FAQ om coronavirus: Det skal du vide som fysioterapeut

Se svar på de mest almindelige spørgsmål om corona (covid-19), som vi får fra jer medlemmer. Siden opdateres løbende.

Gældende restriktioner for fysioterapi. Se ofte stillede spørgsmål

Nej.

Kravet om coronapas mv. for liberale serviceerhverv, hvor den smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, er hjemlet i bekendtgørelse nr. 579 af 31. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.

Af bekendtgørelsens § 18. stk. 3. fremgår det, at bekendtgørelsen ikke gælder for offentlige og private sygehuse og klinikker samt private praksis og forretninger, hvor der alene udøves sundhedsfaglig behandling, jf. sundhedslovens § 5, og som en autoriseret sundhedsperson, jf. sundhedslovens § 6, stk. 1, driver eller er ansat i.

Oprettet 6. april 2021

Der gælder et forsamlingsforbud på 50 personer for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi.

Med det forstås udendørs idræts- og foreningsaktiviteter arrangeret af offentlige myndigheder, organisationer, foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner.og forsamlingsforbuddet er hævet til 50 personer for udendørs ”idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret regi”.

Som arrangør er man ansvarlig for at holde styr på, at der ikke forsamles mere end 50 personer samtidig.

Læs mere på Kulturministeriets hjemmeside

Opdateret 26. marts 2021

Ja, du må gerne tilbyde indendørs holdtræning, hvis afstandskrav overholdes. Det gælder også for bassintræning og ridefysioterapi.

Hvis der er en indikation for behandling, så er fysioterapeutisk holdtræning en sundhedsydelse og dermed undtaget fra forsamlingsforbuddet. Det vil sige, at der ikke er noget loft for, hvor mange der må være på holdet, hvis afstandskrav og hygiejneregler overholdes.

Ved holdtræning skal der sikres minimum 2 meters afstand mellem deltagerne.

Rengøring skal foretages i henhold til de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren.

Hvis der anvendes lokaler på lokationer, som er underlagt begrænset besøgsforbud, skal det sikres, at der ikke er kontakt til beboere, som er underlagt dette.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens retningslinje planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet (afsnit 2.3.2 om gruppeakvitieter)

Og på coronasmitte.dk under ”Gælder reglerne om forsamlinger også på sygehuse eller lignende”.

Fysioterapeuter, der underviser på hold i et fitness- eller træningscenter som en idrætsaktivitet, er omfattet af de nationale skærpede retningslinjer og skal holde lukket.

Opdateret 9. april 2021

Ja, du må gerne tilbyde bassintræning, når det er en sundhedsfaglig ydelse og så længe du overholder de retningslinjer, som er meldt ud om afstand og hygiejne.

Man skal have mundbind på, når man ikke udøver en idrætsaktivitet. Der vil dog være en undtagelse, hvis aktivitetens natur gør det umuligt at håndtere et krav om mundbind. Det gælder f.eks. i forbindelse med badning eller i et omklædningsrum.

Når man går ud af omklædningsrummet i svømmetøj, skal man ikke have mundbind eller visir på. Men man skal have mundbind eller visir på, når man kommer og går ind i omklædningen, og når man forlader stedet - eller opholder sig i fx et loungeområde.

Se nærmere på Kulturministeriets hjemmeside, hvor reglerne for idræts- og foreningsaktiviteter er præciseret

Opdateret 6. januar 2021

Vi får en del henvendelser om, hvornår der må åbnes for indendørs motionstilbud mv. Vi kan desværre ikke svare på det endnu. Vi må afvente, hvad der bliver meldt ud fra myndighederne.

Det er endnu ikke meldt ud fra myndighederne, hvilke indendørs motionstilbud der må åbnes for henholdsvis den 6. maj og 21. maj.

6. maj 2021 åbnes – med coronapas – for indendørs idræt for voksne over 18 år. Hvilke konkrete sportsgrene der er omfattet, og hvilke smitteforebyggende tiltag der skal tages, forhandles af aftalepartierne på baggrund af et fagligt oplæg fra myndighederne.

Den 21. maj 2021 åbnes – med coronapas – resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser.

Vi afventer myndighedernes udmelding.

Du kan læse mere i Statsministeriets pressemeddelelse fra den 22. marts

Opdateret 26. marts 2021

Alle personaler, patienter, besøgende skal bære mundbind eller visir, uanset om man kan holde afstand eller ej, når man er indenfor i et lokale på sygehuset, klinikken, kommunale sundhedstilbud, på plejehjemmet mv.

For anbringelsessteder og botilbud m.v. på socialområdet gælder kravet om brug af mundbind kun, hvis ledelsen på det pågældende sted har truffet beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir.

Krav om mundbind eller visir gælder ikke for indlagte patienter, borgere på plejecentre og i plejeboliger, borgere, der har midlertidig ophold på aflastningspladser mv. og gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

Der er ikke krav om mundbind, når medarbejdere og lignende opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere og lignende har adgang.

Ved mundbind forstås engangsmundbind eller stofmundbind, der dækker næse og mund, og som er fæstnet med snor, elastik eller lignende bag ørerne eller bag hovedet og er tætsluttende omkring ansigtet. Ved visir forstås skærme af plastik, der dækker øjne, næse og mund eller næse og mund, men som ikke er tætsluttende omkring ansigtet.

Mundbind eller visir kan fjernes ved et ”anerkendelsesværdigt formål”, f.eks. ved spisning, medicinindtag, ligesom mundbind og visir kan fjernes helt eller delvist, hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.

Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19

Opdateret 4. januar 2021

Ja, alle patienter og pårørende skal som udgangspunkt bære mundbind eller visir jævnfør retningslinjerne.

Sundheds- og Ældreministeriet har i svar d. 12. marts oplyst, at der fortsat er krav om brug af mundbind m.v. i bl.a. sundhedsvæsenet. Bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om der er udstedt med hjemmel i den tidligere epidemilov, er fortsat er gældende indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af den nye epidemilov.

Der kan være nogle konkrete situationer, hvor du sammen med patienten vurderer, at patienten ikke behøver at bære mundbind/visir. F.eks. hvis patienten får vejtrækningsbesvær. Den vurdering og beslutning, som du foretager, bør journalføres første gang hvor du sammen med patienten vurderer, at han/hun kan undtages fra kravet om mundbind/visir.

Se Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om covid-19

Opdateret 26. marts 2021

Det anbefales at personale, kunder, brugere, deltagere, elever, undervisere mv. ikke anvender mundbind i situationer, hvor det kan være forbundet med sundhedsmæssig risiko, f.eks. i forbindelse med ophold i svømmebassiner og ved badning.

Kravet gælder ikke, når man sidder ned eller man har en anerkendelsesværdigt årsag til at fjerne mundbindet eller visiret helt eller delvist, som f.eks. livredningstjeneste.

Det indebærer, at de fleste fysioterapeuter som underviser/instruerer ved bassinkanten ikke er omfattet af kravet om værnemidler, da de som alene ansvarlig varetager livredningstjenesten. 

Se s. 6 i Kulturministeriets retningslinjer for indendørs idræts- og foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter (pdf)

Opdateret 6. januar 2021

Ansatte, som oplever problemer med vejrtrækningen, lider af angst/klaustrofobi eller har andre helbredsmæssige udfordringer, når de bærer mundbind eller visir, er fritaget fra kravet om at bruge mundbind/visir.

Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ikke kræve, at de ansatte skal bruge mundbind eller visir. Rigspolitiet oplyser, at der ikke er krav om dokumentation for, at man ikke kan bære mundbind eller visir af helbredsmæssige årsager.

Arbejdstilsynet vil heller ikke kræve dokumentation eller afgive reaktioner, hvis en ansat ikke bruger mundbind/visir af helbredsmæssige årsager. Virksomheden og den ansatte skal dog være opmærksom på at følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for forebyggelse af coronavirus, herunder sikre den nødvendige afstand mv.

Se Arbejdstilsynets hjemmeside med svar på spørgsmål om coronavirus

Personale, der får væsentlige gener ved brug af masker og heldækkende ansigtsvisir, eller af den ene eller den anden grund (fx psykisk påvirkning såsom angst eller fysiske symptomer så som vejtrækningsbesvær) ikke kan anvende maske eller heldækkende ansigtsvisir, skal have mulighed for fortsat at varetage deres arbejde eller alternativt omplaceres til opgaver uden patient/borger kontakt.

Se Retningslinjer for brug af værnemidler, når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19

Opdateret 5. januar 2021

Medhjælpere for fysioterapeuter, herunder massører, kan – trods de seneste restriktioner - fortsætte deres behandling, hvis de udfører sundhedsydelser.

Det vil sige ydelser udført på baggrund af en fysioterapeutisk undersøgelse, som har et behandlingsmæssigt sigte i forhold til den enkelte patient, og som journalføres.

Opdateret 6. januar 2021

Det er Statens Serum Institut, som står bag de infektionshygiejniske retningslinjer, som løbende opdateres under corona-pandemien.

Der er samtidig udarbejdet en FAQ til sundhedsprofessionelle, hvori det blandt andet er uddybet hvilke rengøringsmidler, der anbefales samt hvilke hånddesinfektionsmidler, der er godkendt til bekæmpelse af virus.

Se FAQ om forebyggelse af covid-19 på Statens Serum Instituts hjemmeside (nederst på siden)

Se infektionshygiejniske retningslinjer på Statens Serum Instituts hjemmeside

Opdateret 6. januar 2021

Med virkning fra den 1. marts 2021 har myndighederne lempet de hidtidige restriktioner ud på en række områder, herunder idræts- og foreningslivet.

Orienter dig på Kulturministeriets hjemmeside, som sports- og fritidsliv hører under:

Læs om de tiltag, der gælder for kulturlivet, herunder sports- og fritidsliv

Opdateret 2. marts 2021

Vær opmærksom på, at der pr. 6. januar kommer nye restriktioner og smittereducerende tiltag. F.eks. er afstandskravet skærpet i detailhandlen.

De nye udmeldinger kan ses på coronasmitte.dk

Alle aktiviteter i sundheds- og ældresektoren samt på det sociale område skal ske under smitteforebyggende forholdsregler.

Afstand, korrekt håndhygiejne samt rengøring af kontaktpunkter er de vigtigste tiltag til at hindre smittespredning. Værnemidler er en ekstra beskyttelse til at forebygge smittespredning, men er ikke i sig selv nok til at forebygge smitte. Værnemidler er således et supplement til afstand og kan ikke erstatte de øvrige anbefalinger.

Telefon- og videokonsultationer bør fortsat anvendes i det omfang, det er fagligt forsvarligt og relevant under hensyn til patientens behov og fysioterapeuts mulighed for at yde en faglig fyldestgørende konsultation.
Endvidere er det centralt at kommunikere til patienter/borgere om ikke at fremmøde ved symptomer på covid-19.

I venteområder skal risiko for smittespredning minimeres ved at sikre afstand, fjerne aviser, blade, legetøj, drikkevarer fra fælles kander mv., gør hyppigt og grundigt rent og give nem adgang til håndsprit i venteværelse.

Særligt for hjemmebehandling gælder, at patienten/borgeren udspørges om symptomer på covid-19 ved ankomst samt opfordres til håndhygiejne ligesom der skal udføres korrekt håndhygiejne før og efter behandling. Værnemidler ved hjemmebehandlinger anvendes jf. de generelle retningslinjer for værnemidler.

Læs mere om planlægning af aktivitet og forebyggelse af smittespredning i sundhedsvæsenet i Sundhedsstyrelsens retningslinje.

Samt om brug af værnemidler når der ikke er påvist eller mistanke om COVID-19.

Opdateret 6. januar 2021

Smitteopsporing sker for at bryde smittekæder så tidligt som muligt og forhindre, at flere bliver syge.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som står for smitteopsporingen, der tager udgangspunkt i begrebet om nære kontakter.

Kriterier for, hvornår sundhedspersonale defineres som nær kontakt, er:

  • Sundhedspersonale er nær kontakt til en covid-19-smittet, hvis der ikke har været anvendt tilstrækkelige værnemidler og de i øvrigt opfylder kriterier for nær kontakt. Disse omfatter at have haft direkte fysisk kontakt eller ubeskyttet kontakt til smittefarlige sekreter og/eller at have haft kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter.

  • Tilstrækkelige værnemidler er, når en sundhedsperson har anvendt foreskrevne værnemidler ved kontakt med en patient. Hvis der er tale om to kollegaer, bør begge have anvendt værnemidler i form af kirurgisk maske type II eller heldækkende ansigtsvisir. Mindst én af personerne skal have anvendt kirurgisk maske type II.

  • Personale der ikke er nær kontakt, men som har været tæt på en person, der siden viser sig at være smittet med covid-19, kan screenes med test ud fra et forsigtighedsprincip, men skal ikke gå i selvisolation og kan arbejde ind til testsvar foreligger. Screening kan fx ske på 4. og 6. dag efter eksponering.

Ved foreskrevne værnemidler menes de værnemidler, der anbefales i den givne situation. Det kan du læse om i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for brug af værnemidler.

Se Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet

Sparring

Vi sparrer gerne med dig om de konkrete situationer, hvor du har været tæt på en coronasmittet, men Danske Fysioterapeuter kan ikke tage beslutning om, hvorvidt du i den konkrete situation er at betragte som nær kontakt. Det er smitteopsporingen i Styrelsen for Patientsikkerhed, som varetager den opgave.

Vi har erfaring for, at smitteopsporingen vurderer den konkrete situation og derud fra konkluderer, om behandleren er nær kontakt eller ej. Her er det relevant, at du oplyser, hvordan du samlet set efterlever de smittereducerende tiltag.

Hvis du er i tvivl, om du er nær kontakt, kan du få hjælp ved at ringe til Coronaopsporing på tlf. 70 20 02 33 (tast 2).

For selvstændige

Hvis du er selvstændig og bliver vurderet til at være nær kontakt, og dermed skal i karantæne, så kan du få dagpenge. Se spørgsmål om dagpenge længere nede på siden.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens publikation: Opsporing og håndtering af nære kontakter

Sundhedsstyrelsens informationsmateriale "Til dig, som er nær kontakt til en person som er testet positiv for ny coronavirus" (pdf)

Læs mere om smitteopsporing på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Opdateret 9. februar 2021

Hvis du er testet positiv, skal du – uanset om du har symptomer eller ej:

  1. Straks gå i selvisolation
  2. Være særligt opmærksom på at holde gode hygiejne og rengøring
  3. Sørge for opsporing af dine nære kontakter, dvs. de personer, som du risikerer at have smittet.

48 timer efter, at du er fri for symptomer, er du smittefri og kan ophæve selvisolationen.

Hvis du ikke har haft symptomer, skal du holde dig isoleret indtil 7 dage efter, at din test blev taget.

Hvis du er blevet testet positiv for coronavirus, vil du blive ringet op af Coronaopsporing og få hjælp til opsporing af dine nære kontakter, dvs. de personer, som du kan have smittet.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece 'Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus'

Læs mere om smitteopsporing på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside

Opdateret 6. januar 2021

Du er smittefri 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Du skal derfor blive hjemme indtil da.

Du skal være helt fri for symptomer undtagen lugte og smagsforstyrrelser. Disse symptomer kan vare længe, og man forventes ikke længere at smitte, når de er eneste tilbageværende symptomer.

Det er ikke krav om re-test for at blive erklæret rask. Det er fravær af symptomer i 48 timer, der afgør, om du bliver betragtet som smittefri.

Læs mere i Sundhedsstyrelsens pjece 'Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus'

Opdateret 6. januar 2021

Statens hjælpepakker

For at undgå at tilbagebetaling af allerede udbetalt kompensation (for perioden 9. marts - 31. august 2020) er det et krav, at virksomheden har indberettet og dokumenteret de faktiske forhold i en slutafregning.

Indberetningen skal være foretaget senest den 31. maj 2021.

Læs om slutafregning af kompensation på virksomhedsguiden.dk

Oprettet 7. april 2021

Sundhedsvirksomheder har mulighed for at søge lønkompensation ved hjemsendelse af medarbejdere uanset om man har været direkte omfattet af restriktioner eller ej.

Er du fysioterapeutisk arbejdsgiver, kan du kontakte arbejdsgiverrådgivningen for vejledning om ordningen:

Telefon: 6915 0471
arbejdsgiver@skaureipurth.com

Opdateret 13. januar 2021

Alle virksomheder, der har mistet mere end 30 % i omsætning efter 9. december 2020 og så længe de aftalte restriktioner er gældende, vil kunne søge kompensation for op til 30.000 kr. mdl.

Har man som selvstændig én eller flere fuldtidsansatte kan man få op til 33.000 kr.

Du skal som minimum have haft en omsætning på 8.000 kr. mdl. i referenceperioden.

For at får forhøjet kompensation (>23.000 kr. mdl.) gælder en række yderligere betingelser:

  • Du må ikke trække mere end 23.000 kr. ud af virksomhedsregnskabet på måned i perioden.
  • Din virksomheds regnskab er pålagt revisionspligt (efterkontrol)

Læs mere og ansøg på virksomhedsguiden

Opdateret 10. februar 2021

Erhvervsministeriet har primo januar 2021 åbnet forskellige ordninger for kompensation for faste omkostninger, alt afhængig af hvordan virksomheden er berørt af eller omfattet af covid-19-restriktioner.

Læs mere om de forskellige ordninger og hvilke der evt. passer til din virksomhed på virksomhedsguiden.dk

Opdateret 16. april 2021

Er du lønmodtager? Se ofte stillede spørgsmål

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at det er frivilligt, om man vil vaccineres mod covid-19. Det betyder, at arbejdsgiver ikke kan pålægge en medarbejder at lade sig vaccinere.

Da det er frivilligt at lade sig vaccinere mod corona, kan din arbejdsgiver heller ikke betragte sygdom, der opstår som følge af smitte af coronavirus, som selvforskyldt sygdom. Du skal derfor som normalt have løn under sygdom efter gældende regler, hvis du bliver syg med corona.

Oprettet 9. marts 2021

Hvis det er muligt, så er det Danske Fysioterapeuters anbefaling, at fysioterapeuter – som jo ofte indgår i frontpersonalet – så vidt muligt vaccineres i arbejdstiden.

Hvis du har fået en vaccinationstid, der ligger i arbejdstiden, anbefaler vi, at du forsøger at bede om tjenestefri med løn. Hvis din leder ikke vil give dig tjenestefri med løn, kan du aftale med din leder, at du anvender afspadsering, tjenestefri uden løn, eller ferie.

Baggrunden for at vaccinationen ikke som udgangspunkt er arbejdstid er, at vaccinationen er et frivilligt tilbud og ikke noget din arbejdsgiver kan pålægge dig.

Du kan ikke få betaling for vaccination i fritiden

Vaccineres du udenfor normale arbejdstid, har du ikke krav på honorering for den tid, du anvender på at blive vaccineret. Baggrunden er, at vaccinen er et frivilligt tilbud og ikke noget din arbejdsgiver kan pålægge dig.

Oprettet 9. marts 2021

Hvis du bliver syg efter du har fået din vaccination, vil du have krav på løn under sygdom.

Oprettet 9. marts 2021

Hvis du har børn, som ikke er syge, men som stadig er hjemsendt på grund af lukkede skole- eller pasningstilbud, så kan du stå i en udfordring.

Du bør derfor drøfte med din arbejdsgiver, hvordan dit arbejde bedst muligt kan tilrettelægges og samtidig rumme mulighed for at tage hånd om dine hjemsendte børn. Det kan være ved at aftale hvilke opgaver, som du kan løse hjemmefra evt. i kombination med anvendelse af afspadsering eller ferie.

En række kommuner tilbyder forskellige former for nødpasning af hjemsendte børn. Du kan derfor også afsøge mulighederne i din kommune for at bruge et sådan tilbud.

Mulighed for dagpenge

Regeringen har dog frem til den 30. juni 2021 forlænget en aftale om mulighed for dagpenge, når du bliver nødt til at passe dine børn.

Ordningen giver forældre ret til i alt 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn i den periode, hvor ordningen gælder. Arbejdsgiveren skal derfor ikke udbetale løn til medarbejderen i de dage, hvor medarbejderen er omfattet af ordningen.

Ordningen omfatter forældre til børn under 14 år, der - som følge af et konkret covid-19 smittetilfælde på barnets skole eller institution - hjemsendes som nære kontakter efter anbefalingen fra sundhedsmyndighederne uden selv nødvendigvis at have symptomer på covid-19, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19.

Betingelser for forældrene
Forældrene skal først og fremmest opfylde Barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Derudover skal medarbejderen også opfylde en række andre betingelser:

  1. Forældre, der bor sammen, og hvor begge er lønmodtagere, må ikke have mulighed for hjemmearbejde i perioden.
  2. Den forælder, der bliver hjemme, skal være væk fra arbejdet i hele arbejdsdage, hvor de sædvanligvis skulle arbejde.
  3. Det gælder for begge forældre, at hvis én af dem kan bruge afspadsering eller barnets sygedag (hvis barnet er smittet), omsorgsdage eller lign. til at passe barnet, har de ikke ret til dagpengene.
  4. Forældrene skal kunne dokumentere, at deres barn er hjemsendt, når der søges.

Læs mere og ansøg om dagpenge på borger.dk

Opdateret 12. april 2021

Hvis dit barn er sygt og skal passes hjemme, vil du i første omgang have adgang til at holde barns sygedag(e), og herefter omsorgsdage.

Barns sygedag(e) er aftalt i de enkelte overenskomster eller ansættelseskontrakter. Der er fx i de offentlige overenskomster aftalt barns 1. og 2. sygedag, mens der for ansatte i praksissektoren ansat iht. basiskontrakt er aftalt barns 1. sygedag. Der kan tilsvarende være forskellige bestemmelser om omsorgsdage afhængig af dine ansættelsesvilkår.

Der er den 10. september 2020 indgået 3-partsaftale om midlertidig udvidet dagpengeret ved fravær forbundet med pasning af børn som følge af covid-19.

Ordningen sikrer forældre til børn, der ikke er fyldt 14 år, barselsdagpenge, når der er behov for pasning af børn - enten fordi barnet selv er corona-smittet, eller ved hjemsendelse fra skole eller daginstitution på grund af smittetilfælde. Barselsdagpengeretten giver forældrene adgang til samlet 10 fraværsdage med dagpenge pr. barn i perioden, hvor ordningen gælder.

Det er en betingelse for barselsdagpengeretten, at

  • forældrene først har anvendt barns evt. sygedag(e) og omsorgsdage, og afviklet tilgodehavende afspadsering
  • ingen af forældrene skal have mulighed for hjemmearbejde
  • de omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet

Ordningen gælder fra 29. september 2020 og indtil 31. december 2020.

Ordningen er forlænget frem til 30. juni 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter Udbetaling Danmark for yderligere spørgsmål om ordningen.

Læs mere og ansøg om dagpenge på borger.dk

Se trepartsaftalen (pdf)

Læs om rettigheder ved børns sygdom

Læs om omsorgsdage

Opdateret 12. april 2021

Hvis din arbejdsgiver vil varsle dig på ferie, skal der overholdes nogle regler.

Som udgangspunkt skal hovedferien (sommerferien) varsles med 3 måneder. Alt øvrig ferie skal varsles med 1 måned.

I helt særlige tilfælde kan ferie varsles med kortere varsel end en ferielovens varsler på 3 måneder for hovedferie og 1 måned for restferie. Hvis du oplever at blive varslet ferieafholdelse med kort varsel anbefaler vi, at du kontakter os på 33 41 46 20 eller ansat@fysio.dk.

Er du som gravid fraværsmeldt, betragtes det som en feriehindring, og arbejdsgiver kan således ikke pålægge dig at afholde ferie.

Ændring af ferie

Hvis din ferie allerede er påbegyndt, skal kan den ikke afbrydes/inddrages.

Også din planlagte ferie kan du som udgangspunkt regne med, at du kan afholde.

Kun hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie.

Der skal altså være tale om en force majeure-lignende situation, før din arbejdsgiver kan ændre eller inddrage din ferie. Det skal for arbejdsgiveren have været uforudsigeligt på planlægningstidspunktet, at situationen kunne opstå. Det skal samtidigt være nødvendigt, at det er dén lønmodtager, der får ferien ændret, der skal udføre arbejdet, og der skal være tale om væsentlige hensyn til virksomhedens drift.

Enhver inddragelse skal således ske efter en konkret vurdering i forhold til den enkelte virksomheds drift og behovet for den konkrete lønmodtager (altså dig). Dine personlige forhold kan derfor også have betydning. Bliver du mødt med et ønske fra din arbejdsgiver, så tag evt. en drøftelse af, om I kan finde en rimelig løsning.

Hvis arbejdsgiver inddrager ferie har du som minimum ret til ferie på et andet tidspunkt. Og du skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen/inddragelsen

Opdateret 17. december 2020

Covid-19 er en smitsom virus, og det er en mulighed, at personer uden symptomer kan sprede smitte, uden at dette nødvendigvis opdages. På den baggrund anbefaler sundhedsmyndighederne, at der gennemføres test af personalet på sundheds- og ældreområdet for at kunne foretage smitteopsporing.

Hvis din arbejdsgiver pålægger dig at lade dig teste, skal du som udgangspunkt give samtykke.

Det kan ikke udelukkes, at det kan have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du afviser at tage en test eller ikke deler et evt. positivt testresultat med din arbejdsgiver, da det kan have en væsentlig betydning for en eventuel indsats på sundhedsområdet.

Datatilsynet har udtalt sig om arbejdsgivers behandling af oplysninger om evt. smitte med covid-19 hos medarbejdere.

Bliver du pålagt at lade dig teste, skal den medgåede tid betragtes som arbejdstid og dermed gælder dine sædvanlige arbejdstidsvilkår i forbindelse med testen.

Datatilsynet: Hvordan er det med GDPR og coronavirus?

Opdateret 7. april 2021.

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt Danske Fysioterapeuter, inden du siger ja eller nej til at acceptere lønnedgangen.

Bemærk i øvrigt mulighederne under de statslige hjælpepakker, som er beskrevet øverst på siden.

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Bemærk også muligheden for at indgå aftaler om arbejdsfordeling (som alternativ til afskedigelser), som også er beskrevet her på siden.

1. Syg med Corona-virus

Hvis du er syg, og er ansat med løn under sygdom, har du ret til løn.

2. Får jeg løn, når jeg er blevet bedt om eller pålagt at arbejde hjemmefra?

Ja, du er berettiget til at få løn for det arbejde, som du udfører. Dette gælder, uanset om det er på arbejdspladsen eller uden for arbejdspladsen.

3. Hvilke rettigheder har jeg, hvis min arbejdsgiver hjemsender mig, fordi der ikke er mere arbejde eller uden pålæg om at arbejde hjemmefra?

Offentligt ansatte
Statsministeren har garanteret, at offentligt ansatte får løn, selvom de sendes hjem.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Privat ansatte med fast løn
Det er Danske Fysioterapeuters vurdering, at man som udgangspunkt er berettiget til sædvanlig løn, hvis ens private arbejdsgiver hjemsender en, fordi der ikke er noget arbejde, som man kan udføre.

Danske Fysioterapeuter er således af den opfattelse, at arbejdsgiveren bærer risikoen for, at der ikke er noget arbejde, som man kan udføre. Vi er bevidste om, at nogle arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Provisionslønnede
Det fremgår af bekendtgørelsen om en midlertidig lønkompensationsordning, at provisionslønnede er berettiget til den løn, som de ellers ville have tjent, hvis de ikke var blevet hjemsendt i det tilfælde, at arbejdsgiveren modtager lønkompensation. Der tages således udgangspunkt i den gennemsnitlige indtjening beregnet på baggrund af det højeste gennemsnit af enten de seneste 3 måneder henholdsvis 12 måneder. Modtager arbejdsgiveren ikke lønkompensation, er det fortsat Danske Fysioterapeuters vurdering, at provisionslønnede er berettiget til den løn, som de ellers ville have tjent, hvis de ikke var blevet hjemsendt. Vær opmærksom på, at Danske Fysioterapeuters provisionskontrakter på praksisområdet indeholder en garantiløn, som man som minimum er berettiget til.

Vi er bevidste om, at flere arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Når du får en henvendelse fra Erhvervsstyrelsen, hvor du skal bekræfte, at du har modtaget fuld løn, vil vi opfordre dig til at kontakte os for personlig vejledning. Du kan kontakte os på 33 41 46 20 eller ansat@fysio.dk.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Timelønnede
Hvis du er timelønnet og ansat som funktionær, så er du omfattet af samme regler som beskrevet ovenfor.

Hvis du ikke er funktionæransat, så kontakt os for nærmere vejledning.

Opdateret 28. oktober 2020

Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger til gravide:

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn kan gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 få arbejdsfunktioner uden borgerkontakt, f.eks. som en hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.

Såfremt arbejdsfunktioner uden borgerkontakt ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Er du er gravid, har du efter funktionærloven altid ret til fuld løn under sygdom, hvis du sendes hjem. Det gælder også i den ovenstående situation. En fraværsmelding betragtes som en feriehindring.

Se aftale for kommunalt ansatte (pdf)

Se aftale for regionalt ansatte (pdf)

Se aftale for statsligt ansatte

Se Sundhedsstyrelsens gode råd til dig, der er i øget risiko

Opdateret 31. marts 2021.

Tilhører du selv en særlig risikogruppe, eller er du nær pårørende til en person i en særlig risikogrupper, med risiko for et alvorligt sygeforløb ved smitte med covid-19, er du jf. sygedagpengeloven fritaget for din arbejdsforpligtigelse.

Du vil som ansat i stat, kommune eller region have ret til fuld løn under fraværet.

Dette gælder til den 30. juni 2021.

På andre områder udestår der fortsat afklaring om retten til løn under fravær.

Se aftale for kommunalt ansatte (pdf)

Se aftale for regionalt ansatte (pdf)

Se aftale for statsligt ansatte

Se Sundhedsstyrelsens gode råd til dig, der er i øget risiko

Opdateret 31. marts 2021.

Det er ledelsen på den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at lede og fordele arbejdet, og det ligger inden for ledelsesretten at ændre i prioriteringerne. Som fysioterapeut kan du derfor godt blive pålagt andre opgaver end normalt. Har du spørgsmål til evt. ændringer i dine opgaver, skal du kontakte egen nærmeste leder. Det er arbejdsgiverens ansvar at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Den nuværende krisesituation kræver, at vi alle sammen løfter i flok. Det er også den tilgang Danske Fysioterapeuter har. Derfor opfordrer vi til at udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, hvor det er fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du løbende følge deres anbefalinger.

Det er naturligvis en forudsætning, at du som medarbejder får din løn, som du plejer.

Og det er også Danske Fysioterapeuters opfattelse, at fysioterapeuters kompetencer skal bruges der, hvor de fagligt giver bedst mening.

Opdateret 11. juni

Hvis du bliver smittet med coronavirus, og arbejder du med smittede patienter, kan din egen smitte efter en konkret vurdering godt være en arbejdsskade. Du skal selv være testet positiv for coronavirus. Samtidig skal du kunne sandsynliggøre, at du har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet eller at du har været udsat for en særlig risiko i forbindelse med dit arbejde.

Hvis du har udviklet symptomer på og er testet positiv for coronavirus, og du mener, at du være blevet smittet under udførelsen af dit arbejde, er det vores anbefaling, at du anmelder det som en arbejdsskade, da det fortsat er ukendt hvilke helbredsmæssige konsekvenser smitten kan få på længere sigt.

Det kan også være en arbejdsskade, hvis du oplever gener, som knytter sig til brugen af værnemidler (f.eks. ekstrem eksem). Danske Fysioterapeuter mener også, at bivirkninger som følge af en vaccine (der er tilbudt af arbejdsgiver) vil kunne være en arbejdsskade, men spørgsmålet er uafklaret. Det bemærkes, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge dig at blive vaccineret (men godt kan pålægge dig at blive testet).

Hvem skal anmelde smitte med coronavirus som en arbejdsskade?

Hvis du er blevet smittet og testet positiv, kan både din arbejdsgiver eller din behandlende læge anmelde sygdommen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men du har også mulighed for selv at anmelde.

Hvis du har fået en vaccine via din arbejdsgiver, kan du også anmelde dette som en arbejdsskade (selv om det er uafklaret, om det er dækket af arbejdsskadebegrebet).

Er dine gener knyttet til anvendelsen af værnemidler, bør du gå til egen læge, som kan vurdere, om det kan anmeldes som en arbejdsskade. Du bør overveje at tage et billede, hvis du har eksem, da eksemen kan forsvinde igen. Vær’ også opmærksom på, at der i nogle mundbind kan være brugt nikkel.

Læs mere om anmeldelse af arbejdsskade

Ved mistanke om arbejdsskader bør du sikre, at det bliver anmeldt med det samme. Det vil sikre, at både diagnosen såvel som den følgende udvikling af symptomer og din arbejdsmæssige udsættelse i relation til smitte bliver registreret grundigt.

Hvis du har spørgsmål til anmeldelse af en arbejdsskade, så kontakt Danske Fysioterapeuter.

Se også notat fra Sundhedsstyrelsen

Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte

Opdateret 5. februar 2021

Når du er hjemsendt med løn står du stadig til rådighed for din arbejdsgiver. Det gælder også i den nuværende situation, at du skal kunne levere arbejde for din arbejdsgiver i det omfang, det er muligt og efterspurgt.

Hvis der ikke er noget arbejde til dig, og din arbejdsgiver således ikke gør brug af din arbejdskraft, så der ikke umiddelbart noget til hinder for, at du kan udføre frivilligt arbejde i corona-beredskabet. Du skal dog sørge for at aftale det med din arbejdsgiver.

Er du offentligt ansat, er der mange steder indgået lokale aftaler om beredskabet. Tal derfor med din tillidsrepræsentant om, hvad der er aftalt på din arbejdsplads.

Hvis du er privatansat og din arbejdsgiver har søgt lønkompensation, så må du ikke arbejde for din arbejdsgiver i de dage, hvor der er søgt lønkompensation. Erhvervsministeriet har imidlertid bekræftet, at du godt må udføre frivilligt arbejde i corona-beredskabet.

Hvis du er privatansat og der er indgået en aftale om arbejdsfordeling på din arbejdsplads, så vil der være dage, hvor du stadig er på arbejde hos din arbejdsgiver og dage hvor du har mulighed for at få dagpenge. På arbejdsdagene skal du indgå en aftale med din arbejdsgiver, hvis du her ikke har noget arbejde at udføre, men gerne vil tilmelde dig det frivillige corona-beredskab. På dagene, hvor du evt. kunne modtage dagpenge, vil du kunne arbejde frivilligt i corona-beredskabet, men vil så disse dage ikke være berettiget til dagpenge. Du skal altid kontakte DSA og vende dine dagpenge med dem, inden du tilmelder dig beredskabet og udfører arbejde i en dagpengeperiode.

For alle vil du skulle kunne indtræde i dit ordinære arbejde med dagsvarsel.

Oprettet 6. april

Er du arbejdsgiver for ansatte? Se ofte stillede spørgsmål

Lønkompensationsordningen er udvidet indtil 31. januar 2021, og omsætningsnedgangen nedsættes pr. 27. oktober 2020 fra 35 pct. til 30 pct.

Klinikken kan derfor ansøge om lønkompensation frem til 31. januar 2021 via virk.dk.

Oprettet 2. november 2020

Som arbejdsgiver skal du sørge for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der så effektivt som muligt kan forebygge smitterisikoen. Som klinikejer bør du følge disse retningslinjer:

  • informer medarbejderne om at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god håndhygiejne m.m. Det kan f.eks. ske ved skiltning i frokoststuen eller andet centralt sted (og tag gerne et billede heraf).
  • medarbejdere, der viser tegn på sygdom, skal sendes hjem.
  • sørg for at medarbejderne er informeret om og overholder sikkerhedsafstand til hinanden på 2 meter.
  • rengør behandlingsrum og behandlingsflader efter hver patient og sprit alle kontaktflader af samt luft ud.
  • patienter, der er syge eller er konstateret positive med covid-19, bør ikke behandles af klinikken.

Vær især opmærksom på, at såfremt nogle af medarbejderne er særligt udsatte, har man som arbejdsgiver et ansvar for at beskytte dem. Særligt udsatte personer omfatter bl.a. følgende:

  • Ældre over 65 år.
  • Personer med kroniske sygdomme.
  • Personer med nedsat immunforsvar.
  • Gravide (ud fra et forsigtighedsprincip)

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en samlet oversigt over alle relevante spørgsmål om covid-19, herunder arbejdsgivers generelle ansvar samt ansvaret over for særligt udsatte medarbejdere.

Link til Sundhedsstyrelsens side:
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar/FAQ

Oprettet 4. april

Ja, det er et krav, at alle medarbejdere kollektivt accepterer aftalen om arbejdsfordeling. Såfremt klinikken både har fysioterapeuter og administrativt personale ansat, er det Arbejdsgiverrådgivningens vurdering, at de to medarbejdergrupper samlet skal acceptere én aftale om arbejdsfordeling.

Medarbejdere ansat i fleksjob har ikke et behov for at være medlem af en a-kasse, da de får ledighedsydelse fra kommunen. Det er dog alligevel et krav, at medarbejdere ansat i fleksjob også accepterer aftalen om arbejdsfordeling.

Som klinikejer kan man opfordre sine medarbejdere, der er ansat i fleksjob til at kontakte ydelseskontoret i deres kommune for at høre, om kommunen kan supplere med et højere flekslønstilskud. Man bør også opfordre sine medarbejder, der er ansat i fleksjob til at drøfte deres individuelle skånebehov med kommunen i forbindelse med en eventuel aftale om arbejdsfordeling.

En provisionslønnet er aflønnet på baggrund af deres indtjening for perioden. I den nuværende situation, hvor mange fysioterapeuter er hjemsendt på grund af smitterisiko for covid-19, er der ingen eller mindre indtjening for medarbejderen, og provisionen er derfor formentlig meget lav. Spørgsmålet er herefter, hvilken løn medarbejderen har krav på under hjemsendelsen. Det er Arbejdsgiverrådgivningens opfattelse, at en provisionslønnet fysioterapeut alene har krav på garantilønnen under hjemsendelsen, og klinikken skal på virk.dk ansøge om løn-kompensation beregnet med 75 % af garantilønnen.

Fysioterapeut ansat på basiskontrakt

I medfør af pkt. 3.2 i Danske Fysioterapeuters basiskontrakt for provisionslønnede er medarbejderne sikret en garantiløn på kr. 26.250 inkl. pension. Det vil sige, at den hjemsendte provisionslønnede fysioterapeut har krav på kr. 26.250 inkl. pension.

Se basiskontrakten for provisionslønnede (pdf)

Fysioterapeut ansat på ældre kontrakt

Er den provisionslønnede fysioterapeut ansat på en ældre kontrakt fra før basiskontrakten trådte i kraft fra den 24. juni 2019, har den provisionslønnet også krav på garantilønnen på kr. 26.250 inkl. pension. Dette er fastslået i pkt. 1.7 i aftalen om ”Overgangsordning til basiskontrakt – fast løn og provision”.

Se aftalen om overgangsordning (pdf)

Såfremt en fysioterapeut er hjemsendt, og derfor ikke opnår nogen provision, har de ret til deres garantiløn på kr. 26.250 inkl. pension.

Klinikken kan i så fald via virk.dk søge lønkompensation, der vil udgøre 75% af de kr. 26.250 inkl. pension.

Er den provisionslønnede fysioterapeut sygemeldt, har vedkommende krav på den indtægt, medarbejderen ”antageligt” ville have oppebåret.

Udgangspunktet for denne beregning er et gennemsnit af medarbejderens løn de seneste 3 måneder. Henset til den nuværende situation på klinikkerne, hvor patientantallet er stærkt reduceret, er det Arbejdsgiverrådgivningens opfattelse, at medarbejderen alene har ret til garantiløn under sygdom.

Klinikken kan via virk.dk søge om lønkompensation for 75% af den løn, medarbejderen ud fra en gennemsnitsberegning antageligvis ville have haft af indtægt. Lønkompensationen kan dog højest udgøre kr. 23.000 pr. måned.

Arbejdsgiver kan søge lønkompensation for medarbejdere, der er ansat inden den 9. marts 2020. Arbejdsgivere kan søge lønkompensation for de medarbejdere, der er ansat inden 9. marts 2020, men endnu ikke tiltrådt stillingen på tidspunktet, hvor arbejdsgiver søger lønkompensation. Arbejdsgiver skal i ansøgningen anføre, hvis der søges lønkompensation for medarbejdere, der endnu ikke er tiltrådt.

Opdateret 2. november 2020

Arbejdsgivere er ansvarlige for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsgivere skal sørge for at minimere eller begrænse risikoen for smitte mellem medarbejdere.

Dette indebærer, at covid-19 kan medføre konsekvenser for arbejdsgivere og klinikker.

Vi anbefaler, at arbejdsgivere løbende følger med i udviklingen af covid-19, herunder meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, Folketinget, Beskæftigelsesministeriet, Coronasmitte og DFYS:

Opdateret 16. april 2021

Arbejdsgiveres ledelsesret indebærer, at arbejdsgivere er berettiget til at hjemsende medarbejdere, hvis der konkret er frygt for covid-19.

En medarbejder, der hjemsendes af arbejdsgiveren, vil som udgangspunkt være berettiget til løn under hjemsendelsen.

Opdateret 1. marts 2021

Ja. Det kræver dog, at det er sagligt begrundet. Sagligheden bliver vurderet ud fra, og skal begrundes med enten:

  1. hensynet til at begrænse spredningen af covid-19, eller
  2. væsentlige driftsmæssige hensyn i den pågældende virksomhed.

Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt et krav om test vil være sagligt. Samtidig skal testen videst muligt ligge inden for normal arbejdstid.

Oprettet 1. marts 2021

Arbejdergiver bør ikke spørge medarbejdere, hvorvidt de er vaccineret mod covid-19. Oplysninger vedrørende vaccine er en personoplysning og må derfor hverken indsamles eller opbevares af klinikken.

Oplysningerne, der skal gives til Statens Serum Institut i forbindelse med vaccinationsprogrammet, indebærer derfor ikke hvorvidt medarbejderen ønsker vaccinen eller ej, men blot indsende oplysninger på personale, der skal tilbydes vaccination. Der kan læses mere om, hvordan klinikker skal forholde sig til vaccinationsprogrammet på Danske Fysioterapeuters hjemmeside, her.

Oprettet 1. marts 2021

Hvis en medarbejder er sygemeldt som følge af covid-19 eller er pålagt tvungen karantæne, har medarbejderen lovligt fravær. Det betyder, at medarbejderen er berettiget til løn under sygemeldingen eller karantænen, hvis medarbejderen almindeligvis er berettiget til løn under sygdom.

Klinikken kan dog modtage sygedagpengerefusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis medarbejderens fravær skyldes smitte med covid-19 eller karantæne som følge af covid-19. Det er en forudsætning, at de øvrige betingelser i sygedagpengeloven er opfyldt.

Ordningen løber indtil videre til udgangen af 2021.

Opdateret 1. marts 2020

Såfremt en medarbejder ikke kan møde på arbejde, fordi denne skal passe sit hjemsendte eller syge barn, har vedkommende ikke ret til løn fra arbejdsgiver, medmindre dette er aftalt.

I forbindelse med covid-19 er det dog muligt for medarbejdere at få barselsdagpenge i denne periode, såfremt det hjemsendte/syge barn er under 14 år.

Arbejdsgiver skal indberette fraværet, hvorefter medarbejderen selv søger om barselsdagpenge. Det er ikke muligt for medarbejderen at få barselsdagpenge i en periode, hvor arbejdsgiver udbetaler løn.

Denne ordning løber ligeledes til udgangen af 2021.

Oprettet 1. marts 2021

En medarbejder, der nægter at møde på arbejde, der ikke er sygemeldt, og der ikke er pålagt tvungen karantæne, har ikke lovligt fravær.

Det medfører, at medarbejderen ikke er berettiget til løn i den periode, hvor medarbejderen nægter at udføre sit arbejde. Det kan også medføre ansættelsesretlige sanktioner, herunder advarsel og afskedigelse, afhængigt af den konkrete situation.

Hvis en arbejdsgiver er i tvivl, om en medarbejder er syg, kan arbejdsgiveren pålægge medarbejderen at indhente en lægeerklæring.

Hvis en medarbejder nægter at udføre sit arbejde som følge af, at en kollega eller en patient udviser symptomer på covid-19, kan dette eventuelt betragtes som lovligt frafald.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere retter henvendelse til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com med henblik på at drøfte en medarbejders nægtelse af at udføre arbejde og eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser som følge heraf.

Opdateret 1. marts 2021

Arbejdsgivere kan i medfør af ledelsesretten pålægge en medarbejder at udføre arbejde hjemme under en hjemsendelse;

  • hvis det er er praktisk muligt,
  • hvis det arbejde som medarbejderen pålægges at udføre hjemme, ligger inden for rammerne af medarbejderens ansættelse, og
  • hvis medarbejderen ikke er sygemeldt

Hvis arbejdsgiveren har hjemsendt medarbejderen, er medarbejderen berettiget til løn, uanset om medarbejderen udfører arbejde hjemme eller ikke.

Vær opmærksom på, at der kan være skærpede regler vedrørende hjem-mearbejde under hjemsendelse, hvis klinikken indgår i en hjælpepakke fra det offentlige.

Opdateret 1. marts 2021

Arbejdsgivere er som udgangspunkt ikke berettiget til at spørge medarbejderen om helbredsmæssige oplysninger i medfør af helbredsoplysningsloven.

Hvis en medarbejder frivilligt oplyser arbejdsgiveren om, at medarbejderen har covid-19, er arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke berettiget til at registrere eller videregive disse oplysninger uden medarbejderens samtykke. Arbejdsgiversgivere skal derfor sørge for, at der ikke registreres oplysninger om, at medarbejdere er smittet med covid-19. For ek-sempel skal samtlige sendte og modtagne e-mails, der indeholder disse oplysninger, slettes.

Den 5. marts 2020 har Datatilsynet oplyst, at arbejdsgivere kan registrere og videregive nedenstående oplysninger, såfremt oplysningerne ikke kan anses som helbredsoplysninger, og såfremt det er nødvendigt. Det kan for eksempel være:

  • at en medarbejder er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoom-råde”,
  • at en medarbejder er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen), og
  • at en medarbejder er syg (uden nærmere at angive årsagen).

Arbejdsgivere kan også i helt særlige situationer være berettiget til at registrere og videregive oplysninger om, at en medarbejder er smittet med covid-19 uden medarbejderens samtykke, hvis dette er nødvendigt for, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

Vi anbefaler, at arbejdsgivere søger rådgivning hos Arbejdsgiverrådgivningen, inden arbejdsgiveren registrer eller videregiver oplysninger om, at en medarbejder er smittet med covid-19.

Opdateret 1. marts 2021

Hovedferie

Hovedferie udgør 15 feriedage (3 uger). Arbejdsgivere kan varsle hovedferie med 3 måneds varsel. Hovedferien skal lægges i perioden 1. maj – 30. september og den skal holdes samlet. Dette kan fraviges ved gensi-dig aftale mellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Restferie

Arbejdsgivere kan varsle restferie med 1 måneds varsel, medmindre par-terne har indgået en gensidig aftale om kortere varsel af restferie.

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsgiveren varsle ferie med forkortet varsel. Et kortere varsel kan være acceptabelt, hvis der er tale om væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold. Det vil kun i yderst sjældne tilfælde kunne lade sig gøre. Det er ikke tilstrækkeligt blot at henvise til covid-19 situationen.

Det vil derfor altid være en konkret vurdering, om der kan varsles ferie med forkortet varsel. Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere henven-der sig til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com med henblik på at få vurderet mulighederne for at varsle ferie med forkortet varsel.

Feriefridage

Hvis en medarbejder er berettiget til feriefridage, er feriefridagene ikke omfattet af ferieloven og reguleres derfor af parternes aftale, herunder ansættelsesaftaler, medarbejderhåndbøger, tillæg, etc.

Det afhænger således af den konkrete aftale, hvorledes feriefridage kan varsles afholdt. Alle feriefridage kan som udgangspunkt varsles til afhol-delse straks.

Opdateret 1. marts 2021

Ja. Arbejdsgivere og medarbejdere kan indgå en aftale om at nedsætte arbejdstiden, hvormed medarbejdernes løn reduceres tilsvarende, og hvormed medarbejderne kan få supplerende dagpenge. En sådan aftale kan indgås med henblik på at undgå, at medarbejderne opsiges.

De almindelige om arbejdsfordelingsaftaler fremgår her: https://star.dk/til-virksomheder/arbejdsfordeling-som-alternativ-til-afskedigelse/

Regeringen har, som følge af covid-19, lempet reglerne for at indgå en sådan aftale. De lempeligere regler for arbejdsfordeling er indtil videre forlænget til udgangen af 2021.

De lempelige regler indebærer;

  • at en arbejdsfordelingsaftale kan iværksættes fra det tidspunkt, hvor arbejdsfordelingsaftalen er anmeldt til jobcenteret og dermed uden 1 uges varsel, og
  • at det bliver muligt for arbejdsgiverne at skifte mellem typerne af arbejdsfordelinger, når en cyklus (maks. 13 uger) i en arbejdsfordelingsaftale er afsluttet.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere retter henvendelse til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com med henblik på at få vurderet mulighederne for at indgå en arbejdsfordelingsaftale.

Opdateret 1. marts 2021

Ja. I perioden fra den 7. december 2020 og foreløbigt frem til d. 14. februar 2021 kan klinikkerne modtage lønkompensation. Lønkompensatio-nen indebærer, at arbejdsgiver hjemsender minimum 30% af deres ansatte i en periode med fuld løn, hvorefter staten yder kompensation for op til 75% af lønnen for funktionærer og 90% for timelønnede. Dog maksimum kr. 30.000 per måned per medarbejder.

Yderligere er der en række krav, der skal opfyldes, før man kan modtage lønkompensation, herunder at der ikke må afskediges medarbejdere i perioden, hvor virksomheden modtager lønkompensation, medmindre der er tale om opsigelse i medarbejderes forhold.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere retter henvendelse til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com for at høre om lønkompensation er relevant for den pågældende klinik.

Oprettet 1. marts 2021

Ja. Fysioterapeuter og andre statsautoriserede behandlere er undtaget for den nationale nedlukning.

Der henvises her også til Danske Fysioterapeuters nyhedsbrev af 12. december 2020.

Oprettet 1. marts 2021

Se spørgsmålet ”Lønberegning til sygemeldte provisionslønnede fysioterapeuter”, da det samme gælder i dette tilfælde. Det er dog et krav, at medarbejderen er blevet pålagt af myndighederne at gå i karantæne. Ellers kan det ikke sidestilles med sygdom.

Arbejdsgiversektionen har i samarbejde med Skau Reipurth & Partnere lavet en vejledning til klinikejere med medarbejdere og ansatte

Hent vejledning: Covid-19 - Vejledning til klinikkerne (pdf)

På den offentlige hjemmeside virksomhedsguiden.dk kan du få svar på mange af de spørgsmål, du som arbejdsgiver kan have om coronavirussen.

Få overblik over vejledning til virksomheder om coronavirus på virksomhedsguiden.dk

Hvordan er du som arbejdsgiver stillet i fht erstatningspligt under coronakrisen?

Læs her revideret notat

Er du klinikejer uden ansatte (fx med lejere)? Se ofte stillede spørgsmål

Som den der udlejer og stiller faciliteter til rådighed, er du ansvarlig for, at det er forsvarligt at bruge faciliteterne set i lyset af patientsikkerheden. Derfor er du ansvarlig for at udstikke retningslinjer for hvordan, hvornår og til hvad faciliteterne kan bruges. Afhængig af Sundhedsstyrelsens løbende retningslinjer og udmeldinger kan det betyde lukning eller begrænsning af brugen på forskellig vis.

Nej. Hver enkelt selvstændig er tilmeldt behandlingsstedsregistret og ansvarlig for eget virke. Det er den enkelte selvstændige, der skal følge sundhedsstyrelsens anvisninger. Du beslutter dog hvorvidt og på hvilken måde, det er forsvarligt at bruge faciliteterne, du stiller til rådighed, i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Er du selvstændig? Se ofte stillede spørgsmål

Du har muligvis mulighed for hjælp fra hjælpepakkerne. Læs om disse øverst på denne side.

Opdateret 28. oktober 2020

Som selvstændig har du selv ansvaret for dine patienters sikkerhed. Klinikejerne har ansvaret for at faciliteterne er forsvarlige at bruge. Det kan betyde begrænsninger eller lukning af adgangen til faciliteterne afhængigt af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er syg?

Det følger af sygedagpengeloven, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom (den såkaldte egenperiode).

Regeringen har vedtaget et hastelovforslag, som udvider retten til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som er uarbejdsdygtige grundet smitte med coronavirus. Loven betyder, at du som selvstændig erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter 14 dages sygdom.

Man skal være opmærksom på, at det er de almindelige regler, som gælder, hvis man er sygemeldt af andre grunde end coronavirus. Således vil man i dette tilfælde først have ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom, såfremt man ikke har tegnet en forsikring, så man opnår ret til sygedagpenge efter 1-3 dages sygdom.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig og gælder indtil den 31. marts 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er sendt i hjemmekarantæne (ikke blot hjemsendt)?

Du vil som selvstændig erhvervsdrivende kunne opnå ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis du ikke kan varetage dit arbejde på grund af ”…en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19.” Det er således i dette tilfælde en betingelse, at du tilhører en af de grupper, som sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmekarantæne, og du er forhindret i at udføre dit arbejde grundet hjemmekarantænen.

Dette kræver altså, at du er sendt i egentlig hjemmekarantæne. Hvis du blot er sendt hjem, fordi klinikken er lukket, eller du følger de generelle anbefalinger om ikke at udføre behandlinger for at undgå smittespredning, er du ikke omfattet af denne særlige udvidelse af sygedagpengereglerne.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig og gælder indtil den 31. marts 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, når jeg ikke er syg med coronavirus eller i karantæne, men blot er sendt hjem eller ingen indtjening har?

På nuværende tidspunkt er der ikke lempet på dagpengereglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder, at du som udgangspunkt skal lukke din virksomhed ned og opfylde et indkomstkrav for at blive berettiget til dagpenge. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke mulighed for at undgå dagpengereglernes karantæne-bestemmelser ved nedlæggelse af dit CVR-nummer.

Det er imidlertid muligt at modtage supplerende dagpenge i 30 uger, såfremt du som selvstændig erhvervsdrivende opfylder kravene for at modtage supplerende dagpenge.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Opdateret 16. december 2020

Danske Fysioterapeuter mener, at der er grundlag for, at fysioterapeuterne ekstraordinært kan opkræve et covid-19-tillæg fra patienten til dækning af ekstraordinære ydelser. Tillægget skal naturligvis stå mål med de ekstra omkostninger og tidsforbrug, ligesom tillægget skal være tydeligt for patienten på forhånd.

Danske Fysioterapeuter må dog konstatere, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn ikke mener, at fysioterapeuten kan opkræve et covid-19-tillæg. Hvis en fysioterapeut vælger at opkræve covid-tillæg, og der skulle opstå en klagesag fra en patient, kan Danske Fysioterapeuter ikke garantere, at en sådan sag vil falde ud til fysioterapeutens fordel.

Du kan sælge et mundbind til patienten, hvis du enten anbefaler eller stiller krav om, at patienten bruger mundbind under behandlingen, og patienten ikke har et mundbind med selv.

Læs mere om Danske Fysioterapeuters arbejde for covid-19-tillæg

Opdateret 18. september 2020

Ja, både PKA og PFA giver selvstændige mulighed for at sætte pensionsindbetalingerne på pause.

Du kan læse om de to ordninger på pensionsselskabernes hjemmesider:

pka.dk

pfa.dk

Der er den 10. september 2020 indgået 3-partsaftale om midlertidig udvidet dagpengeret ved fravær forbundet med pasning af børn som følge af covid-19. Ordningen omfatter også selvstændige.

Ordningen sikrer forældre til børn, der ikke er fyldt 14 år, barselsdagpenge, når der er behov for pasning af børn - enten fordi barnet selv er corona-smittet eller ved hjemsendelse fra skole eller daginstitution på grund af smittetilfælde.

Dagpengeretten giver forældre adgang til samlet 10 fraværsdage med barselsdagpenge pr. barn i perioden, hvor ordningen gælder.

Det er en betingelse for barselsdagpengeretten, at

  • ingen af forældrene skal have mulighed for hjemmearbejde
  • de omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet
  • forældrene skal kunne fremlægge dokumentation for enten barnets sygdom, eller for at skolen eller daginstitutionen har sendt barnet hjem.

Ordningen gælder fra 29. september 2020 og er indtil videre forlænget til den 30. juni 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter Udbetaling Danmark for yderligere spørgsmål om ordningen.

Læs mere og ansøg om dagpenge på borger.dk

Opdateret 12. april 2021

Særligt for tillidsrepræsentanter

På baggrund af de fortsat skærpede restriktioner, som gælder i alle kommuner i hele landet, har Forhandlingsfællesskabets organisationer – herunder Danske Fysioterapeuter – og KL aftalt en forlængelse af tidligere fælleserklæringer.

Fælleserklæringen gælder nu frem til den 21. maj 2021. Forhandlingsfællesskabet forventer ikke at aftale yderligere forlængelser.

Fælleserklæringen har som tidligere dette hovedindhold:

  • Omdrejningspunktet er så vidt muligt frivillighed, hvis der skal varetages opgaver udenfor eget arbejdsområde, men det er ikke en absolut forudsætning.
  • Det er fortsat en forudsætning, at der alene er tale om at varetage opgaver i kritiske funktioner, og at der sikres nødvendig oplæring.
  • Det er indskrevet i fælleserklæringen, at hvis eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger, skal der ikke indgås lokal aftale, men det vil være fornuftigt med en drøftelse.
  • Aftaler om varetagelse af andre arbejdsopgaver på andre tidspunkter og lokaliteter, end det er muligt inden for eksisterende overenskomster, drøftes og indgås lokalt (har særlig relevans for selvtilrettelæggende fysioterapeuter)
  • Der er ingen formkrav til de lokale aftaler, dog skal aftalerne indeholde oplysninger om ”hvilke ansatte, der i en angivet periode varetager andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og/eller lokaliteter, samt hvordan den ansatte oplæres”.
  • I akutte og ekstraordinære situationer kan arbejdsgiver handle uden aftale i situationen, men skal inden for en uge optage drøftelse og indgå lokal aftale.

Evt. lokale aftaler udløber senest 14 dage efter fælleserklæringens udløb – dvs. senest den 4. juni 2021 – med mindre et tidligere tidspunkt er aftalt i den lokale aftale.

Hent fælleserklæringen (pdf)

Opdateret 7. april 2021.

Her kan du hente en oversigt over satser for de hyppigste arbejdstidsbestemte tillæg i kommuner og regioner:

Arbejdstidsbestemte tillæg og andre ulempeydelser pr. 1. oktober 2020 (pdf)

Hvis der skal arbejdes på andre tidspunkter end dagtimerne mandag til fredag skal der indgås lokal aftale.

Vi anbefaler, at I følger oplægget i vedhæftede udkast til lokalaftale.

Hent udkast til lokalaftale (word)

Opdateret 16. december 2020

Se Sundshedsstyrelsens notat, der beskriver det ansvar, der påhviler arbejdsgivere og medarbejdere på hospitaler, plejecentre, sociale botilbud mv. for at hindre smittespredning med COVID-19:

Arbejdsgiveres og personales ansvar for at hindre smittespredning i sundheds- og ældresektoren samt i indsatser for socialt udsatte

Er du offentlig leder? Se ofte stillede spørgsmål

På baggrund af de fortsat skærpede restriktioner, som gælder i alle kommuner i hele landet, har Forhandlingsfællesskabets organisationer – herunder Danske Fysioterapeuter – og KL aftalt en forlængelse af tidligere fælleserklæringer.

Fælleserklæringen gælder nu frem til den 21. maj 2021. Forhandlingsfællesskabet forventer ikke at aftale yderligere forlængelser.

Fælleserklæringen har som tidligere dette hovedindhold:

  • Omdrejningspunktet er så vidt muligt frivillighed, hvis der skal varetages opgaver udenfor eget arbejdsområde, men det er ikke en absolut forudsætning.
  • Det er fortsat en forudsætning, at der alene er tale om at varetage opgaver i kritiske funktioner, og at der sikres nødvendig oplæring.
  • Det er indskrevet i fælleserklæringen, at hvis eksisterende overenskomster og aftaler rummer mulighed for fleksible løsninger, skal der ikke indgås lokal aftale, men det vil være fornuftigt med en drøftelse.
  • Aftaler om varetagelse af andre arbejdsopgaver på andre tidspunkter og lokaliteter, end det er muligt inden for eksisterende overenskomster, drøftes og indgås lokalt (har særlig relevans for selvtilrettelæggende fysioterapeuter)
  • Der er ingen formkrav til de lokale aftaler, dog skal aftalerne indeholde oplysninger om ”hvilke ansatte, der i en angivet periode varetager andre arbejdsopgaver, på andre tidspunkter og/eller lokaliteter, samt hvordan den ansatte oplæres”.
  • I akutte og ekstraordinære situationer kan arbejdsgiver handle uden aftale i situationen, men skal inden for en uge optage drøftelse og indgå lokal aftale.

Evt. lokale aftaler udløber senest 14 dage efter fælleserklæringens udløb – dvs. senest den 4. juni 2021 – med mindre et tidligere tidspunkt er aftalt i den lokale aftale.

Hent fælleserklæringen (pdf)

Opdateret 7. april 2021.

Her kan du hente en oversigt over satser for de hyppigste arbejdstidsbestemte tillæg i kommuner og regioner:

Arbejdstidsbestemte tillæg og andre ulempeydelser pr. 1. oktober 2020 (pdf)

Er du ledig? Se ofte stillede spørgsmål

Ja, a-kasserne betaler fortsat dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge og efterløn som normalt.

Hvis du i perioden mellem den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021 opbruger din dagpengeret, vil du få forlænget din ret til dagpenge med to måneder. Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med 3 måneder.

Du skal være opmærksom på, at situationen kan ændre sig. Hold dig løbende orienteret på a-kassernes hjemmesider:

DSA’s hjemmeside om corona-situationen

ASE’s hjemmeside om corona-situationen

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Opdateret 28. oktober 2020

Er du studerende? Se ofte stillede spørgsmål

I forbindelse med hjælpepakkerne fra foråret 2020 blev det besluttet, at studerende fik mulighed for at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. pr. måned ud over de gældende stipendie og SU-lånemuligheder.

Ordningen løb i første omgang til og med august måned 2020, men det er nu besluttet, at de udvidede SU-lånemuligheder genoptages for studerende fra den 1. november 2020 frem til den 31. januar 2021.

Det betyder, at du som studerende har ret til at optage ekstra SU-lån og slutlån i november og december måned 2020 samt i januar måned 2021. I november og december måned 2020 vil du som studerende kunne låne op til 6.388 kr., mens du i januar måned 2021 vil kunne låne op til 6.468 kr.

Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer snarest muligt.

Opdateret 28. oktober 2020

Se også vores temaside, hvor vi løbende samler alle vores informationer om corona-virussens betydning for jeres arbejdsforhold som fysioterapeuter

Del eller udskriv siden