Nyt fra regionsbestyrelsen

Fredag den 7. december 2018 afholdte regionsbestyrelsen møde og julefrokost i Aarhus. Læs mere om, hvad der blev drøftet på mødet.

Regionsbestyrelsen drøftede bl.a. planlægning af den kommende generalforsamling i 2019. Den vil blive afholdt den 9. april i Messecenter Herning, og regionsbestyrelsesmedlemmerne ser frem til at gentage successen fra sidste generalforsamling i 2017.

I forbindelse med planlægningen af 2019 påbegyndte regionsbestyrelsen ligeledes arbejdet med fremtidige arrangementer for medlemmerne. Der blev nævnt en række spændende emner og oplægsholdere, og regionsbestyrelsen vil arbejde videre med disse i den kommende tid.

Til mødet drøftede regionsbestyrelsen også beslutningerne fra repræsentantskabsmødet og de implikationer, beslutningerne vil medføre.

Afslutningsvis kom Aarhus Kommunes Sundhedschef Otto Ohrt forbi til en dialog om Aarhus Kommunes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Der blev vendt mange interessante emner, og regionsbestyrelsen takker Otto Ohrt for en spændende og brugbar dialog.


Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar