Osteoporosekursus

Temaforløb om osteoporose
Kurset er 2-delt og består af et teoretisk e-læringsmodul og en 'hands-on' kursusdag.
Med denne kombination får du viden, kompetencer og værktøjer til at varetage evidensbaserede forløb for mennesker med osteoporose.
E-læringen giver dig teoretisk viden og en praksisnær gennemgang, så du får det maksimale udbytte på den praktiske dag, der udelukkende består af inspiration til undersøgelser, øvelser, aktiviteter og patientuddannelse.
E-læringsmodulet tager omkring 8 timer at gennemføre, hvor du trin for trin bliver klogere på osteoporose som sygdom, fysiologien om knoglevæv, evidensen for træning og grundlæggende tilgange til vurdering af frakturrisiko principper for træning af mennesker med osteoporose.
Kursusindholdet bygger på de nationale fysioterapeutiske anbefalinger, som underviserne er forfattere til. Du vil derfor blive præsenteret for træningsprincipperne "Stærk, Stabil & Strakt" samt de seks funktionskategorier for mennesker med osteoporose.
Efter kursus er du i stand til at:
- Vurdere dine borgeres/klienters funktionskategori på baggrund af knoglestatus og funktionsevne.
- Udvælge øvelser og aktiviteter ved brug af principperne Stærk, Stabil & Strakt.
- Tilrettelægge individuelle forløb ved brug af osteoporosespecifikke dialogkort.
- Sammensætte træningssessioner for osteoporosehold med brug af Plug-N-Play-skabeloner.
På kurset møder du erfarne eksperter på osteoporoseområdet, som med høj faglighed sørger for, at du efter kurset trygt kan bruge dine nye kompetencer i arbejdet med mennesker med osteoporose. Du får selvfølgelig dialogkort, vurderingsskema og Plug-N-Play-skabeloner med dig hjem fra kurset.
Søndag d. 15. november 2026 i Gentofte
Pris inklusiv forplejning kr. 3.950
Tilmelding
Spørgsmål og tilmelding på [email protected] efter først til mølle.
Alle kurser afholdes hos FysioDanmark Gentofte Fysioterapi eller FysioDanmark Varde
Mere omkring vores kurser se www.sundhedsordningen.dk