Formandskandidater enige om at skabe nye muligheder for job til gavn for danskernes sundhed

Fysioterapeuters kernekompetencer kan bruges mange flere steder på arbejdsmarkedet, end det sker i dag. Alle formandskandidater vil hellere skabe nye muligheder for job end reducere optaget af studerende, lød det på første valgmøde.

Fra et studie i Glostrup ved København indledte de fire formandskandidater tirsdag den 18. januar striben af tre digitale valgmøder, mens medlemmerne lyttede, kommenterede og stillede spørgsmål i et godt fyldt chat-room på Vimeo. 85 indlæg blev det til i løbet af to timer.

Temaerne for det første valgmøde var ’Opgaveglidning og fysioterapeuters rolle på fremtidens arbejdsmarked’ og ’Fremtiden fysioterapeutuddannelse og optag’.

Deltagerne lagde ud med at konstatere, at den demografiske udvikling giver udfordringer for samfundet, som fysioterapeuter kan være med til at råde bod på. Der bliver flere ældre, flere med kroniske sygdomme og nogle steder er der mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. Også i psykiatrien er der behov for bedre behandling, hvilket fremgår af den nye tiårsplan fra Sundhedsstyrelsen.

For alle kandidater er det et mål af få fysioterapeuternes kernekompetencer konstruktivt i spil.

Spar penge og få bedre løsninger

Tine Hasselbrinck Madsen tegnede mulighederne op på denne måde:

”Mens andre sundhedsprofessionelle er med til at redde liv og forlænge liv, så skal vi fysioterapeuter sikre, at folk er i et aktivt arbejdsliv hele vejen igennem. Hvis vi kan finde områder, hvor det offentlige takket være vores indsats kan få noget billigere– og måske noget bedre – så kan vi sige: Her kan I spare nogle penge og få nogle bedre løsninger,” sagde hun og fortsatte:

”Regeringen er lige kommet med udspil om at gøre ældresektoren fri. På ældreområdet har vi fantastiske muligheder, fordi de ældre faktisk gerne vil træne, og jeg kender nogle fysioterapeuter, der arbejder i psykiatrien, hvor de flytter bjerge.”

Offensiv tilgang til at få kernekompetencer i spil

Jeanette PræstegaardJeanette Præstegaard var også på udkig efter nye jobmuligheder.

”Inden for det offentlige griber man ud efter hænder. Men vi skal handle klogt. Vi ser ind imellem jobopslag med opgaver, der ligger langt fra vores kerneopgaver. Men når det er sagt, synes jeg også, at vi skal gribe efter de muligheder, som efterspørgslen i den offentlig sektor giver os lige nu,” sagde hun.

Også de øvrige kandidater var enige i, at Danske Fysioterapeuter bør have en offensiv tilgang til at få fysioterapeuters kompetencer i spil flere steder. Hellere det end at nedbringe antallet af studerende på baggrund af fremskrivninger, der viser, at der i de kommende år måske uddannes flere, end arbejdsmarkedet umiddelbart kan tage ind.

Undgå at udvande faget

Lars Henrik Larsen foreslog at nedsætte en hurtigt arbejdende task force, der blandt andet skulle udrede mulighederne på arbejdsmarkedet i de kommende år. Han ser det som vigtigt for foreningens og fagets udvikling, at det politiske og det faglige ben i Danske Fysioterapeuter arbejder tættere sammen.

”Der er fire vigtige punkter i forhold fagets udvikling. Vi skal sikre, at vores kompetencer anvendes bedst. Vi skal have det lange lys på og se fremad, og vi skal sørge for ikke at udvande faget,” sagde han og tilføjede senere:

”Vi har set eksempler på, at fysioterapeuter bliver trukket ind (i ledige job i det offentlige, red.) og bliver kørt over fagligt.”

Hverken Tine Hasselbrinck Madsen eller Sanne Jensen mente, at der var tid til at vente på en taskforce.

Rehabilitering bliver det nye sort

”Jeg tror, at vi selv har kompetencer til at finde ud af, hvad faglighed er,” sagde Sanne Jensen, da hun afviste task forcen. ”Vi skal ikke sælge os selv til plejeopgaver og den slags, men vi skal sørge for at tale ind i den debat, der nu aktuelt er.”

I den aktuelle debat om behov for ændringer på ældreområdet har hun som regionsformand haft drøftelser med nogle embedsmænd.

”Embedsmændene er udmærket godt klar over, at hvis vi skal løfte de udfordringer, vi står overfor, så skal vi have mere rehabilitering. Vi er nødt til at satse på, at nogle flere bliver selvhjulpne. Rehabilitering bliver det nye sort, for ellers klarer vi os ikke igennem udviklingen med flere ældre og mangel på sundhedspersonale.”

Idékatalog af fremtidsmuligheder

Valgmødet udviklede sig til en brainstorm på muligheder for fysioterapeuter. I psykiatrien. I sundhedsplejen og folkeskolen. I kommunerne som byudviklere, der skaber rum for aktivitet og bevægelse. I det nære sundhedsvæsen, der udbygges i de kommende år blandt andet som følge af korte hospitalsindlæggelser og et stigende antal ældre og mennesker med kronisk sygdom.

Lars Henrik Larsen mente desuden, at fysioterapeuterne kunne medvirke til at afbøde lægemangel.

”Der er en stor del af det, læger gør, hvor fysioterapeuter kan spille en rolle. Vi har stærke kompetencer på det muskuloskeletale område. Jeg tror, at lægerne vil være interesserede i at tale om et samarbejde, også inden for udredning og diagnostik,” sagde han.

Jeanette Præstegaard føjede til, at der allerede er forskningsmæssigt belæg for, at fysioterapeuter arbejder ”med stor succes” på skadestuer ifølge samarbejdspartnere og patienter. Det viser erfaringer fra Slagelse og Horsens. Hun kunne desuden se for sig, at fysioterapeuter arbejder på sengeafdelinger – også om natten, hvilket hun for nyligt havde oplevet relevansen af, da hun fra en oversygeplejerske var blevet introduceret for behov for lungefysioterapi i nattetimerne.

Opbakning til de unge

Stærkere opbakning til de studerende og de nyuddannede gik alle kandidaterne ind for.

”Der er nyuddannede fysioterapeuter, der går både to og tre år i vikariater. Vi har brug for sikkerhed til de nye fysioterapeuter og faste stillinger,” sagde Sanne Jensen og nævnte desuden behovet for bedre ”onboarding” på arbejdsmarkedet.

”Dimittenderne får et chok, når de begynder i job. Det går så stærkt, og hvem skal man spørge om hjælp,” sagde hun.

Tine Hasselbrinck Madsen oplever også at de unge har udfordringer.

Skal uddannelsen flytte til universitetet?

”Jeg tror, at fysioterapeutuddannelsen trænger til et gennemsyn, så vi stiller de unge stærkere, når de kommer ud. Kan man mon lave et set up med en mentorordning, hvor der er én, der følger én? Jeg ved ikke, om vi skal lave sådan noget centralt fra, men vi skal i hvert fald lave en gennemgang af vores uddannelse for at se, hvordan vi kan klæde de unge bedre på til arbejdet derude,” sagde hun.

Flere kandidater var inde på, at uddannelsen måske skulle være en universitetsuddannelse. Det ville gøre faget mere attraktivt på arbejdsmarkedet og medføre tiltrængte lønstigninger.

Den eneste, der meldte klart nej til den udvikling, var Tine Hasselbrinck Madsen. Hun havde spurgt sine kolleger, om deres holdning og fået et ”rungende nej”.

Bedre dialog med undervisere og studerende

Diskussionen landede på, at en universitetsuddannelse ikke er aktuel lige nu, og på enighed om at rose underviserne på professionshøjskolerne. Desværre har flere undervisere i de seneste år forladt Danske Fysioterapeuter.

”Jeg synes, underviserne gør et fantastisk stykke arbejde. Vilkårene er gennem årene blevet udfordret i yderste potens, og dagligt kæmper underviserne en kamp for at få tid til at forberede sig og være sammen med studerende,” sagde Jeanette Præstegaard.

Uanset hvem der bliver den nye formand, vil han eller hun arbejde for en bedre dialog med de ansatte og de studerende på professionshøjskolerne. Begge grupper bør ifølge kandidaterne involveres stærkt i udviklingen af uddannelsen – herunder også i diskussionerne om eventuelt at arbejde for en tredje kandidatuddannelse inden for fysioterapi ud over de to, der allerede findes.

Se optagelse af valgmødet den 18. januar (for medlemmer)

Følg med i formandsvalget på valgside

Del eller udskriv siden
1 kommentarer