Sundhedsreform skal måles på, om den stopper kassetænkning

Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte sin nytårstale til endnu engang at varsle reform af det danske sundhedsvæsen. Sådan en reform bliver kun en succes, hvis den stopper den kassetænkning, der i dag betyder, at patienter ikke får den rigtige behandling, mener Danske Fysioterapeuter.

I sin nytårstale varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen en reform af det danske sundhedsvæsen. Statsministeren fremhævede blandt andet at store folkesygdomme som KOL og diabetes skal kunne behandles tættere på borgerne, så det bliver lettere at være kroniker.

”Det er jo et kerneområde for fysioterapeuter – og derfor vil reformen uanset de nærmere detaljer få betydning for vores fag og de rammer, vi har for at hjælpe borgere og patienter,” siger Tina Lambrecht, som er formand for Danske Fysioterapeuter.

Hun understreger samtidig, at reformen bør måles på, om den løser det største problem i det danske sundhedsvæsen; kassetænkning.

”Når hospitalerne skal spare, så går det blandt andet ud over de fysioterapeuter, der skulle sikre, at patienterne får hjælp til at komme ud af sengen under indlæggelse,” siger hun og fortsætter:

”Det har enorme omkostninger andre steder i systemet, at patienten ikke bliver tilset af en fysioterapeut – og det er en katastrofe for patienterne, at de ikke bliver igangsat med træning og behandling i tide.”

Når patienterne ikke bevæger sig under indlæggelse betyder det, at de mister muskelmasse og funktionsevne – og derfor får større behov for blandt andet hjemmehjælp. Samtidig betyder det, at de får et dårligere liv, fordi det – især for ældre patienter – er vanskeligt at genvinde muskelmasse. Det betyder også, at træningsforløb i kommunalt regi bliver sværere, længere og dyrere.

Forebyggelse og patientforløb

Kassetænkningen er ikke kun et problem på hospitalerne. I kommunerne viser den sig ved, at der er meget stor forskel på serviceniveauer i de sundhedstilbud, borgerne får.

”Der er meget stor forskel, hvad man som patient kan forvente af et kommunalt genoptræningsforløb efter alvorlig sygdom. Det er afgørende, at der fremover bliver mulighed for at udfolde et højt fagligt niveau – så det ikke er den enkelte kommunes økonomi, der bestemmer, om man som patient får den rigtige hjælp,” siger Tina Lambrecht.

Hun understreger, at kommunerne gør et stort arbejde med genoptræning – og at genoptræningen generelt er blevet markant bedre siden kommunalreformen. Men især manglen på forpligtende samarbejde giver problemer.

”Specialisering og et vist antal patienter går hånd i hånd – og på mange områder kræver det, at kommunerne går sammen,” siger Tina Lambrecht.

Derfor mener hun, at netop kommunale samarbejder om højt specialiseret genoptræning og andre sundhedsopgaver bør være en obligatorisk del af den nye klyngestruktur som regeringens sundhedsreform ligger op til.

”Vi har jo netop lavet supersygehuse for at give grundlag for specialisering. Så det må også være naturligt, at vi sikrer specialiseringen andre steder i patientforløbet,” siger Tina Lambrecht.

Finansiering er afgørende

Hun understreger, at hun har stor sympati for visionen om at skabe bedre sammenhæng i det danske sundhedsvæsen, men hun mener ikke, at strukturen i dag er den største barriere.

”For det første skal man gøre sig klart, at sundhedsvæsnets primære problem ikke er struktur, men manglende ressourcer. Når man ikke mobiliserer patienterne, så handler det om, at der kommer flere patienter ind ad døren, end vi får penge til at hjælpe. Det går ud over kvaliteten og det slider på de ansatte,” siger Tina Lambrecht og fortsætter:

”Reformer er aldrig gode i sig selv. Det koster en masse ressourcer, hver gang man skal igennem sådan en proces – og de ressourcer går fra patienterne. Derfor er det afgørende, at reformen både er nødvendig og realistisk.”

Se statsministerens nytårstale

Det fremgik af talen, at statsministeren vil lægge op til en model med 21 sundhedsklynger fordelt over hele landet, der skal sikre tættere samarbejde. Det er fortsat uklart, hvad det vil betyde for de nuværende 5 regioner.

Del eller udskriv artiklen
4 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • bochristensen

    Kære Bente

    Regeringen præsenterede jo sit forslag til sundhedsreform i går. Vi udsendte en pressemeddelelse umiddelbart efter med samme pointer som denne nyhed:
    https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2019/endelig-fokus-pa-muskler-og-skelet

    Vi kan se, at den er blevet læst på en række medier, men der var jo mange om buddet igår og journalisterne har valgt andre vinkler. Vi er ved at skrive debatindlæg om nogle af vores vigtigste pointer. Jeg kan ikke sige endnu hvor og hvornår de bliver bragt, men hvis du sender mig en mail på bc@fysio.dk, så skal jeg nok skrive, når vi har noget i om reformen.

    Venlig hilsen
    Bo Berendt Christensen, presse- og kommunikationskonsulent, Danske Fysioterapeuter
  • Else Cederborg

    Der foregår åbenbart for lidt i kommunerne, og det gælder mange områder: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommuner-fandt-faa-syge-der-blev-snydt-gennemgik-ikke-sagerne?SNSubscribed=true
  • Bente Nielsen

    Dejligt at læse, at Danske Fysioterapeuter har en mening om den varslede sundhedsreform.
    Er der tænkt en udmelding af denne mening i den offentlige debat? I det tilfælde, hvor kan den læses?
  • Niels Lylloff Henriksen

    Det største problem i det danske sundhedsvæsen er ikke kassetænkning, men manglen på ressourcer eller politisk prioritering. Der vil til enhver tid være budgetter som skal overholdes uanset om der er en eller flere aktører. Der er ikke tvivl om, at der på sygehuse, i kommuner, på klinikker (tilskud til behandling og vederlagsfri fysioterapi) mangler ressourcer på genoptræningsområdet, men det skyldes, at budgetterne ikke matcher de ønsker / behov der er for sundhedsydelser.

    Mht. kvalitet i genoptræningen, så har mange kommuner en størrelse som sagtens kan tilgodese dette, og andre kommuner må gå sammen om opgaver, hvis de ikke gør det i forvejen. En trussel mod kvaliteten er ideen om frit valg, da borgerne spredes på flere træningsenheder som får vanskeligere ved at opbygge en ekspertise over længere tid.
    I relation til fritvalg-tanken, så er det på mange måder en utopi, og som i bedste fald kun er til for de ressourcestærke borgere. Sundhedstilbud er ofte komplekse størrelser som er vanskelige at vurdere kvaliteten af på kort tid.

Indsend kommentar