Modic forandringer - den ”nye” rygsygdom

Vi indbyder til foredrag med fysioterapeut og forsker Hanne Albert fra Modicklinikken, der er ekspert inden for rygsygdommen Modic forandringer. </br> //ARRANGEMENTET ER LUKKET FOR TILMELDING//

Om arrangementet

Når du går hjem fra dette foredrag den 19. september, da vil du være meget klogere på Modic forandringer, som er årsag til nogle patienters rygproblemer; hvad er det for en sygdom? Og hvordan kan man som fysioterapeut håndtere patienter med denne diagnose?

Hanne Albert vil i sit foredrag gennemgå teoretisk viden om denne nye sygdom samt komme med konkrete eksempler på håndtering og behandling af patienter med Modic forandringer:

  • Hvordan opstår Modic forandringer, og hvilke typer findes der?
  • Hvad kan man gøre ved de forandringer der sker og hvad er resultaterne af antibiotikabehandling
  • Hvordan foregår selve antibiotikabehandlingen og hvad er nyt inden for laserbehandling til patienter
  • Hvad skal vi være opmærksomme på i den fysioterapeutiske undersøgelse i forhold til at opdage patienter med Modic forandringer
  • Hvordan skal vi håndtere patienter

I programmet vil der være indlagt en pause med lidt til ganen.

Der vil desuden være mulighed for efterfølgende drøftelse af, hvordan vi i Nordjylland kan få et mere lægeligt fokus på behandlingen af disse patienter.

Vel mødt!

Del eller udskriv siden