingen måde af ond vilje, at jeg først svarer nu.

    Jeg kender jer begge som meget aktivt arbejdende og udforskende vores fag, med en klar kvalitets- og uddannelsesdagsorden. Det skriver jeg ikke for at tage ”luften ud af kritikken”, men for at andre i denne længere debat ved at I er erfarne og arbejder uhyre seriøst og målrettet.

    Jeg skal også gøre opmærksom på, at dette er mine personlige betragtninger.

    Kære Michael.
    Jeg ser på ingen måde, at praksisoverenskomsten tilfalder ejerne.
    Det er en overenskomst som tilfalder hele praksisområdet for at lave et stykke arbejde for det offentlige.
    I aftalen ligger der en hel masse krav til kvalitetsudvikling og modernisering, samt nogle indbyggede kontrolstatestikker. Og her skal jeg nævne at kontrolstatestikken på klinikniveau vil stille store krav til klinikkerne til at holde sig indenfor landsgennemsnittet. Det vil være en mere finmasket kontrol end den nuværende. I denne lille del af din kritik, kan jeg helt sikkert fortælle at du tager fejl.

    Akkrediteringen er en dobbeltsidet medalje. Først og fremmest er det et krav til hele praksissektoren og jeg er helt enig i, at vi som samfund, skal stille krav til dem der får offentlig støtte.
    I forhandlingerne søger vi økonomisk kompensation fordi, det har alle de andre praksisområder fået og der ligger et stort stykke arbejde i at akkreditere en klinik.
    Hvis det ser meget mærkeligt ud for dig, kan jeg udmærket forstå det.
    Når man starter en forhandling som denne, er det første man gør, er at kigge hinanden i øjnene og definerer hvem det omhandler. Og her er det klart defineret fra KL og RLTN, at det handler om de nuværende ydere. Efter min mening skal vi fælles arbejde for at alle fysioterapiklinikker udenfor ydernummersystemet bliver akkrediteret uden udgift.
    Under forhandlingerne blev det mange gange nævnt, at de nuværende kapaciteter ikke er dækkende, at der findes et voksende marked udenfor, hvilket skaber ulighed i sundhedstilbuddene og skal man rette op på dette vil det kræve at man får udvidet kapaciteten betragteligt. Jeg kan sige, at det er også noget vi jævnligt tager op overfor politikerne i region Syddanmark.

    Hugger arbejdsgiverne en større og større andel til sig selv?
    Mit indtryk er, at mange gør meget ud af at udvikle og modernisere klinikkerne og at langt de fleste har ordnede forhold. Jeg håber meget at vores 2 sektionsbestyrelser når frem til en løsning, så vi kan arbejde videre med at skabe gode og ordnede for hold for alle.

    Sommeren 2017 bad jeg vores sekretariat undersøge de henvendelser vi havde fået omkring utilfredshed med ansættelseskontrakter. Jeg ville gerne vide, hvor mange henvendelser vi havde på kontrakter, hvor lønnen lå under de beløb der ville komme i de kommende vejledende standardkontrakter. Svaret var 0, hvis det omhandlede praksis. 6-7 stykker hvis man regnede fitnesscentre og andet med.
    Jeg er godt klar over, at det ikke er bevis for noget i september 2018, men blot henstille til at man altid kan henvende sig til DFys. (Eller i frank Vinges tilfælde kan henvende sig til et SU-medlem)

    Som arbejdsgivere har vi pligt til og ansvar for at skabe gode arbejds- og lønforhold og eftersom det kan lade sig gøre langt de fleste steder, kan jeg ikke se noget til hinder for at det kan lade sig gøre alle steder.
    For mig at se, er en af de største fejltagelser vi har lavet, er at en fysioterapeut kan eje flere kapaciteter. Det havde klædt os rigtig meget, at arbejde mere på at bibeholde 1 kapacitet pr fysioterapeut og så arbejde mere på praksisfællesskaber.
    Jeg håber det besvarede det meste 

    Kære Behnam
    Jeg håber svaret omkring akkreditering i indlægget til Michael er dækkende?

    Mht praksisfonden kan alle søge. Det skal blot have relevans for kvalitet og udvikling i praksis. Her vil du jo være en oplagt ansøger, med din forskningsmæssige tilgang til skulderproblematikker 

    Hvordan du, eller andre skal forholde sig til medlemskab af DFys, vil jeg slet ikke forholde mig til.
    Personligt er min holdning til medlemskabet et cost/benefit for mig og et cost/benefit for faget og kollegaer. Jeg er også medlem af en arbejdsløshedskasse, primært for at støtte fællesskabet. Jeg er medlem af 4 faglige selskaber, både for egen og fællesskabets skyld.

    Kære Jes.
    RLTN/KL er meget stærke modparter, hvilket deres tidligere forhandlinger med PLO også viser. Og er PLO sværvægtere, ligger vi flere vægtklasser under. Når RLTN/KL er så stærke, handler det om at de har et klart mandat fra deres bagland. Set i det lys, syntes jeg på ingen måde at vi har ladet os diktere.

    Hej Frank
    Det er altid ens ret at få aftaler afprøvet. Hvis en aftale er ulovlig, skal den selvfølgelig ikke gælde. Så personligt mener jeg at du gør din borgerpligt, hvis du har mistanke om ulovligheder.

    Mht din godnathistorie, så håber jeg meget at du, af vores sekretariat, er blevet opfordret til at kontakte det lokale SU-medlem. Hvis din historie er rigtig, er det selvfølgelig vigtigt med en dialog med klinikken.
    Når det så er sagt, mener jeg at det er usædvanlig dårlig stil at lægge navne frem i et offentligt debatforum. Uanset hvor indigneret og utilfreds du er, er det ikke i orden.

    Mange kollegiale hilsener
    Lau Rosborg
    Praktiserende
    HB-medlem
    SU-medlem
  • Michael M Nielsen

    Lars Kristensen

    Tak for din betænksomhed omkring min situation, men det går faktisk ganske udemærket :-)

    Til dit sprøgsmål omkring min viden om praksis - så kan jeg berolige dig med at jeg har indgående viden omkring de ting der sker i praksis!

    Med kollegiale hilsner

    Michael
  • Michael M Nielsen

    Kære Tina og Lau

    Jeg fik ikke helt svar på hvorfor det var så afgørende at give den lille ejerkreds på 430 medlemmer en bruttohonorarstigning på 4,7% over 3 år.
    Her skal vi huske på at ejerne samlet modtager 1.300.000.000 og per ejer 3.100.000, hvilket betyder en samlet bruttohonorarstigning på 145.700 kr over 3 år (tal fra ovenstående indlæg).
    Det er vist det man kalder lønfest for offentlige skattekroner!
    Desværre tilfalder disse penge kun arbejdsgiverne og ikke arbejdstagerne!!!

    Igen vil jeg stille spørgsmålet om hvorfor DFYS har så stor fokus på at sikre god økonomi til arbejdsgiverne og ikke deres kernemedlemmer.

    Igen vil jeg påpege at de samme arbejdsgiverne gennem det seneste årti har medvirket til at løndumpe og gøre fysioterapi til et lavtlønsområde. Vi har set at lønnen er faldet med 50% til under 20.000 brutto!
    Hvorfor har DFYS ledelse ikke reageret, når nu man har haft kendskab til dette?

    Igen vil jeg påpege at den forsigtige model med at man anbefales at tiltræde en ny praksisoverenskomst ikke har virket efter hensigten når der ingen konsekvens er. Man har derved givet arbejdsgiverne 2 år mere til at skaffe sig investeringskapitel - kapital som faktisk er arbejdstagernes lønkroner.

    Hvor mange klinikker er faktisk tiltrådt den nye OK?
    Her skal nævnes at den nye OK kun marginalt ændrer på bundlønnen, men kun begrænset for lønudviklingen, hvor man vil kunne se frem til at lønnen fortsat vil være 25% lavere end indekstal for 10 år siden. Dette betyder at arbejdsgiverne har taget 25% mere af kagen.

    Akkreditering for alle...
    Ja - det er formentlig den vej alt kommer til at gå om man kan lide det eller ej, men det som bekymrer mig er at vores formand ser det som en sejr at have solgt ud på kerneværdier i fagforeningen - lighed for alle - for at opnå et resultat... som igen kun tilgodeser en lille arbejdsgiverkreds på 430 medlemmer.

    Vi så det samme med Brian-Errobo Sagen og Glaid forhandling i Region SydDanmark, hvor man forhandlede en eksklusiv aftale hjem til klinikker med ydernummer... hvilket formanden roste som en helt unik aftale grundet at denne aftale var en parrallelaftale til ydernummersystemet.
    For os der ikke får lov til at sidde med ved bordet er det ikke en unik aftale, når man blot gentager fortidens fejltagelser.

    Kontrol af ydernummer på klinikniveau.
    Alle der har arbejdet nogle år i praksis og ellers fulgt med i debatten ved at der er nogle aktører i praksis som har været meget kreative med hvor mange vikarer der har været benyttet på personlige ydernumre.
    Når man nu fjerner kontrollen på ydernummer niveau vil det betyde en blanko-check for dette marked, hvor klinikejere med ydernummer har en kæmpe mulighed for kapacitetsudvidelse. Dette vil igen påvirke konkurrenceparameterne for alle klinikker uden ydernummer og dermed har DFYS igen medvirket til kvotekonger.
    Hermed har man således "sat en streg i sandet", så man ikke længere skal kigge tilbage på hvordan nogen har valgt at administrere deres ydernummere.

    Hvad er det så vi ønsker?

    Vi ønsker et frit marked, hvor alle medlemmer stilles lige og har lige muligheder for at drive klinik.
    Det er vel ikke for meget at forlange at ens fagforening vil arbejde for dette?
    Helt sikkert vil det være en vanskelig proces, men første skridt er at kigge indad og fokusere på grundlæggende værdier for foreningen og så derfor finde løsninger, hvor vi ikke gentager fortidens fejl.
    Jeg kan sagtens forstå de ejere som tjener mange penge på den nuværende model blot ønsker staus qou, men igen vil jeg påpege at Danske Fysioterapeuter er en fagforening og derfor burde have fokus på sine medlemmers vilkår og ikke blot vækst for en minoritetsgruppe.
  • Mathias Frank Holmquist

    Hej Lars Kristensen. Blot så vi taler faktuelle tal, så er der færre end 3000 fysioterapeuter tilknyttet praksisoverenskomsten. Heraf er der 430 unikke klinikejere.
    Overenskomsten 2019 rummer offentlig støtte for 1.300.000.000 kr. Fordelt ud på 430 klinikejere svarer det til, at hver klinikejer i gennemsnit har råderet over offentlig støtte på 3.100.000 kr om året. Set i lyset af praksissektorens udvikling er det betænkeligt få fysioterapeuter, som har den reelle råderet over de offentlige midler DFys forhandler hjem.
    Mvh. Mathias Holmquist og Stefan Kragh
Se flere
Indsend kommentar