Nyt fra regionsbestyrelsen

Regionsbestyrelsen har deltaget i et regionsbestyrelsesseminar. Temaet for seminaret var det politiske arbejde med fysioterapiens rolle i psykiatrien.

Regionsbestyrelsen deltog den 31. august og 1. september i et regionsbestyrelsesseminar. Seminaret blev afholdt i Skive, hvor det kommende repræsentantskabsmøde og forslagene til repræsentantskabet blev drøftet. Repræsentantskabsmøde vil også være regionsbestyrelsens fokus den kommende tid, hvor bestyrelsen vil forberede sig til mødet.

På seminaret havde regionsbestyrelsen også fokus på et fremtidigt samarbejde mellem fysioterapueter og sagsbehandlere i psykiatrien. Her diskuterede bestyrelsen med to sagsbehandlere fra psykiatrirådgivningen i Skive Kommune psykiatrisk fysioterapi som tilbud til borgerne, og et fokus på at tænke ’kroppen’ med ind i vurderingen af den enkelte borger.

Psykiatrisk fysioterapi var også i fokus på andendagen for seminaret, hvor regionsbestyrelsen påbegyndte arbejdet med lokal lobbyisme og politiske strategier for demens og psykiatrisk fysioterapi i udvalgte kommuner i Region Midtjylland. Indlflydelsesstrategier på dette område vil regionsbestyrelsen løbende arbejde videre med.

En yderligere uddybning af de andre dagsordenenspunkter og drøftelser fra seminaret kan læses i referatet fra mødet.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar