Vellykket jubilæumsarrangement

260 medlemmer fra Region Syddanmark deltog i Danske Fysioterapeuters jubilæumsfest i Fredericia. Her var der bobler og buffet, oplæg om motivation og fysioterapiens historie og selvfølgelig lidt musik og bevægelse.
Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmarks jubilæumsfest i Fredericia. Foto: Emma Müller

Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var bobler i glassene, da 260 medlemmer fra Region Syddanmark mødte frem til jubilæumsfest i Messecenter Fredericia. Anledningen var Danske Fysioterapeuters 100 års jubilæum.

”Vi har et fag, en profession og et fællesskab, som er værd at fejre. Så når Danske Fysioterapeuter bliver 100 år, skal det selvfølgelig markeres på ordentlig vis”, sagde regionsformand Brian Errebo-Jensen da han bød velkommen.

Regionrådsnæstformand Poul Erik Svendsen pegede i sin åbningstale på, at fysioterapi står stærkt i sundhedsvæsenet. ”Det  laver, kan man ikke erstatte med kirurgi og piller”.

Kurt Jacobsen, der er historiker og professor på CBS, tog tilhørerne med på en rejse tilbage i fysioterapiens historie. Kurt Jacobsen har i anledning af jubilæet skrevet bogen 100 år i bevægelse, om fysioterapifagets og professionens udvikling siden midten af det 19. århundrede. Her kan man bl.a. læse, hvordan massage og sygegymnastik har udviklet sig fra at være et fag for enlige frøkener til nutidens moderne fysioterapi.

Boom Music opførte et stykke musik skrevet specielt til fysioterapeuter og satte på effektiv vis salen i bevægelse, inden der blev budt på buffet.

Forsker og human biolog Chris MacDonald, der er kendt for at kunne motivere mennesker til en sundere livsstil, rundede arrangementet af ved at give sit bud på, hvordan fysioterapeuter de næste 100 år fortsat kan holde mennesker i bevægelse.

Se fotos fra jubilæumsarrangementet her:

Jubilæumsfest, Fredericia

Foto: Emma Müller

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar