Akkreditering af fysioterapipraksisser

Her finder du information om den akkrediteringsproces, som privatpraktiserende fysioterapeuter skal gennemgå i den nuværende overenskomstperiode (2019-2021).

I perioden 2019-2021 skal alle danske fysioterapipraksisser, der arbejder inden for overenskomsten, akkrediteres.

Klinikker uden for overenskomsten kan blive akkrediteret efter eget ønske og med en egenbetaling.

Her på siden vil du kunne finde generel information om akkrediteringen, samt de oftest stillede spørgsmål fra de privatpraktiserende fysioterapeuter. Du finder yderligere information om akkreditering på IKAS' hjemmeside.

Når du er blevet varslet, eller bare ønsker at komme i gang med akkrediteringsprocessen, anbefaler vi dig at starte med at læse de krav, der er i akkrediteringen og forholde dig til følgende:

  • Hvor lever du/I op til kravene?
  • Hvor har du/I nogle mangler?
  • Hvad skal der til for at jeg lever op til kravene? 

Få overblik over krav i forbindelse med akkrediteringen i standardsættet fra IKAS (pdf)

Få også hjælp i IKAS' hjælpeværktøjer

Få rådgivning
Du kan bruge rådgivning hos både IKAS og Danske Fysioterapeuter:

Caroline Lund, rådgiver i IKAS, Tlf: 20 96 17 60, clu@ikas.dk

Janne Dyrby, rådgiver hos Danske Fysioterapeuter, Tlf: 33 41 46 20, akkreditering@fysio.dk

Ja, der tilbydes kurser i Den Danske Kvalitetsmodel (akkreditering). Kurserne består af generel introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel, introduktion til de enkelte standarder, som fysioterapeuterne vurderes ud fra og nogle gode råd til akkrediteringsarbejdet.

Hver gang der varsles et nyt hold med henblik på akkreditering, bliver der tilbudt introduktionskurser rundt omkring i landet.

Du tilmelder dig kurserne på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenets hjemmeside. Gå ind på det kursus, som du ønsker at deltage på og udfyld tilmeldingsblanketten.

Tilmeld dig her

Akkreditering er en statslig anerkendelse af virksomhedens kompetencer med henblik på at fremme tilliden til de ydelser, virksomheden leverer.

Akkreditering bygger på Den Danske Kvalitetsmodel, som er en metode til at sikre kvalitetsudvikling og -sikring.

Formålet med akkrediteringen er at fremme og synliggøre patientsikkerheden samt den faglige-, organisatoriske- og patientoplevede kvalitet på de danske fysioterapiklinikker.

Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn ønsker at måle kvaliteten og sikre, at den forbedres, hvis den findes utilstrækkelig. Det er samtidig et mål igennem akkrediteringen at fremme samarbejdet på tværs af det danske sundhedsvæsen.

Det er besluttet under de seneste overenskomstforhandlinger, at danske fysioterapipraksisser skal akkrediteres. Andre sundhedsfaglige faggrupper, som modtager tilskud fra det offentlige er ligeledes enten allerede akkrediteret eller i gang med processen (fx kiropraktorer, psykologer og fodterapeuter). Akkreditering er en dokumentation for god patientsikkerhed og kvalitet i de sundhedsydelser, som det offentlige giver tilskud til.

Samtidig viser evalueringen af pilottesten i de private fysioterapipraksisser, at arbejdet med Den Danske Kvalitetsmodel giver mening, og klinikkerne har oplevet en intern værditilvækst.

Klinikken kan bruge Den Danske Kvalitetsmodel som redskab til at sikre en høj faglighed. Akkrediteringen er et kvalitetsstempel der dokumenterer kvaliteten af klinikkens ydelser, og som kan bruges til at brande din klinik for fysioterapi.

Samtidig giver akkreditering redskaber til at forebygge fejl i patientforløbet, og hvis de sker –sikre læring heraf. Klinikken får også beskrevet og dokumenteret arbejdsgange, retningslinjer og planer, der gør det nemmere at introducere nye medarbejdere.

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) varsler den enkelte klinik, når det er deres tur til at blive akkrediteret. IKAS sender en mail til klinikkens mail.

Der er varslinger på følgende datoer:

  • 1. maj 2019
  • 2. september 2019
  • 6. januar 2020
  • 1. maj 2020
  • 1. september 2020
  • 5. januar 2021
  • 3. maj 2021

Klinikken bliver varslet ved at IKAS sender en mail til klinikkens mail-adresse. Så tjek din indbakke og evt. også SPAM filteret på disse dage.

En akkrediteringsstatus gælder i 3 år og 8 uger.

Alle fysioterapipraksisser inden for overenskomsten bliver varslet i denne overenskomstperiode (2019-2021).

Det er endnu ikke besluttet om de private fysioterapipraksisser skal akkrediteres igen i næste overenskomstperiode.

Når klinikken er varslet, får man en mail tilsendt til klinikkens mail-adresse. Heri vil der være et link til IKAS´ kundeportal. Man logger ind på kundeportalen med det brugernavn og adgangskoden, som er medsendt i varslingsmailen.

Kort efter varslingsmailen er udsendt, afholdes der ”Introduktionskurser” rundt i landet. Herefter skal klinikkerne hjem og arbejde med standarderne, indtil der kommer besøg af et surveyteam (6-9 mdr. efter varslingen).

Efter besøget udformer surveyteamet en rapport, som så kommer for Akkrediteringsnævnet, (en uvildig instans). Akkrediteringsnævnet træffer beslutning om akkrediteringsstatus for den enkelte klinik for fysioterapi.

Som klinik inden for overenskomsten får man er honorar for akkrediteringen. Man vil som klinik få 5.000 kr. samt 1.000 kr. pr. kapacitet, når klinikken bliver varslet. Derudover får man 5.000 kr. når klinikken er akkrediteret.

Det er din region, som udbetaler disse penge. De bliver orienteret af IKAS, når klinikken bliver varslet.

I forbindelse med akkrediteringen, skal der udformes

Journalføring

Få hjælp til journalføring

Journalaudit
Der har tidligere været tvivl, om man må læse hinandens journaler under journalauditten.

Man må gerne læse hinandens journaler i forbindelse med journalaudit jf. Sundhedslovens § 42d, stk. 2a + 2c. Det kræver blot, at klinikkens ledelse giver tilladelse til, at man læser hinandens journaler i forbindelse med journalaudit.

Læs mere om journalaudit i forbindelse med akkreditering på IKAS' hjemmeside

Krav til patientidentifikation
Som hovedregel skal patienten identificere sig ved egen angivelse af navn og CPR-nummer eller ved fremvisning af sundhedskort inde i behandlerrummet. Der kan være tilfælde, hvor patienten ikke behøver at identificere sig ved navn og CPR-nummer, fx hvor der i gennem længere tid har været et personligt, sikkert kendskab imellem sundhedspersonen og patienten (fx vederlagsfrie patienter), ved hjemmebehandling og holdtræning.

Det er til enhver tid sundhedspersonens ansvar at sikre sig, at der ikke sker forveksling.

Nogle journalsystemer tillader, at man skifter bruger uden at blive afkrævet nyt login (hoppefunktion). Det er en funktion man giver brugere ret til, når man opretter dem. Det skal journalsystemerne som udgangspunkt ikke kunne, da brugere af journalsystemet skal arbejde under individuelt login.

Klinikker, som har journalsystemer med hoppefunktion, kan kompensere for dette ”hul” ved at lave en skriftlig instruks, hvori det står beskrevet, hvordan klinikken sikrer sig, at ingen gør brug af hoppefunktionen. Denne skriftlige instruks kan f.eks. placeres i dokumentationserklæringen, som klinikkerne skal udarbejde i forbindelse med GDPR.

I nogle journalsystemer/afregningssystemer er det nødvendigt, at sekretæren i forbindelse med afregning kan skifte bruger til den pågældende behandler for at kunne afregne på det rigtige CVR-nummer. Er det tilfældet, skal klinikken i den skriftlige instruks tydeliggøre, at brug af hoppefunktionen kun sker i forbindelse med afregning.

Under denne standard bliver klinikken vurderet på, om de lever op til de krav, der er i overenskomstaftalen 2019 §7 vedrørende klinikkens praksisdeklaration på sundhed.dk.

Ifølge overenskomstaftalen, §7 stk. 3 skal følgende oplysninger fremgå fra regionens yderregister:

  • Praksisnavn, praksisadresse, telefonnummer
  • Navn, alder, køn og anciennitet på indehaver(e) af klinikken
  • Navn, alder, køn og anciennitet på lejere og ansatte fysioterapeuter

Dette svarer til punkt a.-c. i indholdet i standard 11 – Information til patienter.

Vi er blevet bevidste om, at informationer om klinikkens ansatte og indlejere ikke bliver overført til sundhed.dk fra regionernes yderregister, som de skal i henhold til overenskomstaftalen.

Da det er regionernes opgave at sikre denne information, vil de private fysioterapipraksisser i forbindelse med survey ikke blive vurderet på, hvorvidt disse punkter er tilfredsstillende udfyldt på sundhed.dk.

Det er dog altid klinikkens opgave at holde disse informationer ajourført i regionernes yderregister via indberetning på ydernummerblanketten.

Punkterne d. - m. udfyldes af klinikken på praksisdeklarationen via sundhed.dk.

Hygiejnekrav i forbindelse briksbehandling

  • Briks og hovedpuder: Briksen skal rengøres mellem hver patient. Hovedpuden skal være dækket af lagen eller papir ved brug, og betræk på hovedpude skal skiftes dagligt og derudover efter behov.
  • Lagner til flergangsbrug, enten patientens egne eller klinikkens: Lagner må gerne benyttes flere gange af samme patient, så længe fysioterapeuten rengør briksen mellem hver patient.
  • Tæpper til at lægge over patienter, udstyr til lejring mv.: Klinikken vurderer behovet for rengøring.

Se læsevejledningen til hygiejne på IKAS' hjemmeside

Hygiejnekrav i forbindelse med træningscenter eller træningssal i fysioterapiklinikker

  • Træningslokaler og træningsudstyr: Træningslokaler skal rengøres dagligt og derudover efter behov. Ved rengøring af træningsudstyr, fx bolde og elastikker, vurderer klinikken behovet for rengøring.
  • For træningsmaskiner skal klinikken sikre daglig rengøring af kontaktpunkter (risikopunkter såsom håndtag). Dette kan klinikken selv stå for, eller klinikken kan instruere patienterne i at rengøre træningsmaskiner efter endt brug.

 

 

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Janne Dyrby

Kvalitetskonsulent
3341 4663