Sådan starter du en netværksgruppe

Læs om de første skridt til at etablere et professionelt netværk. Fx er det vigtigt at lave en netværkskontrakt. Materialet er lavet i samarbejde med Netværksakademiet.

Når du er fysioterapeut, har du mange forskellige relationer, der kan være vigtige for dig og din faglige udvikling, din karriere og din forretning, hvis du fx arbejder i praksissektoren.

Netværk kan fx være vejen til ny værdifuld viden, nye kunder og samarbejdspartnere, indflydelse, sparet tid, færre fejl, flere og bedre resultater samt personlig og faglig udvikling.

Forskningsmæssigt taler man om to slags netværk, nemlig sociale netværk og designede/formelle netværk. Som fysioterapeut kan det give rigtig god mening at tænke bevidst i at indgå i formelle netværk med andre fysioterapeuter. Formelle tværfaglige netværk kan også være værdifulde for dig og dit virke.   

Værdien ved at deltage i netværk kan være:

  • I kan give hinanden værdifuld faglig viden og sparring.
  • I kan give hinanden feedback, støtte og hjælp.
  • I kan give hinanden inspiration, tips eller gode råd.
  • I kan spare tid eller undgå fejl ved, at I deler vigtig viden med hinanden.
  • I kan få nye vigtige kontakter, flere kunder og anbefalinger.
Del eller udskriv siden