FAQ om coronavirus: Det skal du vide som fysioterapeut

Her kan du læse svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus (COVID-19) fra medlemmer. Siden opdateres løbende. 

Ja, arbejdsgiver og medarbejdere kan vælge at nedsætte arbejdstiden gennem en aftale som alternativ til opsigelse.

Reglerne for arbejdsfordeling er lempet i forbindelse med COVID-19.

Ved en arbejdsfordeling nedsættes arbejdstiden, uden at man opsiger medarbejderen. Samtidig med at arbejdstiden nedsættes, kan medarbejderen få supplerende dagpenge.

Læs mere på om arbejdsfordeling som alternativ til afskedigelse på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Arbejdsfordeling etableres ved, at arbejdsgiver og medarbejdere sammen aftaler, at man i en kortere periode går ned i tid for at undgå opsigelser. Der kan etableres arbejdsfordeling i op til 13 uger. Medarbejderen skal være dagpengeberettiget medlem af en a-kasse for at kunne modtage dagpenge. Det er fortsat et krav, at medarbejderen opfylder de almindelige betingelser for dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Normalt skal arbejdsfordeling varsles med en uges varsel over for jobcentret. Nu kan den træde i kraft samme dag den varsles. Klinikken kan sende aftale om arbejdsfordeling til jobcentret pr. e-mail.

Alle medarbejdere på arbejdspladsen/ i afdelingen skal underskrive aftalen, for at der kan etableres arbejdsfordeling. Herudover skal der være mindst to medarbejdere på arbejdspladsen, som kan omfattes af aftalen.

Her er de samlede betingelser for arbejdsfordeling i den aktuelle situation:

  • Medarbejderen skal være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.
  • Arbejdsfordelingen skal ske efter en kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden.
  • I aftalen skal det fremgå, at den enkelte medarbejder kan frigøre sig uden varsel for at tage anden beskæftigelse med højere arbejdstid.
  • Hvis bare én medarbejder ikke vil deltage, kan man ikke etablere arbejdsfordeling.
  • Aftalen skal anmeldes til det lokale jobcenter (kan gøres elektronisk).
  • Medarbejdere på barselsorlov skal ikke omfattes, medmindre barslen slutter under arbejdsfordelingen.
  • Det er Danske Fysioterapeuters vurdering, at en sygemeldt medarbejder skal omfattes, således at denne også skal acceptere en aftale om arbejdsfordeling. Medarbejderen vil i dette tilfælde få sygedagpenge i stedet for supplerende dagpenge.
  • Følgende blanketter skal bruges til at indgå aftalen:
    https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/ab292.pdf
    https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/ab293.pdf
  • Arbejdstiden nedsættes med mindst hele 2 dage pr. uge.

    En arbejdsfordeling kan enten være tilrettelagt med nedsættelse i hele dage – hvor der mindst skal ske en nedsættelse med 2 hele arbejdsdage.

    Hvis et medlem ikke arbejder en dag i løbet af en uge – så anses arbejdsfordelingen for at være tilrettelagt med nedsættelse af arbejdstiden i uger. Og så er der følgende modeller at arbejde ud fra:

    1) 1 uges arbejde/1 uges ledighed.
    2) 2 ugers arbejde/1 uges ledighed.
    3) 2 ugers arbejde/2 ugers ledighed.

    Se nærmere på dette link 
  • Arbejdsgiver må ikke opsige medarbejdere grundet arbejdsmangel under arbejdsfordelingen. Afskediges en medarbejderen grundet arbejdsmangel, stopper arbejdsfordelingen for alle.
  • Alle i virksomheden eller afdelingen skal være på samme vilkår vedrørende arbejdsfordelingen.
  • Arbejdsgiver betaler 1. og 2. ledighedsdag (g-dage) for hver periode arbejdsfordelingen er gældende. Hvis klinikken f.eks. indgår arbejdsfordelingen for 13 uger, skal der således kun betales g-dage én gang).

Man kan læse mere om arbejdsfordeling her

Kontakt Danske Fysioterapeuter og Arbejdsgiverrådgivningen, hvis klinikken og medarbejderne har spørgsmål vedrørende aftale om arbejdsfordeling.

Folketinget har på baggrund af en trepartsaftale vedtaget et hastelovforslag om en lønkompensationspakke, der gælder for virksomheder, som forventer at skulle varsle enten afskedigelser for mindst 30 procent af den samlede medarbejderstab eller afskedigelser af mere end 50 medarbejdere.

Klinikker, som forventer afskedigelser i den størrelsesorden, kan som følge af ordningen få lønkompensation fra staten, såfremt de fyringstruede medarbejdere hjemsendes med fuld løn. Det er udgangspunktet, at medarbejderne skal have fuld løn, som svarer til lønnen før COVID-19. Der er imidlertid åbnet for, at ordningen med lønkompensation kan kombineres med en aftalt lønnedgang. Læs mere om denne mulighed nedenfor. Klinikker vil imidlertid ikke kunne modtage lønkompensation, såfremt medarbejderne er hjemsendt uden løn.

Lønkompensationen er 75 % af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansatte. Lønkompensationen beregnes på baggrund af den faktiske løn og ikke garantilønnen. For timelønnede kan lønkompensationen udgøre 90 % af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansatte.

Hjemsendt uden arbejde

Det er et krav, at klinikken hjemsender de medarbejdere, som der ansøges om lønkompensation for, og at disse medarbejdere ikke udfører arbejde hjemmefra. Klinikken vil kunne hjemsende medarbejderne med 1 dags varsel.

Arbejdsgiver må ikke afskedige i perioden

Det er ligeledes et krav, at klinikken ikke afskediger medarbejdere på grund af økonomiske forhold i den periode, som der søges lønkompensation for. Klinikken kan herudover ikke anvende lønkompensation sammen med eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn, og det må ud fra aftalens ordlyd antages, at lønkompensation ikke kan kombineres med arbejdsfordelingsaftaler. Klinikken kan formentlig heller ikke hjemsende timelønnede studerende og instruktører uden løn og samtidig anvende reglerne om lønkompensation for øvrige medarbejdere.

Medarbejderen skal bidrage med op til 5 dages ferie/fravær

Endelig er det et krav, at den enkelte medarbejder, som der søges lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden, såfremt perioden udgør 3 måneder. Den ferie eller afspadsering, som den enkelte medarbejder skal afvikle, skal beregnes forholdsmæssigt i forhold til den konkrete hjemsendelsesperiode. Det vil betyde, at i det tilfælde, at en medarbejder for eksempel hjemsendes i 1,5 måned, vil det svare til 50%, og den afholdte ferie eller afspadsering vil udgøre 2,5 dage.

I det tilfælde at medarbejderen ikke har ferie eller afspadsering svarende til fem dage, kan medarbejderen vælge at holde tjenestefri uden løn eller anvende dage fra det nye ferieår i den del af hjemsendelsesperioden, hvor medarbejderen ikke får løn. Ferie, afspadsering og tjenestefri uden løn, som er afviklet efter den 9. marts 2020, indgår i opgørelsen af de fem dage. Det er ikke muligt for klinikken at modtage lønkompensation for disse fem dage.

Klinikken fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår den periode, hvor medarbejderen ikke modtager løn, skal afholdes inden for hjemsendelsesperioden. Kan klinikken og medarbejderen ikke blive enige, er det klinikken, som placerer dagene, men klinikken skal i den forbindelse sørge for, at dagene fordeles forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden. Medarbejderen er under hjemsendelsesperioden omfattet af sine sædvanlige ansættelsesvilkår.

Genoptagelse af arbejdet med 1 dags varsel

Klinikken kan med 1 dags varsel forlange, at medarbejderen genoptager arbejdet. Afbrydes hjemsendelsen i hjemsendelsesperioden, fordi medarbejderen genoptager arbejdet, eller fordi medarbejderen ophører i ansættelsesforholdet, genindtræder medarbejderen i de ansættelsesvilkår, der var på tidspunktet for hjemsendelsen.

Mulighed for aftale om lønnedgang

Ordningen med lønkompensation kan kombineres med en aftalt lønnedgang på klinikken som konsekvens af COVID-19. Dette indebærer, at klinikken skal have indgået en aftale om lønnedgang med medarbejderen inden ansøgningstidspunktet. Således kan en lønnedgang ikke gennemføres over for en medarbejder, som er ansat på individuel kontrakt, uden at medarbejderen har accepteret dette.

Det er et krav, at et flertal af de berørte medarbejdere accepterer at indgå en aftale om lønnedgang. Accepterer et flertal af de berørte medarbejdere ikke en sådan aftale om lønnedgang, vil aftalen ikke være omfattet af ordningen om lønkompensation.

I det tilfælde hvor et flertal af medarbejderen indgår en aftale om lønnedgang, men en medarbejder ikke ønsker at indgå aftalen, kan klinikken som sædvanligt varsle lønnedgangen over for medarbejderen med den pågældende medarbejders individuelle opsigelsesvarsel.

Benytter klinikken sig af muligheden for at kombinere lønkompensation med en aftalt lønnedgang, skal de 5 dages ferie, afspadsering eller tjenestefri uden løn imidlertid ikke afvikles for medarbejderens regning under en hjemsendelse i den lønkompenserende periode. Således har medarbejderen i dette tilfælde krav på den aftalte løn i hele hjemsendelsesperioden og uden at bruge egen ferie/anden fravær.

Ordningen er midlertidig, og klinikker vil højest kunne få lønkompensation i tre måneder fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020.For at kunne indgå i lønkompensationsordningen kan klinikker, der har indgået en aftale om lønnedgang, ikke indgå yderligere lønnedgangsaftaler før den 9. juni 2020. Klinikker, der har indgået lønnedgangsaftaler efter den 9. marts 2020, vil være omfattet af lønkompensationsordningen, såfremt aftalen lever op til de beskrevne kriterier.

Klinikker skal ansøge om lønkompensationen på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal virk.dk, og kompensationen udbetales på baggrund af klinikkens oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers skulle være afskediget som følge af COVID-19. Klinikken skal i den forbindelse oplyse medarbejdernes CPR-nummer, ligesom klinikken skal begrunde, hvilken periode man forventer arbejdsmangel inden for de tre måneder. Derudover skal klinikken kunne dokumentere med revisorbistand, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Det forventes, at Erhvervsstyrelsen er klar til at modtage ansøgninger fra midt uge 13, og at de første lønkompensationer kan udbetales ugen efter.

Har du som medarbejder spørgsmål til denne ordning, kan du kontakte Danske Fysioterapeuter.

Har du som klinikejer spørgsmål til denne ordning, kan du kontakte Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverrådgivning.

Regeringen har vedtaget et hastelovforslag, som giver små og mellemstore virksomheder ret til at udskyde betalingen af moms og B-skat med henblik på at give virksomhederne en bedre likviditet.

Små virksomheder defineres som virksomheder, hvis momspligtige omsætning er under 5 mio. kr. årligt. For dem gælder, at betalingsfristen udskydes fra den 1. september 2020 til den 1. marts 2021.

Mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, hvis momspligtige omsætning ligger mellem 5-50 mio. kr. årligt. Betalingsfristen udskydes for dem fra den 2. juni 2020 til den 1. september 2020.

Regeringen har herudover vedtaget, at betalingsfristen for B-skat mv. den 20. april 2020 udskydes til den 22. juni 2020, og at betalingsfristen for B-skat mv. den 20. maj 2020 udskydes til den 21. december 2020.

Du skal være opmærksom på, at det alene er betalingsfristen, der ændres, og at fristen for indberetning således ikke ændres.

Selvstændige erhvervsdrivende kan desuden nedjustere virksomhedens forventede overskud, således at B-skatteraterne nedsættes for 7 ud af årets 10 resterende rater.

Det bemærkes, at Danske Fysioterapeuter ikke rådgiver om skatteområdet, og at alle spørgsmål herom således henvises til SKAT.

Regeringen har indgået en aftale om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige og små erhvervsdrivende. Hvis du som lejer ikke har ansatte eller ikke forventer at have fast udgifter i din virksomhed for mere end 25.000 kr. i kompensationsperioden, er det denne hjælpepakke du skal søge. Den tekniske løsning for ansøgning af denne hjælpepakke forventes klar omkring uge 15.

Ordningen betyder, at du som selvstændig eller lille virksomhed med op til 10 ansatte kan blive kompenseret, hvis du forventer minimum 30 % nedgang i omsætningen som konsekvens af COVID-19. Det er et krav, at din virksomhed i gennemsnit har haft en omsætning på mindst 15.000 kr. pr. måned i det seneste regnskabsår.

Ordningen er forbeholdt virksomhedsejere, der har mindst 25 % ejerskab og arbejder i virksomheden. Herudover skal du som selvstændig eller lille virksomhed være registreret i CVR- og CPR-registrene for at være omfattet, og virksomheden skal være registreret senest den 1. februar 2020.

Staten vil kompensere med 75 % af det forventede omsætningstab, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned (pr. CPR-nummer, hvor der er flere ejere). Omsætningstabet opgøres i forhold til den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskabsår.

Ordningen er midlertidig, og den vil gælde fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020.

Du skal være opmærksom på, at du som selvstændig eller lille virksomhed ikke vil kunne få dækket de samme omkostninger fra forskellige støtteordninger, som er indført som følge af COVID-19.

For at kunne modtage kompensation skal en række dokumentationskrav iagttages.

  • Der stilles krav om, at der skal følge en tro- og loveerklæring med indmeldelsen af et forventet omsætningstab.
  • Det skal begrundes, hvordan omsætningstabet er en konsekvens af COVID-19.
  • Herudover skal du som virksomhedsejer efterfølgende med revisorbistand dokumentere et omsætningstab på mindst 30 % for kompensationsperioden i forhold til den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår.

Hvis du som virksomhedsejer ikke opgør et årsregnskab, skal tabsregnskabet opgøres på baggrund af momsregistreringerne til SKAT. Hvis din virksomhed har eksisteret i under 6 måneder, skal du på anden måde godtgøre, at der er tale om en omsætningsnedgang som følge af COVID-19. Dette kan eksempelvis ske gennem konteringsoplysninger mv. 

Det bemærkes, at der ikke er tale om et lån, hvorfor du som selvstændig eller lille erhvervsdrivende ikke vil skulle tilbagebetale den kompensation, som du modtager fra staten, medmindre din virksomheds omsætning ikke er faldet med 30 % i kompensationsperioden, eller hvis du som virksomhedsejer har en personlig indkomst, der overstiger 0,8 mio. kr. i skattesystemet for regnskabsåret 2020. Er dette tilfældet, vil du således skulle tilbagebetale kompensationen samt renter.

Yderlige information om ansøgningsprocessen vil blive offentliggjort på virksomhedsguiden.dk

Regeringen har indgået en aftale om en midlertidig kompensationsordning for virksomheders dokumenterbare faste udgifter, herunder for eksempel husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter, som skal betales, selvom kunderne udebliver.

Ordningen retter sig mod virksomheder, hvor omsætningsgrundlaget midlertidigt er forsvundet eller kraftigt reduceret. Således er der i aftalen lagt op til, at omsætningsnedgangen skal være mere end 40 %.

Der lægges i aftalen op til, at en andel af de faste udgifter kompenseres efter følgende trappe:

  • 80 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 %
  • 50 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 %
  • 25 %, hvis omsætningsnedgangen har været på 40-60 %
  • Erhvervsdrivende, som er påbudt fuldt lukket, vil blive kompenseret 100 %

Kompensationsperioden er op til 3 måneder, og ordningen vil blive iværksat hurtigst muligt.

Det er et krav, at de faste dokumenterbare udgifter udgør over 25.000 kr. i perioden, og der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.

For at kunne modtage kompensation skal en række dokumentationskrav iagttages.

  • Der stilles krav om, at du som virksomhed sender en revisorpåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra den 9. marts 2020 til den 9. juni 2020 som følge af COVID-19.
  • Herudover skal virksomheden bekræfte med en tro- og loveerklæring, at omsætningen er faldet.

Erhvervsstyrelsen vil herefter udbetale kompensationen, men der vil løbende gennemføres stikprøvekontrol, og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

Der ydes 80 % støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen, såfremt en ansøgning udløser kompensation.

Det bemærkes, at der ikke er tale om et lån, hvorfor du som virksomhed ikke vil skulle tilbagebetale den kompensation, som du modtager fra staten, medmindre virksomhedens omsætning er faldet væsentligt mindre. Er dette tilfældet, vil du skulle tilbagebetale kompensationen samt renter.

De nærmere retningslinjer for udmøntningen af ordningen vil blive fastlagt de kommende dage.

Yderlige information om ansøgningsprocessen vil blive offentliggjort på virksomhedsguiden.dk

Reglerne for hjælpepakkernes ansøgninger og kompensationsmuligheder kan være komplicerede og svære at gennemskue. Derfor har Danske Fysioterapeuter indgået en særaftale om gratis revisorhjælp for foreningens selvstændige medlemmer, dvs. ejere, lejere og nye start-ups.

Læs mere om gratis revisorhjælp til selvstændige

Din arbejdsgiver kan godt varsle dig ned i løn.

Der vil dog være tale om en væsentlig ændring af din kontrakt, hvorfor en sådan lønreduktion først kan ske ved udløbet af dit individuelle opsigelsesvarsel.

Såfremt din arbejdsgiver vælger at opsige dig, med baggrund i at du ikke accepterer en sådan lønreduktion, kan der være tale om en usaglig opsigelse.

Du skal være opmærksom på, at vi er i en meget særlig situation, og at din arbejdsgiver derfor nok har et stort spillerum, så kontakt Danske Fysioterapeuter, inden du siger ja eller nej til at acceptere lønnedgangen.

Bemærk i øvrigt mulighederne under de statslige hjælpepakker, som er beskrevet øverst på siden.

Coronavirussen påvirker mange arbejdspladser og vil med meget stor sandsynlighed komme til at skabe en situation, hvor arbejdsgivere som følge af mangel på varer, kunder eller andet kan blive nødt til at afskedige medarbejdere.

Arbejdsgiveren skal i så fald følge de almindelige regler omkring afskedigelse – og udgangspunktet er, at afskedigelser i den situation er saglige.

Hvis der er tale om kollektive afskedigelser, vil reglerne i lov om varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang skulle følges.

Bemærk også muligheden for at indgå aftaler om arbejdsfordeling (som alternativ til afskedigelser), som også er beskrevet her på siden.

1. Syg med Corona-virus

Hvis du er syg, og er ansat med løn under sygdom, har du ret til løn.

2. Får jeg løn, når jeg er blevet bedt om eller pålagt at arbejde hjemmefra?

Ja, du er berettiget til at få løn for det arbejde, som du udfører. Dette gælder, uanset om det er på arbejdspladsen eller uden for arbejdspladsen.

3. Hvilke rettigheder har jeg, hvis min arbejdsgiver hjemsender mig, fordi der ikke er mere arbejde eller uden pålæg om at arbejde hjemmefra?

Offentligt ansatte
Statsministeren har garanteret, at offentligt ansatte får løn, selvom de sendes hjem.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Privat ansatte med fast løn
Det er Danske Fysioterapeuters vurdering, at man som udgangspunkt er berettiget til sædvanlig løn, hvis ens private arbejdsgiver hjemsender en, fordi der ikke er noget arbejde, som man kan udføre.

Danske Fysioterapeuter er således af den opfattelse, at arbejdsgiveren bærer risikoen for, at der ikke er noget arbejde, som man kan udføre. Vi er bevidste om, at nogle arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Såfremt der er indgået en aftale om arbejdsfordeling eller søges lønkompensation (altså bruges en af statens hjælpepakker), så læs om betydningen af disse for din løn øverst på denne side)

Provisionslønnede
Det er Danske Fysioterapeuters vurdering, at provisionslønnede er berettiget til den løn, som de ellers ville have tjent, hvis de ikke var blevet hjemsendt. Der må således tages udgangspunkt i den gennemsnitlige indtjening i de seneste 3 måneder. Vær opmærksom på, at Danske Fysioterapeuters provisionskontrakter på praksisområdet indeholder en garantiløn, som man som minimum er berettiget til.

Vi er bevidste om, at flere arbejdsgiverforeninger ikke er enige i denne opfattelse, og at ansatte flere steder hjemsendes uden løn med henvisning til force majeure. Arbejdsgiverne har fortolkningsfortrinnet, og de kan derfor undlade at udbetale løn, men dette kan bestrides, hvilket vil betyde, at det skal afgøres af retten, hvem der har ret. I givet fald skal man huske at protestere mod den manglende lønudbetaling.

Man skal være opmærksom på, at man i denne situation skal stå til rådighed for arbejdsgiveren, og at man må forvente at skulle arbejde.

Såfremt der er indgået en aftale om arbejdsfordeling eller søges lønkompensation (altså bruges en af statens hjælpepakker), så læs om betydningen af disse for din løn øverst på denne side)

Bemærk i øvrigt mulighederne under de statslige hjælpepakker, som er beskrevet øverst på siden.

Timelønnede
Hvis du er timelønnet og ansat som funktionær, så er du omfattet af samme regler som beskrevet ovenfor.

Hvis du ikke er funktionæransat, så kontakt os for nærmere vejledning.

Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til personer, der er i en særlig risikogruppe, og de vurderer også, at anbefalingerne tilmed vedrører gravide. Det kan være vanskeligt at overholde anbefalingerne, når man skal møde på arbejde, og måske særligt hvis man har patientkontakt. Det er en lægelig vurdering, om det er forsvarligt at gå på arbejde, og man skal tale med sin læge herom.

Hvis man er i en særlig risikogruppe, kan lægen vurdere, om man bør sygemeldes.

Hvis man er gravid, vil lægen vurdere, om arbejdet kan varetages uden risiko for fosteret. Hvis det ikke er muligt, kan lægen sygemelde dig.

Vi anbefaler, at du kontakter Danske Fysioterapeuter for rådgivning, hvis du er i en særlig risikogruppe eller er gravid.

Læs også på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Når en ansat i sundheds- og ældresektoren tilhører en særlig risikogruppe - hvad så?

Det er ledelsen på den enkelte arbejdsplads, der har ansvaret for at lede og fordele arbejdet, og det ligger inden for ledelsesretten at ændre i prioriteringerne. Som fysioterapeut kan du derfor godt blive pålagt andre opgaver end normalt. Har du spørgsmål til evt. ændringer i dine opgaver, skal du kontakte egen nærmeste leder. Det er arbejdsgiverens ansvar at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Den nuværende krisesituation kræver, at vi alle sammen løfter i flok. Det er også den tilgang Danske Fysioterapeuter har. Derfor opfordrer vi til at udvise fleksibilitet og sige ja til andre opgaver, hvor det er fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside, kan du løbende følge deres anbefalinger.

Det er naturligvis en forudsætning, at du som medarbejder får din løn, som du plejer.

Der er indgået en aftale, som omfatter alle offentligt ansatte, som ikke varetager opgaver i hele eller dele af perioden fra 28. marts – 13. april 2020.

Har du dage, hvor du ikke arbejder, kan din arbejdsgiver pålægge dig at holde fri i op til 5 arbejdsdage. Dagene skal holdes som hele dage.

Du kan bruge feriedage, dage fra 6. ferieuge, afspadsering og/eller flextid. Du kan også bruge omsorgsdage og seniordage. Valget mellem typerne af frihed og hvornår den skal afvikles aftales med din leder. Din leder vil kunne varsle tidspunktet med 1 dages varsel, men udgangspunktet er, at I skal lave en aftale om det.

Hvis du allerede har afholdt ferie, 6. ferieuge eller afspadsering i perioden fra den 13. marts til den 27. marts 2020 medregnes som allerede afholdt frihed.
Du kan stadig være pålagt at kunne møde ind med kort varsel på disse fridage.

Fremrykning af frihed

Hvis du allerede har planlagt frihed i perioden fra den 14. april – 30. april 2020 kan disse fremrykkes til afholdelse fra nu og frem til den 13. april 2020.

Arbejdsgiver skal erstatte et evt. økonomisk tab som følge af en sådan ændring.

Andre ferieændringer

Hvis din arbejdsgiver ønsker andre ændringer af ferie, så kan det ske, hvis der foreligger en force majeure-lignende situation.

Se aftale for regioner (pdf)

Se aftale for kommuner (pdf)

Se aftale for staten (pdf)

Hvis arbejdspladsen er omfattet af en force majeure situation, kan ferie varsles med kortere varsel end en måned. På mange private arbejdspladser, hvor der ingen kunder er, vil situationen lige nu opfylde kriterierne for force majeure. Er ferien endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Det forudsætter dog, at du har ferie tilbage, og at du ikke tidligere har indgået en aftale med din arbejdsgiver om, at ferien overføres til næste ferieår.

Hvis arbejdsgiver ønsker at inddrage ferie, så kan det ikke ske for allerede påbegyndt ferie. Er ferie endnu ikke påbegyndt, kan den udskydes eller fremrykkes, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

Arbejdsgiver skal erstatte eventuelt økonomisk tab på grund af ændringen af planlagt ferie.

Som udgangspunkt har du ikke ret til at udeblive fra dit arbejde på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Hvis du har spørgsmål om fx smittefare på arbejdspladsen, kan du kontakte din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, eller du kan gå direkte til din arbejdsgiver.

 

Ja, det er et krav, at alle medarbejdere kollektivt accepterer aftalen om arbejdsfordeling. Såfremt klinikken både har fysioterapeuter og administrativt personale ansat, er det Arbejdsgiverrådgivningens vurdering, at de to medarbejdergrupper samlet skal acceptere én aftale om arbejdsfordeling.

Medarbejdere ansat i fleksjob har ikke et behov for at være medlem af en a-kasse, da de får ledighedsydelse fra kommunen. Det er dog alligevel et krav, at medarbejdere ansat i fleksjob også accepterer aftalen om arbejdsfordeling.

Som klinikejer kan man opfordre sine medarbejdere, der er ansat i fleksjob til at kontakte ydelseskontoret i deres kommune for at høre, om kommunen kan sup-plere med et højere flekslønstilskud. Man bør også opfordre sine medarbejder, der er ansat i fleksjob til at drøfte deres individuelle skånebehov med kommunen i forbindelse med en eventuel aftale om arbejdsfordeling.

En provisionslønnet er aflønnet på baggrund af deres indtjening for perioden. I den nuværende situation, hvor mange fysioterapeuter er hjemsendt på grund af smitterisiko for COVID-19, er der ingen eller mindre indtjening for medarbejderen, og provisionen er derfor formentlig meget lav. Spørgsmålet er herefter, hvilken løn medarbejderen har krav på under hjemsendelsen. Det er Arbejdsgiverrådgivningens opfattelse, at en provisionslønnet fysioterapeut alene har krav på garantilønnen under hjemsendelsen, og klinikken skal på virk.dk ansøge om løn-kompensation beregnet med 75 % af garantilønnen.

Fysioterapeut ansat på basiskontrakt

I medfør af pkt. 3.2 i Danske Fysioterapeuters basiskontrakt for provisionslønnede er medarbejderne sikret en garantiløn på kr. 26.250 inkl. pension. Det vil sige, at den hjemsendte provisionslønnede fysioterapeut har krav på kr. 26.250 inkl. pension.

Se basiskontrakten for provisionslønnede (pdf)

Fysioterapeut ansat på ældre kontrakt

Er den provisionslønnede fysioterapeut ansat på en ældre kontrakt fra før basiskontrakten trådte i kraft fra den 24. juni 2019, har den provisionslønnet også krav på garantilønnen på kr. 26.250 inkl. pension. Dette er fastslået i pkt. 1.7 i aftalen om ”Overgangsordning til basiskontrakt – fast løn og provision”.

Se aftalen om overgangsordning (pdf)

Såfremt en fysioterapeut er hjemsendt, og derfor ikke opnår nogen provision, har de ret til deres garantiløn på kr. 26.250 inkl. pension.

Klinikken kan i så fald via virk.dk søge lønkompensation, der vil udgøre 75% af de kr. 26.250 inkl. pension.

Er den provisionslønnede fysioterapeut sygemeldt, har vedkommende krav på den indtægt, medarbejderen ”antageligt” ville have oppebåret.

Udgangspunktet for denne beregning er et gennemsnit af medarbejderens løn de seneste 3 måneder. Henset til den nuværende situation på klinikkerne, hvor patientantallet er stærkt reduceret, er det Arbejdsgiverrådgivningens opfattelse, at medarbejderen alene har ret til garantiløn under sygdom.

Klinikken kan via virk.dk søge om lønkompensation for 75% af den løn, medarbejderen ud fra en gennemsnitsberegning antageligvis ville have haft af indtægt. Lønkompensationen kan dog højest udgøre kr. 23.000 pr. måned.

Som det ser ud nu, skal medarbejderen have tiltrådt sin stilling, inden den 9. marts 2020, før man kan få lønkompensation for denne. Det vil sige, at selvom der er indgået en ansættelseskontrakt før den 9. marts 2020, så kræves det også, at medarbejderen har haft sin første arbejdsdag før den 9. marts 2020. Reglerne om lønkompensation forventes vedtaget tirsdag den 24. marts 2020 og efterfølgende vil der blive udstedt en eller flere bekendtgørelser med mere detaljerede regler. Det må forventes, at en lang række konkrete spørgsmål først afklares i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelsen.

Arbejdsgivere er ansvarlige for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsgivere skal sørge for at minimere eller begrænse risikoen for smitte mellem medarbejdere.

Dette indebærer, at Covid-19 kan medføre konsekvenser for arbejdsgivere og klinikker.

Vi anbefaler, at arbejdsgivere løbende følger med i udviklingen Covid-19, herunder meddelelser fra Sundhedsstyrelsen, fra Folketinget, fra Beskæftigelsesministeriet, fra CoronaVirus og fra DFYS:

Arbejdsgiveres ledelsesret indebærer, at arbejdsgivere er berettiget til at hjemsende medarbejdere, hvis der konkret er frygt for Covid-19.

En medarbejder, der hjemsendes af arbejdsgiveren, vil som udgangspunkt være berettiget til løn under hjemsendelsen.

Hvis en medarbejder er sygemeldt som følge af Covid-19 eller er pålagt tvungen karantæne, har medarbejderen lovligt fravær. Det betyder, at medarbejderen er berettiget til løn under sygemeldingen eller karantænen, hvis medarbejderen almindeligvis er berettiget til løn under sygdom.

Det forventes, at Folketinget vil vedtage en lov den 17. marts 2020, der indebærer, at arbejdsgivere kan få sygedagpengerefusion fra den 1. sygedag, hvis de øvrige betingelser i sygedagpengeloven er opfyldt.

En medarbejder, der nægter at møde på arbejde, der ikke er sygemeldt, og der ikke er pålagt tvungen karantæne, har ikke lovligt fravær.

Det medfører, at medarbejderen ikke er berettiget til løn i den periode, hvor medarbejderen nægter at udføre sit arbejde. Det kan også medføre ansættelsesretlige sanktioner, herunder advarsel og afskedigelse, afhængigt af den konkrete situation.

Hvis en arbejdsgiver er i tvivl, om en medarbejder er syg, kan arbejdsgiveren pålægge medarbejderen at indhente en lægeerklæring.

Hvis en medarbejder nægter at udføre sit arbejde som følge af, at en kollega eller en patient udviser symptomer på Covid-19, kan dette eventuelt betragtes som lovligt frafald.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere retter henvendelse til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com med henblik på at drøfte en medarbejders nægtelse af at udføre arbejde og eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser som følge heraf.

Arbejdsgivere kan i medfør af ledelsesretten pålægge en medarbejder at udføre arbejde hjemme under en hjemsendelse;

  • hvis det er er praktisk muligt,
  • hvis det arbejde som medarbejderen pålægges at udføre hjemme ligger inden for rammerne af medarbejderens ansættelse, og
  • hvis medarbejderen ikke er sygemeldt.

Hvis arbejdsgiveren har hjemsendt medarbejderen, er medarbejderen berettiget til løn, uanset om medarbejderen udfører arbejde hjemme eller ikke.

Bemærk i øvrigt mulighederne under de statslige hjælpepakker, som er beskrevet øverst på siden.

Arbejdsgivere er som udgangspunkt ikke berettiget til at spørge medarbejderen om helbredsmæssige oplysninger i medfør af helbredsoplysningsloven.

Hvis en medarbejder frivilligt oplyser arbejdsgiveren om, at medarbejderen har Covid-19, er arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke berettiget til at registrere eller videregive disse oplysninger uden medarbejderens samtykke. Arbejdsgiversgivere skal derfor sørge for, at der ikke registreres oplysninger om, at medarbejdere er smittet med Covid-19. For eksempel skal samtlige sendte og modtagne e-mails, der indeholder disse oplysninger, slettes.

Den 5. marts 2020 har Datatilsynet oplyst, at arbejdsgivere kan registrere og videregive nedenstående oplysninger, såfremt oplysningerne ikke kan anses som helbredsoplysninger, og såfremt det er nødvendigt. Det kan for eksempel være:  

  • at en medarbejder er hjemvendt fra et såkaldt ”risikoområde”,
  • at en medarbejder er i hjemmekarantæne (uden nærmere at angive årsagen), og
  • at en medarbejder er syg (uden nærmere at angive årsagen).

Arbejdsgivere kan også i helt særlige situationer være berettiget til at registrere og videregive oplysninger om, at en medarbejder er smittet med Covid-19 uden medarbejderens samtykke, hvis dette er nødvendigt for, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige foranstaltninger.

Vi anbefaler, at arbejdsgivere søger rådgivning hos Arbejdsgiverrådgivningen, inden arbejdsgiveren registrer eller videregiver oplysninger om, at en medarbejder er smittet med Covid-19.

Restferie

Arbejdsgivere kan varsle restferie med 1 måneds varsel, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette, eller medmindre parterne har indgået en aftale om kortere varsel af restferie.

Som følge af regeringens anbefalinger fra 11. marts 2020 og frem i forhold til Covid-19, kan arbejdsgivere, der lider et væsentligt driftsmæssigt tab som følge af anbefalingerne, varsle restferie med et varsel, der er kortere end 1 måned og formentligt straks henset til den økonomiske påvirkning som følge af sundhedskrisen.

Dette gælder både i forhold til restferie:

  • som medarbejderen på varslingstidspunktet har planlagt til at afholde på et senere tidspunkt, og
  • som medarbejderen på varslingstidspunktet ikke har planlagt at afholde på et senere tidspunkt.

Feriefridage

Hvis en medarbejder er berettiget til feriefridage, er feriefridagene ikke omfattet af ferieloven og reguleres derfor af parternes aftale, herunder ansættelsesaftaler, medarbejderhåndbøger, tillæg, etc. 

Det afhænger således af den konkrete aftale, hvorledes feriefridage kan varsles afholdt. Alle feriefridage kan son udgangspunkt varsles til afholdelse straks.

Arbejdsgivere og medarbejdere kan indgå en aftale om at nedsætte arbejdstiden, hvormed medarbejdernes løn reduceres tilsvarende, og hvormed medarbejderne kan få supplerende dagpenge. En sådan aftale kan indgå med henblik på at undgå, at medarbejderne opsiges.

De almindelige om arbejdsfordelingsaftaler fremgår her: https://star.dk/til-virksomheder/arbejdsfordeling-som-alternativ-til-afskedigelse/

Regeringen har som følge af Covid-19, lempet reglerne for at indgå en sådan aftale.

De lempelige regler indebærer;

  • at en arbejdsfordelingsaftale kan iværksættes fra det tidspunkt, hvor arbejdsfordelingsaftalen er anmeldt til jobcenteret og dermed uden 1 uges varsel, og
  • at det bliver muligt for arbejdsgiverne at skifte mellem typerne af arbejdsfordelinger, når en cyklus (maks. 13 uger) i en arbejdsfordelingsaftale er afsluttet.

Det er vores anbefaling, at arbejdsgivere retter henvendelse til Danske Fysioterapeuters Arbejdsgiverådgivning på arbejdsgiver@skaureipurth.com med henblik på at få vurderet mulighederne for at indgå en arbejdsfordelingsaftale. 

Se spørgsmålet ”Lønberegning til sygemeldte provisionslønnede fysioterapeuter”, da det samme gælder i dette tilfælde. Det er dog et krav, at medarbejderen er blevet pålagt af myndighederne at gå i karantæne. Ellers kan det ikke sidestilles med sygdom.

 

Som den der udlejer og stiller faciliteter til rådighed, er du ansvarlig for, at det er forsvarligt at bruge faciliteterne set i lyset af patientsikkerheden. Derfor er du ansvarlig for at udstikke retningslinjer for hvordan, hvornår og til hvad faciliteterne kan bruges. Afhængig af Sundhedsstyrelsens løbende retningslinjer og udmeldinger kan det betyde lukning eller begrænsning af brugen på forskellig vis.

Nej. Hver enkelt selvstændig er tilmeldt behandlingsstedsregistret og ansvarlig for eget virke. Det er den enkelte selvstændige, der skal følge sundhedsstyrelsens anvisninger. Du beslutter dog hvorvidt og på hvilken måde, det er forsvarligt at bruge faciliteterne, du stiller til rådighed, i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Du har mulighed for hjælp fra hjælpepakkerne. Læs om disse øverst på denne side.

Som selvstændig har du selv ansvaret for dine patienters sikkerhed. Klinikejerne har ansvaret for at faciliteterne er forsvarlige at bruge. Det kan betyde begrænsninger eller lukning af adgangen til faciliteterne afhængigt af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er syg?

Det følger af sygedagpengeloven, at selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom (den såkaldte egenperiode).

Regeringen har vedtaget et hastelovforslag, som udvider retten til sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som er uarbejdsdygtige grundet smitte med coronavirus. Loven betyder, at du som selvstændig erhvervsdrivende kan få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter 14 dages sygdom.

Man skal være opmærksom på, at det er de almindelige regler, som gælder, hvis man er sygemeldt af andre grunde end coronavirus. Således vil man i dette tilfælde først have ret til sygedagpenge efter 14 dages sygdom, såfremt man ikke har tegnet en forsikring, så man opnår ret til sygedagpenge efter 1-3 dages sygdom.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig, og den vil gælde fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg er sendt i hjemmekarantæne (ikke blot hjemsendt)?

Du vil som selvstændig erhvervsdrivende kunne opnå ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, hvis du ikke kan varetage dit arbejde på grund af ”…en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19.” Det er således i dette tilfælde en betingelse, at du tilhører en af de grupper, som sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmekarantæne, og du er forhindret i at udføre dit arbejde grundet hjemmekarantænen.

Dette kræver altså, at du er sendt i egentlig hjemmekarantæne. Hvis du blot er sendt hjem, fordi klinikken er lukket, eller du følger de generelle anbefalinger om ikke at udføre behandlinger for at undgå smittespredning, er du ikke omfattet af denne særlige udvidelse af sygedagpengereglerne.

Det bemærkes, at sygedagpengelovens øvrige betingelser stadig skal være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).

Ordningen er midlertidig, og den vil gælde fra den 27. februar 2020 til den 1. januar 2021.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Kan jeg få dagpenge, når jeg ikke er syg med coronavirus eller i karantæne, men blot er sendt hjem eller ingen indtjening har?

På nuværende tidspunkt er der ikke lempet på dagpengereglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Det betyder, at du som udgangspunkt skal lukke din virksomhed ned og opfylde et indkomstkrav for at blive berettiget til dagpenge. Der er på nuværende tidspunkt heller ikke mulighed for at undgå dagpengereglernes karantæne-bestemmelser ved nedlæggelse af dit CVR-nummer.

Det er imidlertid muligt at modtage supplerende dagpenge i 30 uger, såfremt du som selvstændig erhvervsdrivende opfylder kravene for at modtage supplerende dagpenge.

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Ja, både PKA og PFA giver selvstændige mulighed for at sætte pensionsindbetalingerne på pause.

Du kan læse om de to ordninger på pensionsselskabernes hjemmesider:

pka.dk

pfa.dk

Når ordningen for selvstændige er åben for ansøgninger, kan du få gratis hjælp fra en revisor gennem Danske Fysioterapeuter.

Revisoren giver dig hjælp til selvhjælp - med henblik på at søge den rigtige kompensation og sikre at du ikke risikerer at blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Læs mere om gratis revisorhjælp til selvstændige

Ja, a-kasserne betaler fortsat dagpenge, sygedagpenge, feriedagpenge og efterløn som normalt.

Myndighederne har imidlertid suspenderet beskæftigelsesindsatsen (at du skal være aktivt jobsøgende), således at reglerne om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er blevet stærkt begrænsede.

Regeringen har indgået en aftale om, at perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 ikke medtælles i din dagpengeanciennitet. Det er en betingelse, at du er medlem af en a-kasse i perioden.

Hvis du i perioden mellem den 9. marts 2020 og 9. juni 2020 har opbrugt din dagpengeret og eventuelt har meldt dig ud af din a-kasse, har du mulighed for at genindmelde dig i a-kassen og herved opnå ret til dagpenge i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Det er imidlertid en forudsætning, at du genindmelder dig i a-kassen i perioden, og at du efterbetaler kontingent for den udmeldte periode. Dette er således aktuelt for dig, som har opbrugt din dagpengeret fra den 9. marts eller i perioden herefter. Har du opbrugt din dagpengeret før den 9. marts 2020 vil du ikke være omfattet af denne ordning.

Du skal være opmærksom på, at situationen løbende kan ændre sig, og at suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen kun er midlertidig. Hold dig løbende orienteret på a-kassernes hjemmesider:

DSA’s hjemmeside om corona-situationen

ASE’s hjemmeside om corona-situationen

Danske Fysioterapeuter anbefaler, at du kontakter din a-kasse for yderligere spørgsmål om dagpenge.

Regeringen har indgået en aftale om, at studerende får mulighed for at optage ekstra SU-lån for op til 6.388 kr. pr. måned ud over de gældende stipendie og SU-lånemuligheder.

Dette svarer til, at der kan optages 2 måneders ekstra SU-lån pr. måned.

Ordningen er midlertidig, og for nuværende kommer den til at gælde for marts og april måned 2020. Det fremgår imidlertid af aftalen, at retten til at optage ekstra SU-lån kan forlænges, hvis situationen omkring COVID-19 kræver det.

Muligheden tilvejebringes via de digitale ansøgningssystemer snarest muligt.

Her kan du se aftalerne på de tre offentlige overenskomstområder indgået d. 27. marts 2020 om afvikling af ferie og afspadsering:

Se aftale for regioner (pdf)

Se aftale for kommuner (pdf)

Se aftale for staten (pdf)

Mange fysioterapeuter skal arbejde med andre opgaver og på andre tidspunkter og evt. under ledelsens pålæg. Dette udkast til lokalaftale rummer de relevante bestemmelser fra den kommunale arbejdstidsaftale, som det vil være naturlig, at I omfattes af.

Hent udkast til lokalaftale (word)

Alt er anderledes i disse dage, og der stilles store krav til alle – også dig som tillidsrepræsentant, og du mødes med mange spørgsmål og bekymringer.

Som nøgleperson for fællesskabet mellem medarbejdere og ledere kan du tage afsæt i hensigtserklæringerne mellem de regionale og kommunale arbejdsgivere, og de ansattes organisationer. Den betoner nødvendigheden og behovet for, at der udvises fleksibilitet, velvilje og kreativitet i forsøg på hurtigt og smidigt at finde tilpassede løsninger.

Læs mere her:

Fælleserklæring mellem Forhandlingsfællesskabet og KL (pdf)

Fælleserklæring mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN (pdf)

Det er helt centralt, at du tager en række skærpede hygiejnemæssige forholdsregler.

Hvis du har tæt kontakt til borgere, som er smittede eller i risiko for at være smittede, så læs Sundhedsstyrelsens vejledning:

Håndtering af COVID-19: Forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere (pdf)

Se også retningslinjer udgivet af Statens Serum Institut:

De generelle nationale infektionshygiejniske retningslinjer (pdf)

De specifikke retningslinjer for hjemmepleje, plejecentre, bosteder mv. (pdf)

Serum Instituttet og Sundhedsstyrelsen rådgiver om hygiejne og opdaterer hele tiden retningslinjerne.

Du skal rengøre behandlingsrum og -redskaber efter hver patient/borger, spritte alle kontaktflader af (briks, håndtag og andre berøringslader) samt lufte ud og endelig skal du overveje at bruge værnemidler (handsker, forklæde mv.).

Se standard for hygiejne på klinikker på IKAS' hjemmeside

Se Statens Serum Instituts minikursus ”Værd at vide om hygiejne i primærsektoren”

Det er ikke muligt at svare entydigt på, hvornår behandlingen skal opretholdes. Det afhænger nemlig af den konkrete situation, konteksten, den faglige problematik hos patienten/borgeren og ikke mindst din vurdering af risikoen for smittespredning kontra risikoen forbundet med udskudt behandling.

Det stiller krav til din kliniske ræssonering og beslutning. Et ansvar, som Sundhedsstyrelsen med sin udmelding har tiltro til, at fysioterapeuter som autoriserede sundhedspersoner kan og vil påtage sig.

Nogle spørgsmål, som kan guide dig i din vurdering er:

  • Vurdér om behovet for behandling opvejer risikoen for smittespredning.
  • Vurdér om patienten vil opleve et betydeligt tab af funktionsniveau og funktionsevne, sundhed, livskvalitet eller arbejdsevne, hvis behandlingen ikke opretholdes. Er der fx risiko for uopretteligt funktionstab eller risiko for at tilstanden bliver betydeligt forværret, hvis ikke behandlingen fortsætter? Her er tidsfaktoren betydningsfuld og vil blive det stadigt mere. Du kan eventuelt inddrage om og hvis patienten tidligere har tålt at pausere fra behandlingen f.eks. under sommerferie.
  • Vurdér, hvis fortsat behandling er kritisk, hvordan du kan tage forholdsregler i form af brug af værnemidler mv. Her skal du orientere dig i og efterleve Statens Serums Instituts infektionshygiejnisk retningslinje 
  • Hvis du vurderer, at patienten er risikopatient og skal have behandling, kan du kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline, hvis du er usikker på hvilke forholdsregler, du skal tage for at imødekomme patientsikkerheden.
    Styrelsen for Patientsikkerhed svarer på spørgsmål på telefon 70 20 02 66. Hotlinen er åben fra 9.00 - 22.00.
  • Dokumentér din vurdering og kliniske ræssonering i patientjournalen – uanset hvilken beslutning, du tager. Vær ekstra opmærksom på tilvalg af behandling med risiko for smittespredning.
  • Vær sikker på, at du har patientens samtykke til at fortsætte behandlingen og journaliser også dette.
  • Vurdér situationen løbende. Tidsfaktoren er væsentlig i vurderingen af, hvorvidt patienten vil opleve et betydeligt tab, jf. punkt nr. 2 ovenfor.

Sundhedsstyrelsen har udgivet et sæt retningslinjer, som gælder for alle sundhedsfunktioner i Danmark, fra sygehuse og kommunale genoptræningscentre over praktiserende fysioterapeuter til sundhedsindsatser i botilbud.

Sundhedsstyrelsen rammesætter med udmeldingen, hvad der kan betragtes som kritiske funktioner og hvilke særlige forholdsregler, der bør tages af alle involverede parter, herunder ansatte i sundheds- og ældreplejen, borgere og patienter.

Notatet beskriver desuden, at nogle kritiske funktioner ikke vil kunne opretholdes under COVID-19-epidemien dels af ressourcemæssige årsager og dels af hensyn til smitterisiko.

Retningslinjerne gælder fra d. 16. marts.

Se Sundhedsstyrelsens retningslinjer:

Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundheds­væsenet under COVID-19

Ja, arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for patientsikkerheden og for at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø.

Det betyder, at det er den lokale ledelse, uanset om det er en offentlig eller en privat arbejdsplads, som skal foretage et konkret skøn og vurdering af, hvordan man bedst imødekommer sundhedsmyndighedernes anbefalinger og iagttager patientsikkerheden.

Det er således ledelsen, der har ansvaret for at efterleve myndighedernes retningslinjer og de retningslinjer, som er udstukket af driftsherrerne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Ja, du skal i patientjournalen journalføre din vurdering af, hvorvidt behandlingen skal opretholdes. Herunder skal du journalføre din vurdering af hvorvidt behovet for behandling opvejer risikoen for smittespredning.

Det vil også være meget vigtigt at du dokumenterer patientens samtykke til at fortsætte behandling, og at patienten er indforstået med smitterisikoen ved nærkontakt.

 

Se også vores temaside, hvor vi løbende samler alle vores informationer om coronavirusens betydning for jeres arbejdsforhold som fysioterapeuter

Del eller udskriv artiklen