Få styr på din arbejdstid mellem jul og nytår

Når du er ansat i en kommune eller region, har helligdage på hverdage betydning for dit arbejde i perioden mellem jul og nytår.
De specifikke ugedage, som helligdagene ligger på, betyder meget for det antal timer, du skal arbejde i perioden mellem jul og nytår. Foto: iStock.

Mange er allerede begyndt at kigge fremad i kalenderen for at få et godt overblik over årets sidste dage.

Men hvordan er det nu reglerne er for din arbejdstid i dagene omkring jul og nytår?

Svaret på det spørgsmål afhænger både af dine konkrete ansættelsesforhold og af, hvor mange såkaldte "søgnehelligdage" der er i år.

En søgnehelligdag er en helligdag, der falder på andre dage end en søndag.

Når du er omfattet af den kommunale eller regionale arbejdstidsaftale

I 2023 falder juleaftensdag på en søndag, hvor de fleste i forvejen har fri. Dagen er derfor ikke en søgnehelligdag i år, men bliver bare anset som en "almindelig" søndag.

Første juledag (mandag den 25. december), anden juledag (tirsdag den 26. december) og nytårsdag (mandag den 1. januar) er alle søgnehelligdage i år. I udgangspunktet har du fri på disse dage.

Skal du arbejde en eller flere af dagene, får du en eller flere fridage på et andet tidspunkt i den periode, der rækker hen over jule- og nytårsperioden. Du får søgnehelligdagstillæg for de præsterede timer. Tillægget er på begge områder 50 procent.

Nytårsaftensdag den 31. december er en særlig fridag. Dagen falder på en søndag, hvor de fleste i forvejen har fri, og der ydes ikke erstatningsfrihed, hvis du i forvejen har fri. Hvis du skal arbejde søndag den 31. december, får du på sædvanlig vis søndagstillæg.

Når du er kommunalt ansat og selv tilrettelægger egen arbejdstid

Som såkaldt selvtilrettelæggende har du altid fri på søgnehelligdage. Der gives ikke erstatningsfrihed, hvis du i forvejen har fri på dagen.

Læs mere om arbejdstid for kommunalt ansatte

Læs mere om arbejdstid for regionalt ansatte