Siddestillingskursus - Kørestole skal spille sammen med krop og aktiviteter og forebygge tryksår

Tre dages siddestillingskursus for fysioterapeuter og ergoterapeuter, som bevilger kørestole

Kursusbeskrivelse

Siddestillingskurset - Basis siddestillingsanalyse giver dig en systematik, som skaber mere faglig tryghed og sikrer, at du kommer hele vejen rundt om borgerens krop, aktiviteter, omgivelser, og deltagelses behov, afklaring af de fysiske udfordringer via den fysiske undersøgelse mv. Det munder ud i en anbefaling til selve siddestillingen og specifikke krav til kørestolen.

Du vil også blive præsenteret for en metode, så du hurtigt og effektivt kan lave den fysiske undersøgelse og analysere på dine fund. Du får mulighed for at øve dig på en konkret borger i forløbet. Du vil få udvidet kendskab til dataindsamling, analyse og konklusion.

Kørestolssager kan være komplicerede og kræver specifikke kompetencer.

Med Basis Siddestillingskurset bliver du klædt bedre på til opgaven.

  • Du får relevante data til din analyse af kørestolsbrugerens behov og udfordringer.
  • Du vil på kurset lære at undersøge kroppen og beskrive dine fund med større sikkerhed.
  • Du vil blive mere sikker i at bevæge dig fra analyse til en konkret konklusion, som indeholder krav til siddestilling OG til kørestol.

Kursets 3 dage er fordelt over halvanden måned, så der er tid til opgaver, praktisk læring og erfaringer i de mellemliggende perioder.

Kurset afholdes i et uformelt og trygt miljø, med masser af praktik og øvelser.

 

Hvad lærer du på siddestillingskurset?

  • At få mere systematik og kvalitet i siddestillingsanalysen bl.a.  med ICF og den fysiske undersøgelse. 
  • At skærpe aktivitetsanalysen med det faglige blik med fokus på at minimere shear
  • Konkret praktisk træning i den fysiske undersøgelse
  • At blive mere sikker i analyse og konklusion arbejdet
  • Udvikle dit faglige blik i samspillet mellem krop, kørestol og aktiviteter.
  • At få udvidet kendskab til kørestolens muligheder
  • Mere klarhed og din egen rolle som fagperson i et tværfagligt perspektiv
  • Erfaring og læring med konkrete borgere under kurset, så din læring forankres i din egen praksis.

 

Der er max 10 deltagere på kurset for at sikre, at der sker en læring og erfaringsudveksling på tværs og er plads til din personlige faglige proces.

Kurset er tilrettelagt så der veksles mellem teori og praksis.

Der er på hver af de 3 kursusdage praktiske sessioner. 

Mellem kursusdagene arbejdes der med en konkret udleveret opgave med en konkret borger. Hjemmeopgaven tager udgangspunkt i kursusdagenes emner. 

 

Underviser på kurset: 

Lotte Bagge er en af Danmarks førende specialister indenfor siddestillingsanalyse. Lotte besidder en omfattende viden om siddestillinger og tryksår. Hun har udviklet en metode til siddestillingsanalyse, som hun har arbejdet med i over 25 år, og hun er kendt for sin evidensbaserede tilgang til tryksårsforebyggelse.

Lotte Bagge har arbejdet som konsulent i Specialrådgivning CKV i Region Syddanmark og som faglig specialist i siddestillinger og tryksår i kommunalt regi, hvor hun har udviklet siddestilling og kørestolsområdet og understøttet terapeuter i brugen af basis siddestillingsanalyse. Lotte har også fungeret som underviser og projektleder inden for STOP TRYKSÅR. Er aktiv i ViTSi -landsdækkende siddestillingsnetværk og i Tryksårsalliancen.

Praktiske oplysninger: 

Datoer for 2026

Hold 6

Tirsdag den 27. jan. 2026

Mandag den 16. feb. 2026

Onsdag den 4. marts 2026

Tilmeldingsfrist: 9. januar 2026

 

Hold 7

Mandag den 31. august 2026

Onsdag den 16. september 2026

Onsdag den 7. oktober 2026

Tilmeldingsfrist:10. august 2026

 

 Tidspunkt:  09.30 - 16.00 alle tre dage

 Adresse: Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C (gratis parkering) 

 

Målgruppe: Fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder med siddestillinger og kørestole

Sted: Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, 5000 Odense C

Pris: 11.000 kr. + moms. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe /kage alle 3 dage, samt undervisningskompendie du får tilsendt før kursusopstart 

Deltagerantal: max. 10 terapeuter 

 

TILMELDING: Kursus tilmelding | Forside - Lotte Bagge

Har du spørgsmål, kan de rettes til Lotte Bagge på info@lottebagge.dk eller tlf. 24 22 02 80.  

Læs mere her: Siddestillingskursus | Forside - Lotte Bagge

 

Fakturering:  

Du vil senest 15 dage inden kurset modtage en faktura. Betaling skal være Lotte Bagge i hænde senest 8 dage før kursusstart. Vi gør opmærksom på, at tilmelding først er gældende, når indbetalingen er registreret, og så frem betaling ikke er modtaget inden betalingsfristen, vil pladsen på kurset bortfalde. Vi gør desuden opmærksom på, at tilmelding og betaling er bindende, og at kursusbeløbet ikke returneres, hvis kursusdeltager ikke møder op.