Akkreditering i fysioterapipraksis

Fire klinikker for fysioterapi har kickstartet pilotprojekt omkring Den Danske Kvalitetsmodel, som skal føre til en akkreditering af et sæt kvalitetsstandarder i den fysioterapeutiske praksissektor.
Pilotprojektets deltagende fysioterapeuter fra klinikkerne: Arkadens fysioterapi, BeneFIT- Dronninglund, Brønderslev Fysioterapi og Nørager Fysioterapi.

De fire klinikker; Arkadens fysioterapi, BeneFIT- Dronninglund, Brønderslev Fysioterapi og Nørager Fysioterapi deltog den 25. august i opstarten på et Pilotprojekt omkring Den Danske Kvalitetsmodel.

Arbejdet består i at udarbejde et sæt kvalitetsstandarder, der skal være vurderingsgrundlag ved akkreditering af kvaliteten på klinikkerne. Formålet med at blive akkrediteret er, at styrke kvaliteten af fysioterapi og patientsikkerheden i klinikkerne.

13 standarder skal sætte rammerne

I løbet af de næste fire måneder skal klinikkerne beskrive de 13 standarder, som akkrediteringssættet indeholder. Standarderne er det, der vil sætte rammerne for det fysioterapeutiske arbejde, men det vil være op til den enkelte klinik eller fysioterapeut at beslutte, hvordan standarderne skal opfyldes.

Akkrediteringsprocessen begynder i 2017

I starten af 2017 begynder selve akkrediteringsprocessen, som foregår ved, at en uddannet fysioterapeut fra IKAS vil komme på besøg i klinikkerne og gå i dialog med den enkelte fysioterapeut om, hvordan der arbejdes med de enkelte kvalitetsstandarder.

Det er Danske Regioner, KL og Danske Fysioterapeuter har som led i overenskomsten besluttet at udvikle Den Danske Kvalitetsmodel for den fysioterapeutiske praksissektorpraksissektor.

Del eller udskriv artiklen
3 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Sune Krogh Hansen

    Tak for det svar Janne.
    Det bringer os jo ikke længere da den forskning der er tilgængelig på ikas hjemmeside kun omhandler hospitaler. Det eneste studie der umiddelbart ser relevant ud er:
    FB Waldorff et al: Dan Med J 2016, 63(9), A5266
    Men det omhandler praktiserende læger.

    Men hey.
    Jeg håber da der er nogen der har tænkt sig om. Jeg bliver da bare bekymret når en af landets fremmeste eksperter udtaler sig som i den radio udsendelse.

    Hilsen Sune
  • Janne Dyrby

    Hej Sune

    Tak for din interesse i akkrediteringen.

    Du finder relevante studier vedr. akkreditering på IKAS´ hjemmeside:

    https://www.ikas.dk/om-ikas/forskning-om-akkreditering/

    Med venlig hilsen

    Janne Dyrby -Kvalitetskonsulent
    Danske Fysioterapeuter

  • Sune Krogh Hansen

    Med den nye overenskomst og implementeringen af akkrediteringsproces synes jeg at professor Søren Paaske Johnsen i 24 spørgsmål til professoren på radio 24syv af lørdag den 22/6-2019 rejser nogle interessante spørgsmål. Ved man om de mål man sætter ifht akkrediteringen kommer patienterne til gode (findes evidensen eller lyder det bare som en god ide)
    Hvordan sikre vi over tid at vi får den ønskede effekt?
    Skal der følges op efter en periode på effekten (med forskning)

    https://podcasts.apple.com/dk/podcast/24-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-til-professoren/id1131270300?l=da&i=1000442374757

    Venlig hilsen
    Sune Krogh Hansen
Indsend kommentar