Sikker træning og forflytning - uden skader

Når vi forflytter, er vi udsat for belastninger og nedslidning, og får ofte selv ondt i ryg, nakke og skuldre. Med afsæt i erfaring og ny forskning får du inspiration til, hvordan du kan hjælpe din egen krop sikkert gennem arbejdslivet ved at forflytte og træne sikkert.

Hver dag træner og behandler vi kunder, patienter, beboere og borgere til bedre funktion. Vi udnytter ressourcerne maksimalt, både de mange vi hjælper og vores egne. Og mange gange går vi selv hjem med ondt i ryggen og/ trætte skuldre. Muskel- og skeletbesvær er udbredt i arbejdslivet og forårsager omkring 25 procent af det arbejdsrelaterede sygefravær.

Særligt når vi forflytter, er vi udsat for store belastninger og risiko for ulykker, og belastningerne bidrager til nedslidning henover årene, hvis vi ikke forebygger aktivt.

Denne eftermiddag ser vi nærmere på, hvordan man kan træne og forflytte sikkert og derved undgå ulykker og nedslidning. Den seneste forskning viser, hvordan forebyggelsen kan tilrettelægges med effekt, og inddrager vi brugen af både nye og kendte hjælpemidler er vi godt på vej.

Så kom og få ideer til, hvordan du kan hjælpe din egen krop sikkert gennem arbejdslivet – og få viden om hvordan du kan forebygge i en bredere kreds.

Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og dialog, vi laver en lille workshop, og der vil afslutningsvis være mulighed for netværksdannelse.

Del eller udskriv artiklen