Undersøgelse og behandling af spædbørn – styrk din kliniske ræsonnering
Kurserne hos Corecare-education giver dig et stærkt fagligt fundament til undersøgelse, vurdering og behandling af både spædbørn, babyer og det større barn. Vi kombinerer viden om barnets neurologiske og motoriske udvikling med praktiske redskaber, som kan anvendes direkte i klinikken.
Kurserne er målrettet fysioterapeuter, ergoterapeuter, osteopater, kiropraktorer eller andre børnebehandlere med min. en sundhedsfaglig bachelor.
Corecare basis 1
På Corecare basis 1 arbejder vi med den kliniske forståelse bag dine fund, så du bliver bedre til at analysere, prioritere og tilrettelægge din undersøgelse og behandling af spædbørn 0-5 mdr.
Du får blandt andet viden om:
- Barnets neurologiske og motoriske udvikling
- Neurologisk undersøgelse, primitive reflekser og posturale reaktioner
- Vurdering af asymmetrier og motoriske udfordringer
- Klinisk ræsonnering og differentiering mellem normale variationer og behandlingskrævende fund
- Vejledning af forældre med afsæt i barnets udvikling
- Konkrete øvelser og tiltag
Undervisningen veksler mellem teori, demonstration og hands-on træning med live babyer. Du får mulighed for selv at undersøge børn under supervision og modtage løbende feedback, så du opbygger sikkerhed, inden du omsætter dine nye færdigheder i egen hverdag.
Pris
5.900 kr. ekskl. moms.
Dato
27. – 28. august 2026 | Danhostel Ishøj Strand, 2635 Ishøj
8– 9. oktober 2026 | Knudhule Badehotel, 8680 Ry
Vil du specialisere din viden?
Hos Corecare-education tilbyder vi også en række specialekurser, hvor vi fordyber os i de konkrete kliniske problemstillinger, du møder i hverdagen. Du kan blandt andet lære at skelne mellem normale variationer og behandlingskrævende tilstande ved bensmerter, hjulben, intoing og hoftedysplasi, styrke din vurdering og håndtering af børn med skoliose eller dykke ned i emner som muskeltonus, motorisk usikkerhed og hovedpine hos børn. Kurserne giver dig konkrete redskaber, som kan omsættes direkte til klinisk praksis.
Se vores aktuelle specialekurser her:
https://corecare-education.dk/vare-kategori/manuelle-behandlere/specialekurser/?utm_source=online&utm_medium=fysio.dk
Hvorfor vælge Corecare-education?
Corecare-education er skabt med afsæt i vores egen faglige rejse. Da vi begyndte at arbejde med børn, oplevede vi, hvor svært det var at tilegne sig en samlet og struktureret forståelse af barnets motoriske udvikling, neurologiske udvikling og bevægemønstre. Siden 2012 har vi derfor opsøgt, samlet og omsat denne viden til klinisk praksis gennem mange års arbejde med undersøgelse og behandling af børn.
I dag er vores mål at gøre denne viden mere tilgængelig for andre behandlere gennem tværfaglig og praksisnær undervisning, der styrker den kliniske ræsonnering og giver redskaber, som kan anvendes direkte i mødet med barnet og familien.
Undervisere
Bag Corecare-education står vi, Charlotte Giuliani (kiropraktor, MSc i pædiatrisk muskuloskeletal sundhed) og Susanne Christensen (børnefysioterapeut og certificeret DNS-terapeut i Dynamisk Neuromuskulær Stabilitet).
Som behandlere har vi gennem mange år arbejdet med spædbørn og børn med motoriske udfordringer og bevægeapparatsproblematikker. Samtidig har vi løbende videreuddannet os og hentet viden fra både danske og internationale fagmiljøer for hele tiden at udvikle vores kliniske forståelse.
Den viden og erfaring danner i dag grundlag for vores undervisning, hvor vi kobler teori, klinisk ræsonnering og praktiske færdigheder, så du får redskaber, der kan omsættes direkte til din egen kliniske hverdag.
Rabat
Vi tilbyder forskellige muligheder for rabat på vores kurser*:
- Er I 3 eller flere deltagere fra samme virksomhed, tilbyder vi grupperabat
- Er du studerende på 7. semester, eller har du færdiggjort din uddannelse inden for de seneste 6 måneder, tilbyder vi en særlig pris på vores basis 1-kursus
Kontakt os på [email protected] for at høre nærmere.
* Kan ikke kombineres med andre rabatter.