Video: Fysioterapeuters rolle i vestibulær rehabilitering

Faldskader og begrænsninger på bevægelsen - stor konference satte fokus på vestibulær dysfunktion.

Nedsatte reflekser og faldskader. Det er blot nogle af konsekvenserne af vestibulær dysfunktion, som var emnet for en nordisk konference om vestibulær rehabilitering i efteråret 2019 i København, og problemet er enormt.

I videoen herunder fortæller Michael Schubert, der er fysioterapeut og ph.d. ved Johns Hopkins University Medical Center i USA og samtidig én af talerne til konferencen i København.

"En tredjedel af den amerikanske befolkning kan ikke balancere på et ujævnt underlag med lukkede øjne inden for en fastsat tidsramme. Så ikke alene er svimmelhed et almindeligt symptom, når vi bliver ældre, balanceproblemer er også almindelige symptomer”, siger han.

Faktisk er vestibulære dysfunktioner så udbredte, at det er den hyppigste årsag til, at folk over 65 år opsøger lægen i USA, og den vigtigste behandler af lidelsen er fysioterapeuten.

Ifølge artiklen 'Udredning og behandling af vestibulær dysfunktion' af Michael Smærup viser en tysk undersøgelse af 5.000 voksne mellem 18 og 79 år, at 23 procent af den adspurgte gruppe har oplevet svimmelhed inden for 12 måneder. Hele 4,8 procent i studiet led af vestibulær dysfunktioner

Michael Schubert blev sammen med andre danske og udenlandske eksperter interviewet i forbindelse med konferencen. I videoen herunder kan du blandt andet høre ham fortælle, hvorfor fysioterapeuter er centrale i den vestibulære rehabilitering.

Se kursuskalenderen for at finde kurser om BPPV og vestibulære dysfunktioner

Mand og kvinde med svimmelhed

Specific Training According to BaLance Evaluation (STABLE)

Del eller udskriv artiklen