Sundhed.dk

Sundhed.dk er det offentlige sundhedsvæsen på nettet. Her kan du se, hvordan du som privatpraktiserende fysioterapeut kan bruge sundhed.dk.

Få din klinik vist på sundhed.dk

Hvis din klinik har ydernummer, bliver klinikken oprettet med sine stamoplysninger på sundhed.dk via regionen.

Hvis din klinik ikke har ydernummer, kan den også blive vist på sundhed.dk. Hvis du gerne vil have din klinik vist, skal du tilmelde dig via knappen "Optagelsesformular", som du finder nederst på denne side.

På sundhed.dk kan du finde oplysninger om deres support

Klinikejeren skal indberette oplysninger

Hvis du er klinikejer på en klinik med ydernummer, er du ansvarlig for at indberette og opdatere en række oplysninger på sundhed.dk løbende via din egen adgang til sundhed.dk.

På sundhed.dk skal du indberette og opdatere:

  • Klinikkens åbningstider.
  • Holdtræningsfaciliteter og eventuel bassintræning.
  • Klinikkens særlige arbejds- og interesseområder.
  • Supplerende oplysninger af saglig og relevant karakter.
  • Ventetider for ikke akutte patienter (i uger). Bemærk at ved angivelse af 0 uger ændres meddelelsen på praksisdeklarationen til 'Der er i øjeblikket ingen ventetid for ikke-akutte patienter'.

Nyhedsmails fra sundhed.dk

Hvis du har et ydernummer, kan du gå ind på sundhed.dk og aktivere feltet sundhedsfaglig. Herefter kan du krydse af, at du er interesseret i nyheder til fysioterapeuter, samt hvilke afsendere du ønsker nyheder fra.

Mine konsultationer

Hvis du har et ydernummer, kan dine patienter via ”mine konsultationer” på sundhed.dk få et samlet overblik over deres tilskud fra det offentlige og deres besøg hos dig. Oplysningerne trækkes fra sygesikringens register.

Søgeløsningen SOFT

Hvis du har et ydernummer, kan du via søgeløsningen SOFT på sundhed.dk få et opdateret overblik over kommuner og sygehuses sundheds- og forebyggelsestilbud.

Lejere på sundhed.dk

Klinikejeren har mulighed for at indtaste oplysninger om lejere under supplerende oplysninger om klinikken.

Teknisk hjælp og vejledning af sundhed.dk

Du kan få teknisk hjælp og vejledning i brug af sundhed.dk på tlf. 44 22 20 80 eller på info@sundhed.dk.

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Jens Peter Vejbæk

Chefkonsulent
3341 4608