Sidste nyt om osteoporose og træning

En aften med faglig opdatering på paradigmeskiftet i forhold til træning til personer med osteoporose.

Mandag d. 21. september 2020 afholder Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland i samarbejde med Osteoporoseforeningen en aften med faglig opdatering for fysioterapeuter kl. 16:30 -18:30, efterfulgt af foredrag og workshop kl. 19:00 –21:00, hvor der er åbent for alle interesserede.

Kom og hør Dorte With, Fysioterapeut og Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme, fortælle om den nyeste forskning og nye anbefalinger omkring træning og aktiviteter, der kan medvirke til at bevare knoglestyrken.

Hvilke faktorer kan gennem hele livet fra barn til voksen påvirke knoglesundheden? Vi skal starte tidligt, og der er meget vi kan gøre, hvis vi er opmærksomme på de risikofaktorer, som kan påvirke vores krop og knogler.

Der vil denne aften blive præsenteret ny viden om det paradigmeskifte, som er kommet indenfor tilgangen til træning i hverdagen til personer med osteoporose. Meget handler om tryghed, og forskningen peger på en mindre restriktiv tilgang til bevægelse.

Læs mere om Dorte With på www.knoglesund.dk

Del eller udskriv artiklen