CV - Morten Topholm

Kandidat til formandsposten for Region Syddanmark i Danske Fysioterapeuter.
Kandidat til formandsposten for Region Syddanmark i Danske Fysioterapeuter.

Uddannelse og erhvervserfaring

  • Uddannet fysioterapeut i 1999 fra Odense, Master i Rehabilitering i 2008 fra SDU, og godkendt certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi/DSF (Dansk Selskab for Fysioterapi) 2019.
  • Min nuværende ansættelse er som praktiserende fysioterapeut på Ærø Fysioterapi.
  • I sygehussektoren har jeg arbejdet ca. 5 år, hvor jeg har været kliniker og har arbejdet med kvalitetssikring og implementering.
  • Jeg har arbejdet samlet ca. 18 år i praksissektoren, som praktiserende fysioterapeut og med sundhedsfaglig kvalitetssikring. Jeg har heraf været ejer/leder i ca. 5 år.
  • I kommunalsektoren har jeg arbejdet 1 år som sagsbehandlende fysioterapeut.
  • Jeg har arbejdet i staten 4 mdr. med smitteopsporing under Coronakrisen.
  • Som bijob har jeg i små 7 år været praksiskonsulent for de praktiserende fysioterapeuter i først Fyns Amt og senere Region Syddanmark, hvor jeg har arbejdet med kvalitetsudvikling og implementering indtil 2011.

Jeg har arbejdet indenfor alle sektorer; privat, offentligt, på sygehus, i kommune og statsforvaltningen, hvilket giver mig en indsigt i forholdene i alle sektorer, som jeg mener vil komme mig til gavn som mulig kommende Regionsformand.

Tillidshverv

Jeg besidder og har besiddet flere tillidshverv i og i relation til Danske Fysioterapeuter:

  • Valgt til plads i Repræsentantskabet for Danske Fysioterapeuter 2012-2014, 2014-2016, 2016-2018, 2018-2019 og 2022-2024.
  • Udpeget til gruppen for serviceeftersyn af praksissektoren 2023-2024
  • Valgt til Region Syddanmarks bestyrelse i perioden 2012-2019 og igen i 2021.
  • Valgt til Danske Fysioterapeuters Hovedbestyrelse 2014-2016. Har gennemgået HB- samt kort bestyrelsesuddannelse i relation hertil.
  • Udpeget til formand for Danske Fysioterapeuters Forskningsfond 2014-2016.
  • Udpeget til politisk revisionsudvalg af HB i 2017-2018. Og igen i 2019.
  • Valgt til Arbejdsgiversektionens bestyrelse 2018-2019.
  • Valgt til bestyrelsen for Dansk Selskab for Fysioterapi 2017-2019.
  • Valgt til bestyrelsen i Dansk Selskab for Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT) 2017-2019.
  • Pause fra fagpolitik fra 2019-2021.

Har af to omgange siddet i både fraktionsbestyrelsen for Praktiserende Fysioterapeuter (PF), og senere for Erhvervsnetværket for Frie Praktiserende Fysioterapeuter (EFPF).

Privat

Jeg er 51 år, bor i Odense, og er gift med Lise. Vi har sammen 4 børn i alderen 14-22 år, hvor 2 er flyttet hjemmefra og 2 er på efterskole. I min sparsomme fritid holder jeg mig aktiv med at træne min spinkle krop en enkelt gang om ugen i motionscenter - man bliver jo ikke yngre - og går mange ture, da vi har en labrador med et stort motionsbehov. Ellers bruges tiden med familie og venner, og med fagpolitik.