Stil op til posten som formand for Region Sjælland

Danske Fysioterapeuter skal vælge nye formænd i regionerne, og du har mulighed for at stille op som formand i Region Sjælland. I øjeblikket er Stine Bøgh Pedersen formand, og Stine har valgt at genopstille til posten.
Danske Fysioterapeuter har 5 lokale regioner. Regionerne har en bestyrelse, som varetager medlemmernes lokale interesser. Nu kan du stille op til formandsposten for Region Sjælland. Illustration: iStock

Har du også lyst til at stille op som formand for Danske Fysioterapeuter Region Sjælland, skal du indsende en udfyldt stillerliste med mindst 25 stillere inden den 1. marts.

Som formand for Region Sjælland er du valgt for en periode på tre et halvt år, hvor du er fuldtidshonoreret til at udføre politisk arbejde for foreningen. Regionsformanden understøtter hovedbestyrelsen og formandskabet i deres bestræbelser på at varetage medlemmernes interesser og har samtidig en selvstændig opgave i at sikre inddragelse og medlemsdemokrati i regionen.

Såfremt der kun er en kandidat til formandsposten, afgøres valget ved fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke gennemføres en afstemning. Er der mere end en kandidat, vil alle medlemmer få mulighed for at stemme på en kandidat i perioden fra 21. marts til den 30. marts. Såfremt en enkelt kandidat ikke opnår mere end 50 procent af de afgivne stemmer, følger der herefter en anden afstemningsrunde, der løber fra 4. april til 11. april.

Den nyvalgte formand for regionen tiltræder 1. juli.

Hent stillerliste

Stillerliste til regionsformand på Sjælland

Stillerblanketterne skal indsendes, inden fristen for opstilling udløber den 1. marts 2022 kl. 12.00 til Danske Fysioterapeuter, Holmbladsgade 70, 2300 København S, att. Bente Molberg – eller scannet pr. mail til bm@fysio.dk.

Find mere information om regionsformandsvalget

Del eller udskriv siden
0 kommentarer