Opsamling på efterårets seniorudflugt

Efterårsudflugten 2018 for seniorer gik til Davids Samling i København.
Foto: iStock.

Seniorgruppen mødtes ved kunstmuseet Davids Samling i København. Da vi ankom, delte vi os i to grupper med hver vores guide, som begge var meget vidende og medrivende! Det var en kæmpe fordel at være delt i små grupper, da mange af genstandene i den Islamiske samling er så små, at man skal helt tæt på for at se detaljerne.

Rundvisningen gav også et fint indblik i den Islamiske kunst, og vi så fantastiske smykker af guld og ædelsten, der var udstillet. En af de mere fornøjelige genstande vi så var en hvid "ghettoblaster", dvs. en udskåret hvid trækasse med håndtag, hvori man kunne putte cikader og andre insekter, så man kunne få en cikadesang, når man ønskede det.

Efter rundvisningen gik vi tværs over Kronprinsessegade til restaurant Orangeriet. Her sad vi i et smukt lyst lokale og spiste smørrebrød i fint samvær med gamle kollegaer.

 

 

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar