Jobopslag – fysioterapeuter til FysioDanmark Billund og Grindsted

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt?

Hos FysioDanmark søger vi en engageret fysioterapeut til en fast stilling i Billund. Derudover søger vi en fysioterapeut til et kortere vikariat i Grindsted. Vikariatet kan eventuelt deles mellem flere af vores klinikker.

Begge stillinger er på ca. 30-37 timer om ugen, afhængigt af dine ønsker og den konkrete aftale.

Vi er en klinikgruppe med fokus på høj faglighed, stærkt kollegialt fællesskab og en grundig tilgang til den enkelte patient. Vi arbejder evidensbaseret, men også praksisnært, tværfagligt og med respekt for, at nogle patientforløb kræver mere end en standardløsning.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • er autoriseret fysioterapeut og har interesse for manuel behandling, bevægelse, genoptræning og rådgivning
  • arbejder grundigt og selvstændigt med dine patienter
  • har lyst til at hjælpe både de almindelige og de mere komplekse patientforløb
  • er nysgerrig og villig til at søge sparring, når en patient kræver flere øjne eller særlig specialviden
  • har lyst til at dele viden og erfaringer med dine kollegaer
  • er åben for input og faglig sparring fra andre
  • har interesse for tværfagligt samarbejde, blandt andet med kiropraktor på klinikken
  • gerne har erfaring fra klinikarbejde, men vigtigst af alt har lyst til at udvikle dig fagligt

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • en spændende og alsidig hverdag i en veletableret klinikgruppe
  • mulighed for fast tilknytning i Billund på ca. 30-37 timer
  • mulighed for et kortere vikariat i Grindsted på ca. 32-37 timer
  • arbejde på klinik med sygesikring
  • en varieret patientgruppe med både individuelle forløb og hold
  • et stærkt kollegialt miljø med mulighed for sparring og støtte
  • tværfagligt samarbejde og faglig udvikling i hverdagen
  • en ledelse, der prioriterer faglighed, fleksibilitet og personlig udvikling
  • opstart efter aftale

Fagligt miljø

Du bliver en del af en klinikgruppe, hvor vi lægger vægt på, at man ikke står alene med de svære patienter.

Langt de fleste patienter hjælper man selv godt videre, men når et forløb er mere komplekst, har vi et stærkt fagligt miljø med kollegaer, specialviden og eksterne samarbejdspartnere, som kan inddrages.

Vi tror på, at god fysioterapi bygger på både faglighed, erfaring, nysgerrighed og samarbejde.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til [email protected] senest torsdag den 18. september kl. 12.00.

Vi holder samtaler løbende, så du er meget velkommen til at sende din ansøgning allerede nu.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte os.