Skal du vinde Bachelorprisen 2021?

Studerende, der lige nu er i fuld gang med deres bachelorprojekt eller som dimitterede i sommers, opfordres til at deltage i konkurrencen om at vinde Danske Fysioterapeuters Bachelorpris og 25.000 kr.
Hvis du skal komme i betragtning til Danske Fysioterapeuters Bachelorpris 2021, skal vi have modtaget din artikel senest den 19. februar 2021.

Fysioterapeutstuderende på afgangsholdene rundt omkring i hele landet, er lige nu i fuld gang med deres afsluttende bachelorprojekt. Der knokles intenst med både teori og praksis, for at få de seneste syv semestres hårde arbejde til at gå op i en højere enhed, der inden længe kulminerer i titlen som fysioterapeut.

Selvom det primære formål med bachelorprojektet naturligvis er at skrive den bedst mulige opgave, så man kan være godt forberedt til den sidste eksamen og blive klar til den første tid som færdiguddannet fysioterapeut – så kan det være en god idé undervejs at tænke lidt længere ud i fremtiden.

For også i år opfordrer Danske Fysioterapeuter de medlemmer, der lige nu sidder og skriver på det afsluttende projekt på fysioterapeutuddannelsen eller som afleverede og bestod i sommers, til at indsende deres bidrag og derved komme i betragtning til Bachelorprisen. Med prisen følger 25.000 kr. og publicering af ens artikel her på fysio.dk. 

Sådan deltager du

Du kan komme i betragtning til Bachelorprisen, ved at indsende en artikel skrevet på baggrund af dit beståede bachelorprojekt, senest den 19. februar 2021. Herefter vil artiklen blive vurderet af to lektorer, fra fysioterapeutuddannelserne.

For at kunne komme i betragtning til Bachelorprisen, skal din artikel opfylde nogle specifikke krav, hvad angår længde, resumé og indhold. Inden du går i gang, skal du desuden sikre dig, at du må publicere data fra et evt. studie, som projektet er en del af.

Er bachelorprojektet skrevet af flere studerende, skal I alle være medlemmer af Danske Fysioterapeuter. Dette gælder naturligvis også for fysioterapeuter, der har skrevet et tværfagligt bachelorprojekt. 

Læs mere om Danske Fysioterapeuters Bachelorpris
og hent manuskriptvejledning og tjekliste

Er du interesseret i at hente yderligere inspiration til opbygningen af din artikel, så kan du med fordel læse interviewet med sidste års vindere af prisen og kigge nærmere på deres artikel. 

Vinder af Danske Fysioterapeuters Bachelorpris 2020

 

Vil du vide mere?

Hvis du har faglige spørgsmål vedrørende indhold, længde og selve ansøgningsprocessen, så er du velkommen til at kontakte forsknings- og uddannelseskonsulent Michael Poulsen på mail mp@fysio.dk

Del eller udskriv siden
0 kommentarer