Opgør med myter om de offentlige overenskomster

Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er i gang, og det afspejler sig i den offentlige debat. Men hvad er op og ned i debatten? Danske Fysioterapeuter svarer her på de største myter.

Det passer ikke, når arbejdsgiverne påstår, at de offentligt ansattes lønninger løber foran de privatansattes. Fakta er, at den offentlige og private lønudvikling følges tæt ad over tid. Hvis man vil, kan man finde kortere perioder, hvori de offentligt ansattes løn er steget mest og perioder, hvor de er steget mindst, men betragtet over en længere periode følger lønudviklingen i de to sektorer hinanden.

Det er et slående eksempel på, hvordan tal bliver misbrugt i det politiske spil, mener Danske Fysioterapeuter.

Det er forkert, når det påstås, at den danske økonomi skal sikres via løntilbageholdenhed, og når arbejdsgiverne mener, at løngabet mellem mænd og kvinder med samme uddannelse uden videre kan løses indenfor rammerne af den danske aftalemodel.

Det er blot et par eksempler på de myter, der florerer i debatten omkring forhandlingerne om de offentlige overenskomster.

Danske Fysioterapeuter har derfor samlet en række af de myter og påstande, vi ser, og som ofte bliver fremført i den offentlige debat.

Bidrag gerne med andre myter som du er stødt på, og som fortjener et modsvar. Det kan du gøre ved at skrive en kommentar nedenfor på siden.

Se myter og svar om de offentlige overenskomster

Følg med i overenskomstforhandlingerne

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar