"Som fagforening skal vi blive bedre til at have de ansattes ryg"
Tre skarpe til Morten Topholm
Hvorfor blev du fysioterapeut?
Jeg blev hjulpet virkelig godt af en behandling hos en fysioterapeut. Og tænkte, at det var et spændende job at have. Jeg brænder stadig for mit fag og for at skabe forbedringer, der hjælper folk i hverdagen.
Hvordan samarbejder du med andre?
Jeg har over ti års fagpolitisk erfaring: Både fra regionsbestyrelsen i Danske Fysioterapeuters Region Syddanmark, fra Repræsentantskabet og Hovedbestyrelsen samt fra bestyrelsen i Dansk Selskab for Fysioterapi. Jeg lægger vægt på at have gode og respektfulde diskussioner, hvor man finder gode løsninger for faget og fagforeningen. Samtidig mener jeg, at man skal turde sige fra, hvis man synes, tingene går i en forkert retning. Mit udgangspunkt for det fagpolitiske arbejde er altid, at vi så vidt som muligt sammen lykkes om udfordringerne.
Hvad gør dig til en god regionsformand?
Jeg har arbejdet som fysioterapeut i alle sektorer. Desuden har jeg arbejdet i ti år med udviklingsprojekter i både regioner og kommuner. Alt i alt har det givet mig solid viden om, hvad der foregår i feltet mellem politikere, embedsværk og fagfolk i sundhedssektoren. Viden, som jeg kan bruge i arbejdet som regionsformand til at styrke vores position som faggruppe, både regionalt og på landsplan.
”Jeg synes, at Danske Fysioterapeuter i lang tid ikke har været i stand til at varetage de ansattes vilkår ordentligt. Når man har arbejdsgivere og ansatte i samme forening, giver det nogle udfordringer, som jeg mener, vi er nødt til at finde løsninger på,” siger Morten Topholm.
Han vil ikke på forhånd lægge sig fast på konkrete løsningsmodeller, men i hans optik står Danske Fysioterapeuter ved en skillevej:
”Vi har i mange år rummet store forskelle i vores forening, hvor fællesnævneren er, at vi alle er fysioterapeuter. Men nu ser vi efter min mening ind i en "skilsmisse", hvor klinikejerne som også er arbejdsgivere, må afstå fra politisk indflydelse i Danske Fysioterapeuter, eller helt forlade foreningen.”
Hvis Morten Topholm bliver valgt som regionsformand for Danske Fysioterapeuters regionale afdeling i Syddanmark, vil hans fokus derfor ikke kun være regionalt, men også landspolitisk:
”Fem ud af 13 medlemmer i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse er regionsformænd. De har stor indflydelse på den politiske retning i foreningen. Hvis man som regionsformand ikke også tager stilling til landspolitiske emner, går foreningen død i konsensusbeslutninger,” siger han.
Overenskomster til alle ansatte
Bliver Morten Topholm valgt til regionsformand for Danske Fysioterapeuter Region Syddanmark, vil han – også i hovedbestyrelsen - løfte sin mærkesag om, at de ansattes vilkår skal være i centrum for al foreningens arbejde.
”Vi skal have rigtige overenskomster efter Den Danske Model med ret til organisering og rigtig tillidsrepræsentant-struktur på alle fysioterapeutiske arbejdspladser, også i praksissektoren,” siger han.
”I dag har vi en intern model med basiskontrakter i praksissektoren. Men den fungerer ikke. For når arbejdsgiveren ikke overholder kontrakten, er den privatansattes eneste mulighed at klage igennem et kompliceret system i Danske Fysioterapeuter. Det er der mange ansatte, der ikke tør gøre, fordi deres arbejdsgiver også er medlem af foreningen. Og det forstår jeg godt. Som medlem skal man føle, at fagforeningen altid har ens ryg og er på ens side i en konflikt. Det kan ikke lade sig gøre, når arbejdsgiverne er medlemmer af samme forening som de ansatte,” siger han.
Offentligt ansattes vilkår skal løftes
Morten Topholms anden mærkesag er at styrke fysioterapeuters vilkår i den offentlige sektor.
”Vi har et godt tillidsrepræsentantnetværk i Danske Fysioterapeuter, med mange dygtige tillidsrepræsentanter. I kommunalsektoren, på sygehusene og på vores statslige arbejdspladser halter vi som faggruppe stadig efter andre sammenlignelige fag med samme uddannelseslængde, pga. eftervirkninger af Tjenestemandsreformen fra 1969, som stadig placerer fysioterapeuter i et forældet lønhierarki. Uanset hvor godt vores tillidsrepræsentanterne kæmper for at få indplaceret os til løn og løntillæg, så er vi fra starten bagud. Vi skal have afskaffet følgerne af Tjenestemandsreformen. Indtil dette kan ske, skal vi have større del i de lokale lønpuljer, som gives i den offentlige sektor til alle faggrupper,” siger han.
Hvis han vælges som regionsformand, vil han derfor sætte yderligere fokus på at hjælpe de lokale fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter med at blive understøttet i løn- og arbejdsvilkårs forhandlinger.
Fysioterapeuters faglighed skal bruges
Desuden vil regionsformands-kandidaten arbejde for at synliggøre fysioterapeuters faglighed.
”Vi oplever som faggruppe et stigende pres for at tage plejeopgaver. Og selvfølgelig skal vi være åbne for give en hånd med, når der opstår pressede situationer i hverdagen. Men jeg mener, at vi i højere grad skal stå fast på vores faglighed og fastholde, at vi er uddannet til at udføre specialiserede opgaver. Min oplevelse er, at der mangler en fælles opfattelse af rehabiliteringsbegrebet, og at det er et kæmpe problem i et fortravlet sundhedsvæsen. Vi skal som faggruppe blive meget bedre til at få os selv spillet ind på banen. Det ser jeg som en vigtig opgave at gøre, i samarbejde med de lokale fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, hvis jeg bliver valgt til regionsformand.”
Ny pulje til forskning
Morten Topholms tredje mærkesag er at arbejde for, at fysioterapi bliver mere evidensbaseret som fag.
”Hvis vi vil skabe bedre forståelse hos politikere og embedsfolk for, hvad fysioterapeuter bidrager med, skal vi kunne vise, at vi gør en forskel. Derfor behøver vi mere forskning på vores område. Vi har heldigvis fået mange forskere og ph.d.- studerende de senere år. Men forskning i fysioterapi har alt for dårlige rammevilkår. Derfor foreslår jeg, at vi skaber en central forskningspulje i Danske Fysioterapeuter, som skal etableres gradvist over en årrække med overenskomstmidler. Det har mange andre faggrupper gjort, og det er en god måde at styrke forskning og kvalitetsudvikling i vores fag.”
Af Miriam Katz, journalist.
Se også